Menu
Forrige artikel Næste artikel

Danskere før og nu

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 291

Af Per Vad, journalist og bachelor i film- og medievidenskab

Fra 1955's "Foto-Magasinet" til "Illustreret Tidende Guldalderen" har Palle Fogtdal i et halvt århundrede stået bag udgivelser, hvor fotografiet har været hovedfortæller. I "Danskere før og nu" er det også billederne, der beretter historien om århundredet, der er gået; og om alt det der gik sammen med det.

På hvert opslag er to billeder fra hver halvdel af det seneste århundrede sat sammen, så de sætter udviklingen i relief. Nogle steder forsøger bogen at skrive en socialdemokratisk danmarkshistorie fortalt i billeder. Og af og til bliver det lidt kikset - der smøres lidt for tykt på.

Historieskrivningen virker bedst, når den viser en sammensætning af tørt konstaterende eller reporterende billeder . Det gælder fx fotoet af udslidte polske roe-arbejdere på Lolland i 1910, parret med et lige så mistrøstigt foto af en indvandrerkvinde, der gør rent på et trykkeri i 1989. Eller børnene, der kigger langt efter lyset i 1950´ernes mørke, klaustrofobiske baggård - sat overfor 2002-børn, der leger i andelsboligforeningens økologiske byhave.

Der er også billeder, der beviser, at fotografier er kunst, som ikke bare fanger et tidstypisk eller historisk øjeblik. Temaet "Tjene vil jeg" viser en nonne i Dalum Kloster. Hun står oppe i et rundt vindue og støver fagene af med en langskaftet kost. Der stråler et kraftigt hvidt lys gennem vinduet, så nonnens hvide kjole får engleskær. Og kosten i det runde vindue bliver en silhuet, der ligner en urviser, som holdes fast. Nonnen er fotograferet i 1995. "Heling"-fotografiet af patienter i lysbehandling på Finsens Lysinstitut i 1908 kunne være med i en hvilken som helst af 1980'erne og 90'ernes flotteste science fiction-film.

Der er både erhvervshistorie og udvikling i det fotografiske sprog på billederne "Bankdirektør". Etatsråd Emil Glückstadt og bankdirektør Peter Straarup sidder i det samme kontor med samme kamin og samme ur i baggrunden. Men i 1920 var skrivebordet hos den uheldige spekulant overfyldt med arbejdspapirer. I 2001 er den succesrige Straarups skrivebord så totalt ryddet og blankpoleret, at han bogstaveligt talt kan spejle sig i det - et fotografi der i sig selv er en historiefortæller. Hér er det bedste fra bankvirksomhedens fortid sammen med renheden i de regnskaber, som ikke ligger fremme.

På billederne "Han er sort som kul" er skorstensfejeren i 1880 taget med ind i atelieret, hvor han virker lidt fejlplaceret; men resultatet bliver et billede af både fotografens og skorstensfejerens faglige stolthed. I 2000 har fotografen fanget skorstensfejeren, mens han hopper ned fra skorsten med byens tårne i baggrunden. Det er et billede, der viser fotografens evner.

Udviklingen i fotografens forhold til mediet, og til mediebevidsthed i det hele taget, kan man se i "Bryllupsskikke". I 1891 har den senere hoffotograf Peter Elfelt fotograferet sig selv og sin udkårne i et atelieropstillet frieri - en mediebevidst fotograf, der tager et billede af både en fotograf og en fotogenre. Over for dét står et fotografi fra 1988 hvor brudeparret Janni Spies og Christian Kjær sidder i deres brudekaret, omringet af ugebladsfotografer - hér udstilles en anden form for mediebevidsthed.

I forordet skriver Palle Fogtdal om målet med fotodokumentaren: "Man skulle gerne undre sig, glæde sig eller blive imponeret eller overrasket. Indimellem måske også blive sørgmodig eller få lyst til at le". Det mål lever bogens 274 finurligt parrede fotografier flot op til.

Det er ikke uden grund, at bogen hedder "Danskere før og nu". For den handler først og fremmest om mennesker og følelser. Mennesker der viser følelser, mennesker der vækker følelser. Der er masser af livsbekræftende billeder, der virker - fra danskere i fest eller på ferie til den polioramte rytterske Lis Hartel og den benløse konkurrencesvømmer. Et tema, der selvsagt har overskriften "Viljekraft".

Og der er masser af billeder, der går i kroppen på en. Professor Holger Bech Nielsens vildt gestikulerende hyldest til atomerne er et billede af hjernegymnastik. Cellisten Soo-Kyung Hongs dådyrøjne og buestrøg rammer, sammen med bøssebrudeparrets smækkys, læseren lige i hjertekulen. Bokse-Brians røvtur sidder i mellemgulvet. Mens Christian Lemmertz med sit stirrende blik, oversavede svinekroppe og blodmalede bagvæg sætter sig et sted mellem nethinden og drøbelen.

Bogens billeder viser også en rent fysisk udvikling hos danskerne før og nu. "På session" fortæller blandt andet, at vi er blevet cirka 10 cm højere. Og når man bladrer i bogen, ses det, at især danske mænd er blevet fem kilo kraftigere.

Forhåbentlig vil bogen også vise en anden ting om danskere før og nu: Vi bliver aldrig trætte af at se på billeder af os selv, for der er altid nye vinkler at se os fra.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Den moderne by
Erindringssteder i Danmark
Ingen undskyldning