Døden ved Yangtsefloden
Menu
Forrige artikel

Døden ved Yangtze-floden

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 878

 

Af Kresten Søe

Indhold og opbygning

Anden verdenskrig begyndte i Asien allerede i 1937, hvor op imod en million kinesiske og japanske soldater stødte sammen i et blodigt slag i og omkring Shanghai. Her fik den nye militære teknologi debut i form af bombefly, panser og store troppestyrker som en generalprøve på krigsførelsen i Anden verdenskrig. Slaget strakte sig over tre blodige måneder og kostede ca. 250.000 døde og sårede på kinesisk side og omkring 40.000 på den japanske side. Begivenhederne skildres fra alle aktørers synsvinkler og skiftevis fra frøperspektiv fx fra en japansk marineinfanterist i byens ruiner, en kinesisk jagerpilot og soldaterne i skyttegravene til det større perspektiv i overkommandoen hos de militære ledere på begge sider og blandt de ulykkelige civile, som i hundredtusindvis blev hjemløse eller fanget i de hensynsløse bombardementer. På samme måde skildres oplevelserne hos de tusindvis af udlændinge - bl.a. danskere - som befandt sig i den internationale bydel i Shanghai. Der afsluttes med en evaluering af slagets betydning og 70 sider med noter, register, kilder og redegørelse for de involverede militære enheder på japansk og kinesisk side.

Fremstilling og kilder

Fremstillingen er journalistisk frem for traditionel historisk med en mængde øjenvidneskildringer fra medvirkede aktører civile som militære. Kildematerialet er særdeles stort og består af både dagbladsartikler og fx værker på engelsk, kinesisk, tysk og fransk. Det store antal noter vidner også om et grundigt forarbejde med underbygning. Hertil kommer et meget stort billedmateriale af samtidige fotos, der giver en glimrende støtte til atmosfæren i begivenhederne, men ikke indgår i bogens paginering. Forfatteren har en meget velkvalificeret baggrund som korrespondent og har arbejdet som journalist i Østasien i en lang årrække. Hertil har han i sit arbejde med kildematerialet haft fordel i både at tale og skrive kinesisk. Bogen har tidligere i 2013 været udgivet som bestseller på engelsk i USA og foreligger nu på dansk med revision og udbygning af begivenhederne med danske vinkler og aktører.

Formidling og virkemidler

Fremstillingen er letlæst og ofte episodisk opbygget med megen dramatik, enkeltepisoder og makabre detaljer i overgreb og massakrer mod civile og fx krigsfanger på begge sider. Her er den journalistiske fremstilling på én gang både bogens svaghed og styrke. Kombinationen af frøperspektiv med øjenvidner og enkeltepisoder i forbindelse med gennemgående linjer og overblik er ingen nem øvelser. En opgave, som da heller ikke er løst optimalt alle steder. Stedvist slører forkærligheden for øjenvidneskildringer kombineret med vrimlen af navne, aktører og enkeltepisoder de større linjer og gør det svært for læseren at bevare overblikket. Et element, som yderligere forværres af bogens lidt rudimentære redegørelse for begivenhedernes overordnede historiske ramme. Bogen forudsætter med andre ord også et vist mål af grundlæggende historisk forhåndsviden hos læseren. Men når dette er nævnt skal også siges, at konceptet generelt fungerer glimrende gennem fremstillingen. Netop fordi læseren herved får et nærværende og virkeligt godt indblik i krigens gru, mentaliteten hos de krigsførende parter og vilkårene på slagmarken og bag linjerne.

Konklusion og målgruppe

Rent militært udstråler bogen en fin ekspertise og giver læseren et meget illustrativt indtryk af forskellen i japansk og kinesisk krigsførelse. Hertil formidles også den deraf følgende betydning af den japanske teknologiske overlegenhed, besiddelsen luftherredømmet over slagmarken og mentaliteten bag den hensynsløse ofring af menneskeliv på især kinesisk side. Også de grundlæggende problemer i den overordnede kinesiske militære ledelse og dennes følger for den ofte rudimentære anvendelse af strategi og taktik forklares og illustreres glimrende direkte gennem begivenhederne. Alt sammen på en slagmark, hvor ingen af parterne syntes at besidde den optimale træning og fx viden om samarbejde mellem våbenarterne, som skulle udspille sig i den tyske lynkrigsførelse på de europæiske slagmarker ganske få år efter. I det hele taget har netop den illustrative redegørelse for den militære taktik og krigsførelsens vilkår i bogen en kvalitet, som meget sjældent ses i tilsvarende historiske fremstillinger. Forfatteren er tydeligvis optimalt inde i sit stof. Hertil mærkes også stor ekspertise. Dels i kraft af det store brede kildemateriale og på baggrund af Harmsens årelange ophold som korrespondent i Østasien. Yderligere er bogen også af interesse på grund af den yderst sparsomme dansksprogede dækning af den kinesisk-japanske krig, hvor Iris Chang: Nanjing massakren stort set står alene fra de senere år. Målgruppen er primært den lidt videregående historisk interesserede.

Historie-online.dk, den 16. oktober 2018

Forrige artikel
Se relaterede artikler
For flaget og Danmark
Krigen i Irak
Wannsee Konferencen