Menu
Forrige artikel Næste artikel

Danmarks industrielle miljøer

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 60

Af Kenn Tarbensen, seniorforsker, Erhvervsarkivet

Museumsinspektør ved Odense Bys Museer ph.d. Henrik Harnow har med denne bog skrevet et hovedværk om den industrielle bebyggelseshistorie i Danmark.  Det er et solidt og prægtigt oversigtsværk, der dels beskriver industrikulturens historiske udvikling og dels i guideform beskriver over 320 industrimiljøer i hele Danmark.

Bag bogen ligger mangeårige studier og en stor arbejdsindsats, og den vil fremover være et godt referenceværk om industrielle bygninger og miljøer i det danske landskab i 2000-tallets første årti. Fotografen Flemming Wedells mange og helt uundværlige fotos giver værket den fornødne dokumentariske værdi.

Dansk industriarkitektur har haft stor bevågenhed før, men især under og efter Industrikulturens År 2007 – et af de mest succesfulde kulturarvsinitiativer nogensinde – og i forening med Kulturarvsstyrelsens websites om emnet, er Harnows bogværk med til at cementere industrikulturens historie som ligeværdig med f.eks. herregårdenes historie.

Henrik Harnows bog handler ikke om at kanonisere ”industriminder”. Bogen viser, hvordan industrisamfundet har udviklet sig og præget det danske landskab. Men i forhold til herregårdene, som vi kun nedriver, hvis der som f.eks. på Klintholm på Møn er gået svamp i dem, går det hårdt – og også for hårdt – ud over industrisamfundets bygninger. Derfor må Harnows guide, der fylder halvdelen af bogen, også ses som et øjebliksbillede. Det erkender han blankt i indledningen. Modsat fortidsminder og herregårde er en meget stor del af den materielle industrikultur ikke beskyttet af lovgivning og undergår således løbende ændringer. ”Derfor kan det ikke undgås, at en aktuel guide til landets industrielle miljøer vil rumme bygningsmiljøer eller landskaber, der forandres eller måske fuldstændig fjernes under færdiggørelsen af denne bog” (s. 9-10). Sådan er det jo, og det skal jo ikke altid beklages, når noget forsvinder.  F.eks. ses på side 226 et foto af Aarhus-bryggeriet Ceres med den rædselsfulde blå skorsten, der blev rejst i 2001, men som heldigvis blev fjernet i august 2009.

Bogen er opdelt i to hoveddele. I første del bringes to indledende hovedkapitler: Det første hedder ”Industrikulturens historie” og er en bred indføring til emnet, og det andet, ”Danmarks industrielle miljøer 1750-1970 – en oversigt”, er en kompakt fremstilling af industrialiseringens udvikling med vægt på de bygningsmæssige aspekter. Begge kapitler kommer ganske vidt omkring som gode introduktioner, der kan læses uafhængigt af hinanden, ja, de fungerer begge nærmest som lange encyklopædiske artikler, der kan læses brudstykkevis.

I bogens anden del følger guidedelen med beskrivelse af industrimiljøer inddelt i seks geografiske områder: Nordjylland, Midtjylland, Sydjylland, Fyn med øer, Sjælland med øer, inkl. Bornholm, samt Storkøbenhavn.

Det er således muligt at begynde læsningen flere steder. Mange vil sikkert straks springe frem til sit eget område, drevet af nysgerrighed for at se, hvilke industribygninger og -miljøer, der er medtaget. Man vil nikke genkendende, men måske også forundres over udeladelser. Selv måbede jeg straks over, at det omfattende og velbevarede industrimiljø Chokoladefabrikken Elvirasminde i hjertet af Aarhus ikke er medtaget blandt de otte eksempler fra byen.

Kriterierne for udvælgelsen er ret uklart beskrevet (s.10) – det fornemmes tydeligt, at forfatteren ikke har villet fastlåses af stramme definitioner. Og det har han afgjort haft god grund til, for Harnow har en meget bred opfattelse af sit emne som værende andet og mere end blot fabriksanlæg. ”Det industrielle ses (..) så bredt, at det omfatter industrisamfundets mange facetter, herunder industrivirksomheder, til en vis grad arbejderboliger og villaer samt infrastruktur og tekniske indslag i landskabet og i byerne” (s.10).  Dette er vigtigt at have i baghovedet, når man undervejs i bogen støder på ganske mange banegårde, broer, boligblokke, villaer og meget andet, der ikke er direkte relateret til industri i betydningen fremstillingsvirksomhed.

Hvorfor er DTUs bygninger i Lyngby eksempelvis medtaget? Og Arbejdernes Forsamlingsbygning i Rømersgade i København? Sidstnævnte er fint omtalt i hovedkapitlet i beskrivelsen af arbejderbevægelsen gennembrud, men hvad gør den egentlig i guidedelen? (Og i øvrigt illustreret med identiske fotos begge steder, s.125 og s.391).

Til listen over ”tvivlsomme” industrielle miljøer kunne føjes flere, men retfærdigvis må det siges klart, at mange af de beskrevne lokaliteter faktisk er industribygninger i form af fabrikker. Og støtter man sig til oversigten over de industrielle miljøer 1750-1970 – og læser lidt på kryds og tværs i guidedelen – får man en ganske god indsigt i industrikulturens udvikling og aktuelle tilstand. Det er heri bogens styrke findes. Den er en god øjenåbner for spændende industriarkitektur i de dele af landet, som man ellers ikke færdes så meget i, arkitektur som man derfor ikke anede eksisterede. Og det er let at finde eksempler på forskellige tiders arkitektur inden for de enkelte fabrikstyper, og så må man leve med, at der ikke er blevet plads til endnu flere omtaler.

De enkelte beskrivelser støtter sig helt overvejende på den eksisterende litteratur, og så vidt det ses, er der ikke rundt om i teksterne afgørende nye indsigter skabt ved nye studier i f.eks. arkiver. Der er en meget fyldig litteraturliste, der er i sig selv er et studie værd. Dertil kommer et navne- og stedregister til bogen første del.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Debat om "Byens hjerte"
Holmen - fra flåde til folk
Historiens fantastiske byer