Menu
Forrige artikel Næste artikel

Magt og dragt

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 73

Af Bjørn Westerbeek Dahl, Afdelingsbibliotekar, København

Bag den let mystificerende titel gemmer der sig en meget smuk bog om dansk teglstensarkitektur fra indførelsen af de ”bagte sten” under Valdemar den Store i 1160’erne frem til opførelsen af Grundtvigskirken godt 750 år senere. Millioner og atter millioner af teglsten er blevet produceret eller importeret og brugt som Danmarkshistoriens byggeklodser i bogstaveligste forstand.

Teglstenen er gennem tiden brugt direkte med fremhævelse af stenenes individualitet og stoflighed eller – som i barok og klassicisme – sløret bag puds og kalk. Teglsten er blevet brugt til mange forskellige formål: Kirker og klostre, stormandsborge, fæstninger og almindelige huse i hobetal.

 Hans Edvard Nørregård-Nielsen behøver ingen nærmere præsentation, men det er sikkert for mange en overraskelse at møde ham i denne sammenhæng. Forfatteren har ifølge forordet forberedt bogen i angiveligt tre år, men hans kærlighed til teglstenene strækker sig tydeligvis tilbage til barndommens Vestjylland med de mange bygninger af tegl, der i smukkeste tilfælde ligger ”med en tyngde og ro som en ko i landskabet” som det er formuleret.

Hans tekst former sig som en bredt skildret Danmarkshistorie fortolket med udgangspunkt i teglstenen. Formen er essayets sprogligt udpenslede med forfatterens særlige salmetone som stilistisk fundament.

Der er altså ikke tale om den endegyldige bog om teglstenens historie i Danmark – og forfatteren gør da heller ikke meget ud af produktion eller import af stenene eller det praktiske byggeri med tegl. Den foregiver heller ikke at være forskning eller en blot opsummering af emnet på disse områder.

De ”bagte sten” - som de tidligste teglsten blev kaldt - blev som hersker- og magtsymbol benyttet  første gang i Danmark af Hvideslægten og Valdemar den Store i kirker og borge. Senere markant i 1500-tallets herresæder og i Christian den 4.-tidens bygninger. Forfatteren ser en pointe i, at murstenen dukker op igen som arkitektonisk udtryk i løbet af 1800-tallet, tidsmæssigt bundet sammen med de demokratiske tendenser, der i 1849 satte et punktum for enevælden.

Folkestyret brugte igen teglsten i monumental form til katedralbyggeri (Grundtvigskirken), og magtens borg (Københavns Rådhus), som et synligt udtryk for højskole- og andelsbevægelsens sejr.

Netop teglstenens individuelle karakter er betydningsfuld for Hans Edvard Nørregård-Nielsen, der også opfatter barokkens og klassicismens pudsede facader som et arkitektonisk forsøg på at uniformere samfundet ved at undertrykke den individualitet, som er teglstenens natur.

Man kan umiddelbart lade sig besnære af disse sammenhænge, men hvor meget er modeluner og hvor meget er praktisk sløring af dårlige – måske genbrugte – sten, der benyttet i enevældens byggerier? Det kan man kun gisne om.

Vi ved i øvrigt heller ikke i hvor stort et omfang teglstensbygninger har været pudset eller kalket i ældre tid. Står den teglsten, vi i dag med rette beundrer – og gerne sammen med Hans Edvard Nørregård-Nielsen - for sin smukke farver, sin fine form og sit samspil med de øvrige sten, som den stod, da den blev lagt? Vi ved det ikke, heller ikke efter at have læst ”Magt og Dragt”.

Bogens synspunkter kan således her og dér vække til modsigelse, men undervejs gennem de godt 380 sider gennemgås eksempler på markante teglstensbygninger i en smuk sproglig form, lavmælt med talrige citater af især litterær karakter og med tankevækkende sammenstillinger, som kendes fra forfatterens øvrige værker.

Bogen er gennemillustreret med farvefotografier af Janne Klerk, der efterhånden er en trofast følgesvend for Hans Edvard Nørregård-Nielsen, senest således i bogen ”Ribe og deromkring” fra 2005. Det er et gammelt samarbejde, og fotografen har på fineste vis forstået at give sine optagelser netop den stilfærdigt lavmælte tone, der også præger bogens tekst.

”Magt og dragt” er oprindeligt blevet til på opfordring af teglværksejer Christian A. Petersen, der også har støttet udgivelsen, og som til dagligt driver teglværket i Nybølnor i det gamle teglværksland omkring Flensborg Fjord. Han har selv skrevet  et lille afslutningskapitel om teglværkerne i netop det område. Det havde man gerne læst lidt mere om, ligesom om de praktiske forhold vedrørende produktion og brug af teglsten gennem tiderne.

”Magt og dragt” er en bog, der således mere lever ved Hans Edvard Nørregård-Nielsens meget personlige stil og historieopfattelse og Janne Klerks betagende billeder end ved videreformidling af faktuelle oplysninger om teglstenene i de 850 år, de ”bagte sten” har været anvendt i Danmark. 

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Griffe, hejrer og ulve - Nyt syn på design og møbelindustri 1830-1930
Glimt af Rom
Thorvald Bindesbøll