Menu
Forrige artikel

Vejene til Hvidovre

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 1100

 

Af Ida Munk

Når man griber denne bog skrevet af museumschefen ved Forstadsmuseet, kunne man forvente, at den er skrevet til umiddelbar læsning og glæde for museumsgæsten og Hvidovres beboere. Men der stilles andre krav til læserens faglighed, end man normalt forventer af en museumspublikation til publikum: Forklaringen herpå findes i forfatterens forord, hvor han skriver, at bogen har et forlæg i forfatterens engelsksprogede ph.d.- afhandling fra 2016 med opdateringer. Forfatteren har siden sin magisterkonferens i 1981 arbejdet i Hvidovres forskellige kulturarvsinstitutioner. Det er således en bog, der bygger på årelangt videnskabeligt arbejde. Forfatteren benævner da også bogen en ’afhandling’( s. 13). Målet med bogen er ” at etablere en sammenhængende række billeder af en konkret forstadsudviklingshistorie i den periurbane fase” ( s.13-14).

Hvidovre bruges som case idet man her kan finde ” …hele serien af periodens typiske forstadshistoriske overgangsformer fra oprindeligt landbrug over specialiseret agerbrugsproduktion og sommerhusbebyggelser; her er mellemkrigstidens blandede erhvervs- og boligområder i enfamiliehuskvarterer; her er hele efterkrigstidens palet af statslånshuse og almennyttige boligformer fra de nu klassiske  parkbebyggelser over avantgardistiske forsøgsbyggerier til modernismens totalplanlagte by; her er zoneringslandskaber med industrikvarterer, velfærdsanlæg, boligområder og infrastrukturelle barrierer.” (s. 14-15)

Hermed er udgangspunktet til fremstillingen lagt frem. Bogen består af 2 dele. Del 1 er ’Hvidovre’ s. 25- 281 og del 2 ’Forstæder’ s. 281-310. Del 1 er dog ikke begrænset til Hvidovre, men inddrager i høj grad de fysiske tilgrænsende områder - naturligvis København og de omkringliggende (lands-)bydannelser. Og desuden den udenlandske forskning af gardencities og shanty towns.

Det er interessant i detaljen at læse om forholdet mellem Københavns Kommune og Hvidovre i forhold til kompetence og styrke fra ca 1900 og frem. Magtkampene, de politiske og økonomiske, gennemgås detaljeret og er et spændende spil. Københavns opkøb af meget store arealer i Hvidovre helt tilbage til omkring 1900 siger en del om Hvidovres manglende langsigtede arealplanlæning gennem alle årene. Et citat s. 248, der stammer fra de statslige planmyndigheder ( den kommiterede (d.k.)) i 1950’erne, siger meget om Hvidovres kapacitet på dette tidspunkt og forud herfor: ”Hvidovre kommune er den mest håbløse kommune i hele Københavnsegnen. Kommunens byplanarbejde er af en sådan standard, at vi her hos d.k. ( Statens Kommitterede) ofte falder i gråd”. ( Fra Byplanhistorisk Skrift nr 73 i P Sverrilds bog ’En moderne velfærdsfamilie i Hvidovre’. Note 356 s. 248)) Forud for dette samspil med Københavns Kommune var gået adskillige år, hvor de politisk-økonomiske interesser internt i sogneråd og kommunalbestyrelse havde hindret en samlet politik i forhold til plan og bebyggelse, alt imens der blev solgt ud af de frie arealer til spekulanter, de store boligforeninger og Københavns Kommune. Disse salg og konsekvenserne heraf beskrives detaljeret.

Perioden på ca. 100 år gennemgås i forhold til to periurbane perioder og via historien om en konkret velhavende families ageren i Hvidovre. Denne families tilhørsforhold til Hvidovre slutter med, at den sælger ud af jorden i udstykninger til lysthusgrunde. De nye beboere på lysthusgrundene skulle blive den ene part i de konflikter, der opstod bl.a. i forhold til de lokale, der havde boet på stedet i generationer. Denne splittelse, økonomisk og politisk, blev betydningsfuld for Hvidovres manøvremuligheder som kommune i forhold til nabokommunerne gennem 1900 -tallet.

Bogen relaterer den konkrete udvikling i Hvidovre og Hovedstadsområdet til den skrevne nationale og internationale teori og forskning om urbanisering, hvilket giver nogle interessante perspektiver på denne case og forskellene mellem bl.a. Hvidovre og Frederiksberg kommuners udvikling frem til det, de to kommuner er i dag. Om Hvidovre gives et væld af informationer ned på et detaljeringsplan, der vil være af interesse især for bygnings - og planlægningshistorikere, men naturligvis også for de politisk aktive parter, der måtte ønske at kende forudsætningerne for de aktuelle vilkår, kommunen må arbejde med. I bogens anden del ’Forstæderne’ indledes med et kapitel om terminologi og litteratur, emner, der allerede er berørt i et vist omfang i såvel introduktionen som i de enkelte kapitler, hvor det naturligt indgår i analysen. Desuden behandles i bogens sidste kapitel 9 Storkøbenhavns forstadsvækst. Dette virker en smule påklistret, da der allerede er behandlet ansatser hertil i bogens første del.

Om bogens udstyr: Det ville have været en kvalitet, hvis der havde været et register - ikke mindst da bogens to dele delvist dækker samme tidsperioder og emner. Det ville også imødekomme læserens konkrete nysgerrighed, hvis der var konkrete adresser på de huse, der er afbilledet på bogens mange fotos. I øvrigt er en del fotos af ringe kvalitet og billedteksterne ikke hjælpsomme. Mange af kortene – især de ældre – kunne have fortjent en forstørrelse, så det var lettere at læse diverse stednavne, ligesom det kan undre, at der ikke er et kort over fingerplanen, når der er et kort over et ikke realiseret planforslag fra Hovedstadskommissionens rapport fra 1948 s. 240.

Bogen er skrevet på baggrund af et årelangt, grundigt forskningsarbejde og en vedvarende dyb interesse for genstanden, Hvidovre, hvor forfatteren har arbejdet med lokaliteten gennem årtier. Bogen indeholder således samlet stor værdifuld viden for fagfolk, men er nok lidt tung for den ’almindeligt interesserede borger’.

[Historie-online.dk, den 15. april 2020]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Nørrebrohistorier - Fra fedtemadder til Fædregruppen
Vejle i kunsten - kunsten i Vejle
Tønderhus – en købstadsborg i hertugdømmet Slesvig