Kongens kvinder. Kvinderne bag Christian d. 4.
Menu
Forrige artikel

Kongens kvinder. Kvinderne bag Christian d. 4.

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 326

Af Jørgen Stage Larsen

Maria Helleberg har skrevet om 3 kvinder i Chr. 4’s liv. Hovedpersonen i starten er Ellen Marsvin, der som ung af sin farbroder bliver bortgiftet til den meget ældre Ludvig Munk. Ægteskabet var ikke slemt, da Ludvig var i Norge det meste af tiden som lensmand. Siden gifter hun sig med Knud Rud, men i bogen anføres, at hun får datteren Kirsten uden for ægteskaberne - med en godsskriver, der senere bliver borgmester i Odense. Ellen samler gods og rigdom fra begge sine ægteskaber og får en ekstragevinst, da hun "sælger" datteren til kongen. Hun forsøger at styre både datteren og svigersønnen og det lykkes fint i 13 år indtil Kirsten forstødes.

Kirsten lever åbenbart en pseudoliv med kongen, føder hans børn - men gemmes af vejen uden at deltage i kongens udadvendte liv. Hun bliver gift med kongen til venstre hånd - men bliver ikke dronning. Kongen er vildt forelsket i hende, mens hun er mere forbeholden - men må finde sig hans hyppige nattebesøg. Hun har ikke noget godt forhold til sine børn, som kun er i vejen og som hurtigt efter fødslen bliver sendt væk til hendes moder. Denne periode springes dog over i en fart. Kirstens liv beskrives først igen indgående, da hun forelsker sig i en af kongens soldater, svigtes, forstødes og siden forvises til Boller i Jylland.

Ellen skynder sig at pådutte Christian sin tjenestepige Vibeke Kruse. Egentlig var det Ellens mening, at det bare skulle se ud som om det var Chr., der havde været utro først, men Vibeke bliver kongen en god støtte i hans svære alderdom, hun får da også forfatterens ubetingede sympati. Vibeke har været en biperson i bogen i længere tid som Ellens spion i hendes husholdning. Vibeke Kruses forhold til sine stedbørn virker lidt for positivt i starten, hun har næppe haft et tæt forhold til dem, da de var små, hvis man ser på det had, de siden viser hende. Efter Chr.s død smides Vibeke dødsyg ud af Rosenborg af Kirstens børn/svigerbørn. Hun dør snart efter og begraves i en ukendt fællesgrav.

Det er et stykke Danmarkshistorie, Chr. d.4's tidsalder, der ses gennem de tre kvinders øjne. Desværre bliver historien ikke levende, de store opgør forbigåes og begivenhederne ses kun indefra via kvindernes tanker. Flere gange, eksempelvis med "Den store Bilager" bliver det en lang opremsning.

Handlingen forsøges beskrevet gennem de tre kvinders tanker og handlinger. Måske er den mere interessant for kvindelige læsere - som mand savner jeg lidt mere aktion. Chr.d. 4's historie indeholder en masse voldsomme begivenheder, personligheder og store følelser, som man savner beskrevet mere intenst i denne roman. For kvinder, der kan lide lidt kvindepsykologi, kan den dog stadig anbefales, sproget flyder let og bogen er læsevenlig med passende afsnit. Den bliver dog efterhånden for langtrukken. Jeg håber, at forfatteren vil få mere held med hendes fortsættelse om Leonora Christine.

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Kongemageren
En bondes ord
Den højeste ære