Menu
Forrige artikel

Herregårdshistorie 17

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 829

 

Af Anders Ellegaard

Årets udgave af Herregårdshistorie er nummer 17 i rækken af antologier og drejer sig om året 2020. Et år hvor Covid-19 og deraf følgende begrænsninger satte sit præg på alle grene af land og befolkning - og derfor også på Danmarks Herregårdsmuseum.

Ikke desto mindre foreligger nu det 17. bind med en række artikler om forskellige emner, som knytter sig til herregårdene. De syv første artikler er fagfællebedømte. De enkelte artikler og nogle af emnerne i dem skal kort nævnes her.

Forordet er skrevet af afgående museumsdirektør Britta Andersen. Herskab og tjenestefolk er hinandens forudsætninger, men hidtil har forskningen mest drejet sig om de første. Nu har pilen vendt sig mod de sidste, hvilket afspejles i artiklerne.

Indledningen er skrevet af forskningschef, ph.d. Signe Boeskov. Kildegrundlaget for forskning i herregårde, herskaber og tjenestefolk er mange, men på grund af større skriftlighed, flere genstande, fotos, folketællinger med mere er tiden i 1800-tallet og frem bedre belyst end tidligere. - Gammel Estrup ejedes 1340-1625 af adelsfamilien Brock og 1625-1926 af adelsfamilien Skeel/Scheel. Fra 1930 har herregården været museum. - Adelsvældens tid fra Reformationen til Enevælden (1536-1660) er ikke særlig godt belyst. I 1536 mistede gejstligheden politisk magt. Kongen, rigsrådet og den gamle storadel tog over. Statsadministrationen blev professionel, adelen fik hæren og lensmandsret: jord og rigdom. - Enevældens tid (1660- 1849) betød, at rigsrådet blev opløst og den gamle adel smidt ud. Man skulle nu ansøge om at blive greve eller baron. Udnævnelsen og titlen afhang af størrelsen på ens jord og rigdom – og kongens nåde. Den nye adel fik privilegier, rigdom og hofliv. - Folkestyrets første år var 1849, hvor den nye grundlov trådte i kraft. Adelens forhold skulle ske ved lov, hvilket først skete i 1919 med lensafløsningen. Imidlertid skete der ændringer i adelens forhold og lovmæssige muligheder. Blandt andet kunne fæstegårde frasælges, hvilket førte til store, frie midler hos adelen og til dens ”Indian Summer,” med rigdom, selskaber, ferier, jagter med mere i sidste halvdel af 1800-tallet.

Dr. Mirja Piorr skriver om Dronning Christines (1461-1521) hof i Odense i starten af 1500-tallet. Som enkedronning efter Kong Hans residerede hun på Næsbyhoved Slot med Tranekær Slot som sideresidens og med en gård i Odense. Personalet var mangfoldigt med mulighed for karriere for adelige og tjenestefolk og mulighed for et passende ægteskab. 

Arkivar, ph.d. og dr.phil. Mikkel Venborg Pedersen skriver om præceptorens rolle i Renæssancen.     Han var ledsageren til en ung adelsmand, som skulle på dannelsesrejse i udlandet for at modtage undervisning, lære sprog og kultur og møde andre adelige eller måske kongelige. Præceptoren var selv en uddannet mand, som kunne have været i udlandet for at studere og måske havde en akademisk grad. Artiklen omtaler opdragsgiverens rejseinstruks med forpligtelser, lydighed, rejsekasse, tjenere med mere. Der er bevaret seks rejseinstrukser. Udlandsrejsen kunne vare flere år.

Samme forfatter har skrevet om Det augustenborgske hof i perioden fra sidst i 1700-tallet til midten af 1800-tallet. Et fyrstehof som havde to grene: administration og godsdrift. Derudover var der folk til personlig tjeneste. Opdelingen var hoffolk, højere tjenestefolk og lavere tjenestefolk. Historikere og socialvidenskaben kalder hertugens rolle og magt for paternalisme.

Cand.mag. Charlotte Marie Brühe Jensen skriver om Dronning Anna Sophies hushold på Clausholm 1731-1743.  Dronningen blev først viet til venstre hånd til Kong Fredrik d. 4. og senere rigtig viet. Den efterfølgende konge, Christian d. 6., forviste hende til Clausholm, som hun kun måtte forlade med hans tilladelse. Han betalte dog for ombygning og reparation af slottet samt for hendes hushold. Kilder til beskrivelse af slottet og de enkelte rum og deres funktion ses af synsforretninger ved dronningens overtagelse af slottet og ved hendes død; henholdsvis i 1731 og 1743. Meget illustrativt viser figur 1-2 i bogen rummene i stueetagen, førstesalen og kælderen, medens figur 3 viser placeringen af hushold på stolesæderne i kapellet, og figur 4 viser husholdet inddelt efter rang.

Postdoc, ph.d. Kristine Dyrmann skriver om de ansatte tjenestefolk på 1700-tallets Gammel Estrup. Jørgen Scheel overtog som 22-årig Gammel Estrup i 1740. Han skrev et ”Reglement for mine Domestiquer.”  Heri opregnedes 48 personer med deres opgaver og løn. Halvdelen af disse ansatte havde deres arbejde i hovedbygningen. I toppen af magten stod greven og næst efter ham godsforvalteren. Magtapparatet var formelt hierarkisk, men de tjenestefolk, som arbejdede tæt på herskabet, var måske lidt finere end andre. Artiklen nævner forskellige grene af tjenestefolkene.

Cand.mag. Rasmus Agertoft skriver om en atypisk godsforvalter Johan von Bergen, som blev ansat på herregården Holkenhavn i 1873. Ansættelsen varede i 14 år. I 1888 var han indlagt på Sct. Hans Hospital med en depression, men han vendte tilbage til Holkenhavn. Usædvanligt havde han ikke en selvstændig embedsbolig men boede som ugift i herregårdens hovedbygning, spiste sammen med baronens familie og deltog i blandt andet julefester. Von Bergen var ikke en typisk godsforvalter.

Tidligere museumsleder Edith Marie Rosenmeier skriver om medhjælperloven i 100 år. Den oprindelige tyendelov fra 1854 gav husbond vide rettigheder over sine ansatte. Det ændrede sig med medhjælperloven af 1921, hvor de måske vigtigste punkter var, at der skulle oprettes en kontrakt ved ansættelsen, at der skulle betales løn for arbejdet, at revselsesretten blev ophævet og at skudsmålsbogen blev afskaffet. Medhjælperloven løste ikke alle problemer. Kravene og de politiske forhold ændrede sig og loven er revideret i 1961, 1994 og 2000. De specielle forhold på herregårdene med nedgang i folkeholdet og ejernes deltagelse i arbejdet beskrives.

Stud.mag. Nanna Harritz Rahbek skriver om den arkæologiske udgravning af Eske Brocks teglværk i Auning 1610-1625. Kilderne er dels udgravningen dels Eske Brocks dagbøger. I 1617 var Mathias Bygmester færdig med ombygning af Auning Kirke og begyndte at ombygge og restaurere Gammel Estrup. Den arkæologiske udgravning har vist to teglovne, en ældre og en yngre. Tekniske undersøgelser har vist, at den yngste har brændt tegl til både kirken og herregården. Den var anlagt under niveau af hensyn til isolering for at opnå en højere temperatur. Ovnen lå så dybt, at senere pløjning ikke har ødelagt den. Den ældste ovn blev ombygget til bolig for Frederik Teglbrænder og hans familie. Fundne genstande fra husholdningen tyder på, at Frederik kommer fra Tyskland eller?

Cand.mag. Søren Broberg Knudsen skriver om Lensafløsningsloven af 1919, som betød at majoraterne kunne overgå til fri ejendom på bestemte betingelser: adelens privilegier skulle bortfalde, der skulle betales afgift til staten og dyrkbar jord skulle afstås. Værdiansættelser skulle ske ved forhandling med lensnævnet. Gammel Estrup blev stamhus i 1697, hvilket betød, at det kunne gå udelt i arv til næste generation. Afgiften for grevskaber og baronier var 25 % og for stamhuse og fideikommiser 20 %. Værdien af et stamhus var fast ejendom, værdipapirer og båndlagt kapital. Løsøre (indbo, malerier, biblioteker, møbler, porcelæn m.m.), som var registreret som en del af majoratet og af national interesse, skulle vurderes og indgå i værdien. Successoren til Gammel Estrup, Jørgen Carl Scheel protesterede forgæves mod lensafløsningen. Betingelserne for Gammel Estrup fremgår af artiklen. Vurderingen af løsøret blev aftalt mellem Christen Scheel og museumsdirektør på Frederiksborg Slot Otto Andrup. Afløsningen af Gammel Estrup skete d. 7. juli 1921. Efter et par ejerskifter blev slottet museum i 1930.

Tidligere museumsdirektør Ann Vibeke Knudsen skriver om de første fotografier af herregårde i Danmark. I efteråret 1839 begyndte folk at daguerreotypere herhjemme. Den franske stat havde købt Louis Daguerres opfindelse og stillet den til fri benyttelse. Fotografiteknikken udviklede sig, men de lange eksponeringstider egnede sig kun til stillestående motiver. For eksempel herregårde som artiklen viser nogle tidlige fotografier af. Nogle af de kendte fotografer nævnes.

Cand.hort.arch. Kirsten Lund-Andersen skriver om herregårdshaven på Sønderskov. Mange historier om herregårde handler om bygningerne, men ikke om haveanlæggene. Havens udseende kan ses af et udskiftningskort fra 1780´erne. I 1800-tallet, oplysningstiden, blev haven lavet delvist om til et ”naturligt” udseende. Sønderskov blev fredet i 1918, men ved udgangen af 1960 var den meget forfalden. Statens Bygningsfredningsfond købte herregården i 1986 og restaurerede den og haven 1986-1992. Den har siden 1990 været museum. Haven er nu folkehave og passes af frivillige.

Museumsinspektør Nick Schaadt skriver om en gæstebog fra perioden 1902-1926 på Sønderskov. Herregården havde Klara og Peter Momsen som ejerpar. Det fremgår, at hun ville vise herregårdens herligheder frem efter tidens normer, medens han ikke var nogen særlig dygtig landmand. Der var mange gæster: familie, herregårdsejere og kunstnere.

Seniorforsker Anders Toftgaard skriver om verdenslitteratur på væggene på Sønderskov. Med udgangspunkt i romanen Les Aventure de Télémaque fra 1699 er der skrevet balletter, operaer, tragedier, og der er skabt malerier, gobeliner og tapeter. Bogen er oversat til mange sprog – også til dansk – og læst i hele Europa. Udgangspunktet for handlingen findes i Homers digt om Odysseus. I 1717 udkom bogen med flere kobberstik, som har dannet grundlag for de otte forskellige motiver, som er malet på lærredstapeter og opsat på rammer på væggene i et rum på Sønderskov. I artiklen er gengivet både kobberstikkene og de malede tapeter. En meget grundig og underholdende artikel.

De sidste 47 sider i bogen er helliget året 2020 på Gammel Estrup. Trods et Covid-19-ramt år med mange aflysninger er det lykkedes at udnytte de eksisterende muligheder mest muligt. Det bedste er nok, at det lykkedes at få det midlertidige driftstilskud forlænget i fire år. Arbejdet på at få det gjort permanent er begyndt. Nedlukninger og aflysninger er blandt andet brugt til at gøre museet endnu mere synligt på reviderede og nye hjemmesider tillige med brug af digitale medier som Facebook, Instagram og YouTube. Til undervisning af og fokus på børn og unge, som er vigtige områder for Gammel Estrup, er netop digitale medier velegnede. På grund af restriktioner har fokus været på udendørsaktiviteter, selv om der også her har været begrænsninger. Festival, marked, motionsløb har således ikke kunnet gennemføres. Der blev dog solgt juletræer og æbleskiver udendørs ligesom Herregårdskøkkenet har solgt takeaway. - Af mere positive emner kan nævnes, at forskning og undersøgelser er fortsat. Mange ting og sager fra landets herregårde indleveres til herregårdsmuseet, og det lykkedes at købe Carl Bøghs (1827-1893) maleri ”Ræv på lur” på auktion. Efter restaurering er det ophængt i Rygetårnet; et væglærred (af to hovedgårde) i riddersalen er restaureret og genophængt. - Personale, netværk og bestyrelse nævnes og takkes til sidst. Ikke mindst de 120 frivillige, som udfører et stort arbejde i Herregårdskøkkenet, Skovarbejderhuset og Herregårdshaven. Bestyrelsens indsats for at få videreført det midlertidige tilskud nævnes specielt. Den hidtidige formand for bestyrelsen, Bent Nielsen, afløses af Anna von Lowzow. Endelig takkes alle de fonde, firmaer med flere som har støttet Gammel Estrup museet økonomisk.

Igen en antologi med mange interessante artikler og et museum som trods covid-19 har holdt aktiviteterne i gang eller på vågeblus.

[Historie-online.dk, den 26. januar 2022]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Herregårdshistorie 2
Konge af Luthers nåde
Huset Romanov