Menu
Forrige artikel Næste artikel

Herregårdshistorie 8

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 113

Af Anders Ellegaard

Hvert år udgives der mange forskellige årbøger med almenhistorisk eller lokalhistorisk indhold. Herregårde, byer, landsdele, museer og andre udgiver en beskrivelse af årets begivenheder og det arbejde og den forskning, der er lavet i tilknytning til den aktuelle lokalitet.

Det er også tilfældet med Herregårdsmuseet Gammel Estrup, som ligger tæt ved byen Auning på Djursland. Dette års udgivelse er ”Herregårdshistorie 8”, hvilket angiver, at det er udgivet i en serie af årbøger fra museet.
Bogen indeholder en række artikler af både lokalhistorisk indhold, det vil sige med direkte tilknytning til Gammel Estrup, og af mere alment historisk indhold, som dog også vil interessere Gammel Estrups venner og gæster. Desuden er der indlæg fra museets ansatte, som skriver om årets begivenheder m.v. Endelig er der et indlæg fra Dansk Center for Herregårdsforskning, som holder til på Gammel Estrup.

I Danmark er der ca. 730 herregårde. Af disse tilbyder godt 100 oplevelser til besøgende, men omfanget varierer meget. Dansk Center for Herregårdsforskning har i perioden 2008-2012 gennemført et forskningsprojekt, som har resulteret i en ph.d.-afhandling: ”Oplevelsernes Herregård. Kommerciel kulturarv på danske herregårde”. En udstilling i tilknytning hertil blev vist på Gammel Estrup i 2012. En artikel i bogen fortæller om projektet. Artiklens titel er ”Nyt liv i gamle bygninger. Herregårdene og oplevelsesøkonomien”. Der peges på især fire forretningsområder som ”oplevelser” for besøgende: turisme, hotelvirksomhed, events og kvalitetsfødevarer. I artiklen gennemgås de fire områder nærmere.
På Gammel Estrup fremgår det af andre artikler i bogen, at man under begrebet events bestræber sig på at aktivere skolebørn og unge i en aktiv historieundervisning. Man har, så vidt det kan læses her, anstrengt sig for ikke at forfalde til tivolisering af museet og dets aktiviteter og omgivelser.
Inden for de seneste år har man arbejdet på at restaurere, indrette og udsmykke det gamle renæssanceslot og samtidig levendegøre historien. På samme måde som i Den gamle By i Århus. Uden sammenligning i øvrigt.

En ren Sherlock Holmes historie finder man i artiklen om ”Clausholm-sengen eller Gammel Estrup-sengen”. En deduktiv undersøgelse af et stort og imponerende træskærerarbejde af Peder Jensen, billedsnider af Kolding. En pragt-brudeseng fra omkring 1650.
Sengen er ikke til Clausholm, men til Gammel Estrup! Quod erat demonstrandum!
Kom igen Clausholm!

Et interessant kapitel handler om restaureringen af plafondmaleriet – loftsmaleriet – i rødestuen. Denne var indrettet til Augusta Winterfeldt, som i 1717 giftedes med Christen Scheel.
Parret flyttede ind på Gammel Estrup og restaurerede og indrettede det, så det passede til ét af tidens førende par. Christen Scheel havde rejst i hele Europa og blandt andet besøgt Louis 14., Solkongen. Indretningen skete efter tidens mode barokken: ”vi skaber illusioner, som er bedre end naturen!” Rødestuen var ét af grevindens gemakker. Hendes repræsentations- og soveværelse! Værelset er nu indrettet som i Grevindens tid. En ting som manglede, var loftsmaleriet, men det blev taget ned og restaureret i 2012. Kunstkonservator Dorthe Aggerholm stod for arbejdet. Da maleriet var for stort til at kunne komme ud ad døren, og da man ikke ville risikere at rulle det sammen, valgte man, at restaureringen skulle finde sted i rødestuen. Og at publikum skulle kunne komme og se restaureringen finde sted og kunne stille spørgsmål til Dorthe Aggerholm. Helt i museets ånd. At det blev en publikumssucces fremgår af artiklens bemærkning om, at Dorthe Aggerholm måtte begynde arbejdet klokken 7 om morgenen – før publikum blev lukket ind. I artiklen gennemgås både maleriets tilstand efter nedtagningen, resultatet af tidligere restaureringer og den nye restaurering.

Af andre artikler kan nævnes én om registrering af indbo efter grevinde Charlotte Louise Scheels død i 1801, og registrering af indboet i 1815 efter Jørgen Scheels fallit, en anden om herregårdenes tjenestepiger som var kommet i ulykkelige omstændigheder i 1800-tallet, en tredje om Søren snedker fra Liltved, som arbejdede flere år fra 1769 på Gammel Estrup, en fjerde om familien Reventlows tilværelse 1786, en femte om godsspekulanter i det nordjyske ca. 1790.

Et afsnit drejer sig om Gammel Estrups deltagelse i Århundredets Festival 2012, som drejede sig om 1700-tallet. Festivalen var udtænkt af Folkeuniversitetet som et forsøg på at udvide kernepublikummet på 50+ til også et yngre publikum. Gammel Estrup museet deltog aktivt med mange egne arrangementer. Der blev blandt andet arrangeret busture fra Århus til Gammel Estrup for skoleelever og andre.

Det sidste store kapitel er skrevet af Museumsdirektør Britta Andersen: Herregårdsmuseet i 2012. Museet havde besøg af Kulturstyrelsen, som besøger alle de institutioner, som modtager statslig støtte, for at se om støtten forvaltes godt. Gammel Estrup fik karakteren ”meget tilfredsstillende”. Den bedste bedømmelsesgrad af fire mulige. Kapitlet har underkapitler med overskrifterne: Udstillinger, Ferieaktiviteter og formidling for børn, Øvrig formidling (to store underkapitler!), Udgivelser, Forskning og undersøgelser, Indsamling og registrering, Personale, bestyrelse og netværk (hvor personale og frivillige takkes), Til slut.
Det sidste underkapitel handler om den økonomiske situation, som institutioner som Gammel Estrup befinder sig i, og som de arbejder under. Meget af en museumsleders tid går med at søge om midler hos fonde og sponsorer. Disse midler skal bruges til nyerhvervelser, vedligeholdelse af hovedbygningen med videre, men kan ikke bruges til drift og løn. Det skal komme fra staten. Listen over fonde, institutioner, erhvervsvirksomheder m.v., som har støttet museet og takkes, er lang.

De allersidste ord i bogen får Dansk Center for Herregårdsforskning, som koordinerer forskning inden for området.

En årbog og rapport fra et museum af tiden. Og det skulle lige godt være Pokkers, om ikke enhver historieinteresseret skulle kunne finde mindst én artikel af interesse.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Huset Romanov
Kejserinde Dagmars fangenskab på Krim
Danmarks Herregårde