Menu
Forrige artikel Næste artikel

Vi river himlen ned på jorden

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 116

Af Thomas Petersen

Revolutioner lykkes bedst, når man samtidig udskifter hele befolkningen. Tanken er naturligvis absurd i virkelighedens verden. Men sikkert er det, at revolutioner ved den manøvre nok ikke efterfølgende behøvede at æde deres egne børn. In casu Rusland, der i februar 1917 havde sagt farvel til Romanov-dynastiets mere end 300-årige regimente, bygget på livegenskab og selvherskerdømme. Et Rusland, hvor det netop etablerede, men vakkelvorne og i praksis umulige parlamentariske styre i oktober samme år næsten uden modstand afløstes af en angivelig socialistisk revolution. Efterfulgt af en til gengæld særdeles blodig borgerkrig.

En politisk omvæltning, gennemført af et diminutivt bolsjevikisk parti under ledelse af en teori-forvildet, resolut og fanatisk leder ved navn Lenin. En dårlig teoretiker, der tilmed havde vendt læremesteren, pragmatikeren Karl Marx, på hovedet ved at hævde, at man ikke behøvede at vente på, at kapitalismen havde udspillet sin rolle – blot, man satsede på kapitalismens svageste led, altså det tsaristiske Rusland. Ved at lægge ud med at erobre den politiske magt kunne man efter Lenins opfattelse med den som spydspids efterfølgende gennemføre den økonomiske, sociale og kulturelle revolution. Troede man. Med alle midler, gjorde man. Nærværende bog dokumenterer noget af det sørgelige resultat.

Disse indledende strøtanker i anledning af en nyudkommen bog, der behandler de første fem år af revolutionen. Præget af borgerkrig, kaos og opløsning af værdier af enhver slags. En bog, skrevet af den flittige lektor og centerleder ved Syddansk Universitet, Odense – Erik Kulavig (født 1953). Kulavig har efterhånden et solidt forfatterskab bag sig, koncentreret omkring de hemmelige tjenester i det tsaristiske Rusland og Sovjetunionen samt om oktoberrevolutionen i 1917. Mest relevant i den givne sammenhæng er den anmelder-roste monografi Den russiske Revolution – et folks tragiske kamp for frihed fra 2010 (anmeldt på historie-online).

Kulavigs nye bog handler om situationen efter oktober 1917, hvor bolsjevikkerne pludselig – uventet og overraskende for dem selv - stod med den politiske magt i et land, der med udgangspunkt i en udbredt analfabetisme, et udlevet selvherskerdømme og et politisk nulpunkt hurtigst muligt skulle omdannes til et nyt samfund med benævnelsen socialistisk. Et land, hvor det politisk bevidste proletariat, der skulle udgøre et flertal og spydspids under proletariatets diktatur, knap nok eksisterede. Et land, hvis befolkningsflertal bestod af analfabetiske, pjaltede og fattige bønder. Bønder, hvis eneste politiske våben traditionelt havde været det ubændige oprør (russ. Bunt), der skulle bringe dem den ubændige frihed (russ. volja). Som Kulavig så rigtigt peger på.

Et diminutivt bolsjevik-parti stod pludselig med en magt, som de i praksis ikke anede, hvordan de skulle bruge. Et parti af forvildede teoretikere, der stålsat mente at have såvel retten som pligten til at lede et nærmest ikke-eksisterende russisk proletariat. Kulavig har den sympatiske holdning, at hverken Lenin, Trotskij eller Stalin i realiteten var onde mennesker, men at de blev ført ud i deres onde gerninger af de forhåndenværende realiteter og omstændigheder 

Kulavig køber ikke tesen om, at ”bolsjevikkerne blot var en gruppe af magtsyge bedragere. Så ukompliceret er det imidlertid ikke. Drivkraften i ikke bare ledernes aktivitet, men også i de almindelige partimedlemmer og i mange almindelige menneskers handlinger var de socialistiske idealer. Det kan godt være, de kun tilnærmelsesvist eller kun af navn blev realiseret, men dels var der i mange tilfælde en undskyldning, i perioden 1917-1922 krig og borgerkrig, og dels blev idealerne bevaret i sproget: Oktoberrevolutionen var socialistisk, og de undertrykte og fattige var kommet til magten. --- derfor forblev massernes bevidsthed øverst på de politiske lederes dagsorden i hele sovjetperioden”, (side 10f.).

Udgangspunktet for nærværende bog er, at Erik Kulavig har fået fingre i et ganske enestående og indholdsrigt kildemateriale. Harvard-Universitet købte i kølvandet på Sovjetunionens sammenbrud i 1991 retten til at mikrofilme store dele af den sovjetiske stats arkiver og af partiarkivet. Nærværende bog bygger på en gennemgang af store dele af disse arkiver i Lamont-bibliotekets kældre. Det vil sige kilder fra de første revolutionsår i form af indlæg og diskussioner fra partimøder og kongresser, indberetninger fra det hemmelige politi, referater fra møder i arbejder-, soldater- og bondesovjetterne, forhørsprotokoller, avisartikler, erindringer samt optegnelser fra kommissærer og andre, der fra byerne var sendt ud i landet for at forsøge at sætte skik på tingene.

Ganske vist havde bolsjevikkerne en plan for revolutionens øjeblikkelige og praktiske gennemførelse. Men det var unægtelig en plan, der kun omfattede de mest overordnede og generelle forhold. Der er næppe tvivl om, at den hurtige og nemme gennemførelse af omvæltningens politiske del kom aldeles uventet for inderkredsen af ledere blandt bolsjevikkerne.

Bogen falder i to dele. I første del redegør Kulavig kyndigt og velformuleret for den politisk-økonomiske udvikling efter magtovertagelsen og frem til 1922. Med stikord som borgerkrigen, krigskommunismen, det hemmelige politis etablering, opbygningen af magtens instrumenter og det taktiske tilbagetog i form af den Nye økonomiske Politik (NEP) i 1921. Denne realpolitiske udvikling konfronteres derefter meget relevant med de mangeartede tanker, drømme og utopier, som det revolutionære Rusland havde fostret op til 1917. Hvilke forestillinger havde politikere, tænkere, kunstnere, forfattere samt almindelige bønder og byboere gjort sig om fremtiden? Hvordan skulle produktionen, arbejdet, staten, kærligheden, forholdet mellem kønnene mv. organiseres?

I bogens anden del – den absolut vigtigste og største del – illustrerer forfatteren, hvordan forskellige grupper i samfundet reagerede på det nye styre og dets politik. Hvordan de reagerede på de bestemmelser, ordrer, dekreter og love, der i en lind strøm og ganske u-organiseret flød fra centrum og ud i en umotiveret og ofte modstræbende offentlighed. Kilderne er her et yderst broget udvalg af indberetninger fra udsendte kontrol-kommissærer, af forhør og retsprotokoller fra det hemmelige parti, fra domstole og tribunaler samt fra den nye Røde Hær. Desuden udsagn fra et tværsnit af den ganske almindelige befolkning – fra udfasede borgere, fra stålsatte kommissærer, fortrykte og forvildede bønder samt fra repræsentanter for den nye tids mænd og kvinder. Angiveligt har forfatteren valgt gode og typiske historier fra de ovenfor nævnte dokumenter. Med et sideblik til K. E. Løgstrups ”suveræne livsytringer” kan man konstatere, at hele registret plus lidt mere er i spil i de valgte historier. Had, jalousi, hævn, vrede, kærlighed, havesyge, tillid, mistillid, barmhjertighed. You name it. Tilbage er blot at konstatere, at det har været et stort og tidkrævende arbejde at udvælge, parafrasere samt ikke mindst at oversætte de store tekst-mængder, der er taget med. En imponerende mængde af kildemateriale er lagt frem i bogen.

Til en helt anden kategori hører en bog, som Erik Kulavig også netop har udgivet. Det er et forsøg på under 50 sider at give en meningsfuld fremstilling af emnet Rusland – fra tsar til Putin. Udgivet i en bogserie fra forlaget Meloni, der angiveligt skal give indblik og udsyn til elever i Folkeskolens 3.- 9. klassetrin. En serie, der med forlagets egen formulering har skåret det overflødige bort. Som har fokus på forfatteren, bogen og brugeren. Med kort vej fra ide til handling. Gode og solide bøger til den rigtige pris. Det med prisen kan nok diskuteres, men solid og nydelig er bogen. Denne anmelder vil nok mene, at den mere hører hjemme blandt bøger til elever fra og med 7. kl. end til børn i 3. kl.

Og så til indholdet. Kulavig har valgt at dele emnet op i tre hoveddele. Tsarens Rusland, Kommunismens Rusland og Jeltsins Rusland. I kortfattede underafsnit tages fat på emner som for eksempel Den russiske egenart, Marxismen, Bolsjevikpartiet og Lenin, Industrialisering og GULAG, Den store Fædrelandskrig, Fra plan til markedsøkonomi og Vladimir Putins Rusland. Desuden rummer bogen stikord og ordforklaringer. Selv om forfatteren gennemgående er klar i spyttet, rammer hovedpunkter i udviklingen og fortæller i et forståeligt sprog, vil bogens succes blandt eleverne nok i høj grad afhænge af, om læreren er velbevandret i emnet.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
”Fabergé”. Zarens hofjuvelér og forbindelsen til den danske kongefamilie.
Den bedste guide til Skt. Petersborg
Den Russiske Revolution og Sovjetunionen