Menu
Forrige artikel

Spillets forvandling

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 281

 

Af Poul Porskær Poulsen, historie-online.dk

Asker Hedegaard Boye har skrevet en uhyre interessant bog om europæisk fodbolds udvikling de seneste 30 år. Vi kender Boye fra Weekendavisen, hvor han skriver interessante analyser af international fodbold. Spændende analyser, der imidlertid også viser, at han holder meget af spillet på grønsværen. Ikke blot et æggehoved, men også en ægte fan!

Asker Hedegaard Boye tager udgangspunkt i 1980’ernes store katastrofer - Heysel Stadion i Bruxelles 29. maj 1985, hvor 39 mennesker mistede livet og op mod 600 blev såret i forbindelse med Europacupfinalen mellem Liverpool og Juventus - Hillsborough, Sheffield, april 1989, hvor 96 mistede livet da en tribune styrtede sammen + en del flere frygtelige begivenheder. Katastrofer, der var med til at forandre fodbold for altid. For nu skulle stadions laves om, bygges op fra ny, så alle nu har siddepladser osv. En udvikling, der specielt tog fart i Storbritannien, hvor hooligan-problemerne havde været mest omfattende. Det var noget af udviklingen.

Boye analyserer både spillet på banen, og alt det rundt omkring. Afgørende var Bosmann-dommen, der slog fast, at man ikke kunne bindes til en klub ud over kontraktperioden. Det gav mulighed for, at fodboldspillere kunne bevæge sig over alle mulige grænser i Europa. Og de mest pengestærke kunne samle de allerbedste spillere. Det medførte også, at man nu kunne opleve klubhold uden nationale spillere. Chelsea var i 1999 den første klub til at sende et hold af udlændinge på banen. (Brøndby har vist også gjort det en gang for et par år siden). Det var en anden del af udviklingen

På grønsværen har udviklingen også medført fokus på trænerens rolle, eksemplificeret ved to karismatiske iberere, José Mourinho og Pep Guardiola. De udviklede deres teorier og praksis især i Premier League i England. Det er der et meget veloplagt kapitel om. Og Boye fortæller ligeledes om de små spillere, der pludselig blev heltene – vi glemmer aldrig de gudesmukke øjeblikke, som Xavi, Iniesta og Messi kunne opføre i Barcelona. Et fodboldspil, hvor boldbesiddelse og lynhurtigt kombinationsspil blev løftet til kunst.

Så det er altså ikke struktur, det hele. Men fokus er naturligvis på de store klubber, der pga. deres enorme pengetanke er kommet til at dominere fodbolden, og de ønsker at dominere endnu mere, så endnu flere penge kan koncentreres. I superklubberne samles alle de allerbedste spillere – i de gamle storheder som Real Madrid, Barcelona, Bayern, Juventus – og i de nyrige som Manchester City og Paris SG. Det er sket ved, at en masse nye penge er kommet ind i fodbolden – fra russiske oligarker, mellemøstlige diktatorer, asiatiske rigmænd og amerikanske milliardærer. Klubånden, foreningstanken ligger langt væk for dem. Undtagelsen er Tyskland, hvor man faktisk skal være en verein for at måtte være med – men det kan der også fifles med! Og fodboldtilskueren, der er fortabt midt mellem ønsket om at identificere sig med sit hold – og ønsket om at byens hold faktisk vinder fodboldkampe.

Det er nogle af de forhold, Boye fortæller om i sin bog. Skønt det jo i og for sig er et simpelt spil, der er tale om, så er det ret komplicerede forhold, der gør sig gældende i moderne fodbold. Vi skal både omkring korruption, ændrede spilleregler, spilleragenternes stigende indflydelse, fodboldstjerners arrogance, grådige klubpræsidenter osv. Alt det – og mere til – får Asker Hedegaard Boye meget fascinerende flettet sammen i en overbevisende analyse af fodbold på topplan i dagens Europa. Det er uhyre spændende læsning for enhver fodbold-nørd (og det skal man nok være for rigtigt at sætte pris på det) – og man kan ikke lade være med at sidde tilbage med en opfattelse af, at det ville være allerbedst, hvis de helt store superklubber gik solo i en turnering for sig – som de gerne vil – og man så kan få andet og tredje geled (hvilket bl.a. vil sige danske klubber) til at spille europacup lige som i gamle dage. Det bliver nok ikke som i de gode, gamle dage – og det er jo godt nok – men den aktuelle udvikling synes også helt hen i vejret.

[Historie-online.dk, den 26. november 2019]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Matadorernes tid. Tour de France 1960-1979
Landsholdet - Fodboldlandsholdet gennem 100 år
Kvindernes idræt