Menu
Forrige artikel Næste artikel

Svømmepigerne der forførte Danmark i 1930’erne

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 133

Af Poul Porskær Poulsen, historie-online.dk

Det sker en gang imellem, at man får en bog i hånden, der så at sige læser sig selv. Man farer simpelthen igennem den velskrevne tekst, især hvis man er lidt interesseret i emnet på forhånd. Sådan en bog er ”Svømmepigerne” overraskende nok. Skønt emnet kan synes lidt nørdet og langt fra vor tid, hvor vi jo i øvrigt også har kvindelige svømmestjerne i verdensklassen, er det lykkedes Tommy Heisz at fremstille en fejende flot tekst, der er både let læst og uhyre oplysende. Så man kan jo godt begynde med at anbefale bogen – både hvis man er interesseret i svømning, men især hvis man tænder på tidsperioden og alt det, det skete i 1930’erne.

Helt præcist skal vi til den korte periode mellem de olympiske lege i Berlin 1936 og svømme-EM i London, august 1938. Knap tre år, hvor der skete en masse, som samtidig giver lejlighed til at fortælle en hulens bunke om tiden, kulturen, samfundsforholdene, internationale forhold osv.

De tre hoved personer er Jenny Kammersgaard, Ragnhild Hveger og Inge Sørensen. Jenny var en dårlig brystsvømmer – langsom var hun, men sej som bare pokker. Hun svømmede distancesvømning, og var altså aldrig ude i konkurrence med andre kvinder. Hun svømmede mod bølger og strøm i forskellige farvande og satte adskillige rekorder: Fx de 93 km fra Sjællands Odde til Gjerrild Klint på Djursland i august 1937 – hvor strømmen var så hård og skiftende, at kursen var meget siksak og langt fra direkte, over 29 timer i vandet – og året efter turen, som blev beregnet til 110 km mellem Gedser og Warnemünde. Den tur var på hele 40 timer. Jenny Kammersgaard fra Horsens havde en enestående evne til at udholde kulde og blive ved langt ud over det rimelige, når hun indsmurt i konsistensfedt kæmpede sig gennem bølgerne. Imponerende svømmeture, som også Adolf Hitler bemærkede og gav sin anerkendelse!

Også Ragnhild Hveger fra Helsingør var i søgelyset hos nazisterne i Tyskland. ”Den gyldne Torpedo”, som hun kaldtes, var i 30’erne og 40’erne verdens bedste kvindelige crawler. Hele 44 verdensrekorder satte hun – en rekordliste, der aldrig er overgået, og hvis ellers der havde været OL i 1940 og 1944 havde hun stensikkert kunnet føje diverse guldmedaljer til rekordsamlingen. Ved OL i 1936 blev hun overraskende slået i finalen af en hollænder, men ellers var hun urørlig. Desværre udviste hun ikke særlig god dømmekraft, idet hun villigt lod sig bruge som en slags repræsentant for nazi-styret i Tyskland.

Inge Sørensen fra Skovshoved, som Gunnar Hansen i radioen gav navnet ”Lille henrivende Inge”, slog igennem med en bronzemedalje ved OL i Berlin, blot 12 år gammel, på favoritdistancen 200 meter brystsvømning. Hun var dansk mester fra 1935 og ni år frem, inden hun indstillede karrieren som blot 20-årig i 1944. Hun havde ingen forbindelser til nazityskland, skal vi lige understrege, men i de ca. ti år fra midten af 1930’erne til midten af 1940’erne var hun ganske suveræn i brystsvømning. 

Vi får de tre kvinders historie fortalt og ikke mindst de dramatiske svømninger i den treårige periode, som har understreget deres stjernestatus. Og stjerner var de. Ved hjemkomsten fra Berlin i 1936 blev toget med svømmerne nærmest overfaldet af en tusindtallig skare københavnere ved Enghave Station. Alle ville se de svømmepiger, som man havde hørt så meget om i radioen, hvor der for første gang blev transmitteret direkte fra finalerne. Det kom til tumultagtige scener, som forskrækkede især Inge – der findes et meget rørende billede, hvor hun på jernbaneskinnerne med tårer på kind bliver trøstet af sin far (side 84) – men også Ragnhild, der aldrig blev helt glad for pressen og de store folkemængder; hun var faktisk allerbedst, når hun svømmede alene. Og efter EM i London i 1938 fyldte anslået 130.000 begejstrede mennesker Rådhuspladsen i København, da de danske kvindelige svømmere vendte hjem. Noget lignende havde man aldrig set før!

Men for at det kan blive en rigtig god historisk bog, må der naturligvis mere til. Og det har Tommy Reisz løst meget fint, idet der jo bliver lejlighed til at fortælle om ændringen af synet på (især) kvindekroppen og kvinders muligheder for at træde frem som elitesportsfolk. Kampen havde været lang, før det blev accepteret, at kvinder kunne dyrke idræt, hvor de faktisk anstrengte sig og ikke blot fremviste æstetik. Og indpakningen: Det varede lang tid, inden man kunne få lov at se en utildækket ankel og ane alle de andre former under tætsiddende påklædning – men svømmepigerne var med til at rykke ved disse grænser, både hvad angår det at blive topsportsfolk og optræde i tøj, der var egnet dertil. Det er en interessant historie.

Det samme er den begyndende fokusering på reklame og pr, som i høj grad brød igennem i 30’erne med inspiration fra USA. Jenny Kammersgaard lod sig fotografere til adskillige produkt-anprisningen – bl.a. den med, at hun naturligvis ville have en Carlsberg appelsinvand, når hun kom op af vandet efter en rekordsvømning! Man kunne nævne andre forhold i 30’erne, som forfatteren inkluderer, og hvormed han er i stand til at skabe et meget fængende og væsentligt tidsbillede. 

Tommy Heisz har skrevet en medrivende og indholdsrig bog om en spændende brydningstid i Danmarks og verdens historie ved hjælp af svømmehistorien. Til lykke med det og anbefalinger herfra.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
De gode og de onde
Triumfen
Triumfen