Forbryderfamilier
Nogle tilfældige erindringer og lidt bladren i en bog gjorde museumsleder Vibeke Kaiser-Hansen nysgerrig. Hun kunne læse om en lille drengs skræk over at skulle færdes på heden omkring Fredericia og Vejle. Fortællingen om et brutalt hjemmerøveri hos et ældre ægtepar var nok til næsten at paralysere ham. Nu blev historikerens nysgerrighed for alvor pirret. Efter adskillige års arbejde er det blevet til en vidunderlig bog – ”Forbryderfamilier. 1800-tallets underverden”, der bobler af fortællelyst. For hvordan stod det egentlig til, når ”Flæsketyven” og andre kriminelle havde været på spil? Det var jo så som så med ”lovens lange arm”. Og så alligevel ikke.
Af Erik Ingemann Sørensen
Frederik Vermehren: ”Hedestudie”, 1854. Statens Museum for Kunst
Synd at sige at Danmark i 1800-tallet havde et effektivt politi. Alligevel tyder det på, at Flæsketyven og andre, der var på den gale side af loven, ikke skulle føle sig alt for sikre for lovens lange arm. Men det var et aldeles møjsommeligt arbejde, der ventede. Det kunne næsten virke, som om det var lettere at finde den berømte nål i en høstak. Ingen fingeraftryk og intet DNA. Et trist eksempel er tyveriet af guldhornene i 1802. Der gik syv år, før Niels Heidenreich kom bag lås og slå.
”Det er en regnfuld aften onsdag den 6. august 1845, hvor markedspladsen i Vorbasse er ved at være tom, og handelsfolkene er næsten færdige med at pakke boderne sammen. Husmand Jørgen Pedersen smider sine ting op på vognen … Som noget af det sidste lægger han sin økse op i vognen. Den har han altid med for at kunne rejse teltet… ” (s.6). Den sproglige intensitet lokkede omgående denne anmelder med på turen hjemad.
Jeg har nævnt det flere gange og gør det gerne igen. Det er glædeligt at se, at blandt andet den historiske præsens anvendes, så stoffet bliver levende for læseren. Uden at der sælges ud af fagligheden.
Vorbasse marked omkring 1900. Her ses området med hesteprangerne. Privatfoto.
Et natligt overfald
Torsdag den 7. august 1845 vågnede beboerne i den lille stampemølle ved Brande ved en støj, der klart antydede, at der var ubudne gæster. Kjeld – den største – sprang ud på gulvet. Han beskrives ’poetisk’ af en ven som: ”… en svær, kraftig bygget mand, meget grim af udseende og sine tre alen høj, med en meget fremtrædende næse og et svært underbid…” (s.18). De ubudne ’gæster’ havde den tabte økse med – nu trængte de ind i huset, hvor det kom til et gevaldigt slagsmål, der blev Kjelds chance for at stikke af og alarmere folk på den nærliggende Brande Kro.
Det var i dette handelshus, misdæderne trængte ind i augustnatten, hvor det kom til et drabeligt slagsmål. Foto: Privateje
Som nævnt var der ikke noget politi, så lokale kræfter måtte selv tage fat. At der virkelig var tale om nogle grove typer, fremgår af beskrivelsen af Kjelds skader: ”Under Næsen et skaaret eller hugget Saar, begjyndende fra den bagerste Rand af Næsens Skillevæg ved sammes Forening med Overlæben, hvorved den underste Flade af Skillevæggen og begge Næsevingerne samt Næsespidsen var bortskaaret eller borthugget…” (s.23). Kort og kontant: næsespidsen var hugget af. Men den noget omstændelige redegørelse ”løfter” borgernes indsats et niveau op, når myndighederne på et tidspunkt forhåbentlig skal afgøre sagen.
Vibeke Kaiser-Hansen får virkelig tegnet meget mere end blot konturerne af forbrydelsen. Rundt om i de mange sagsakter får hun samlet en masse tråde med mere. Så på trods af at de mange hjælpemidler, politiet kan drage nytte af i dagens Danmark, ganske enkelt ikke fandtes, lykkedes det myndighederne at få kabalen til at gå op.
Forfatteren tager læseren med rundt i det danske samfund og beretter om tiderne dengang. Der fandtes ikke demokrati, klasseskellene var store og høje, og fejlernæringen gav ikke just nogen høj levetid. Det var kontrasternes tid – og selv om enevælden godt nok faldt med grundloven af 1849, så var vejen til det samfund, vi kender i dag, både lang og udfordrende. En af bogens spændende sider er, at læseren oplever, hvordan de kriminelle miljøer knyttes sammen gennem familiebånd. Her kan man ikke lade være med at tænke på ordet klan. Det er den struktur, der binder de kriminelle miljøer i Sverige sammen i dag, hvilket gør det til en næsten umulig opgave at få skovlen under denne kriminalitet. [Svensk politis seneste analyse peger på, at der er 17.500 bandekriminelle og 50.000 med en eller anden relation til banderne. Søg på historie-online.dk under ’Kampen om humanisme og kontrol’.]
Med denne bog har Vibeke Kaiser-Hansen givet et særdeles spændende indblik i sider af det danske samfund, som ikke altid når frem til læserne. Det er en herlig bog, der tydeligt bærer præg af forfatterens store viden og lyst til at formidle denne. Bogens litteraturlister, noter og kildeangivelser er fornemme. De mange illustrationer supplerer teksten på ypperste vis. En sand fornøjelse.
[Historie-online.dk, den 12. november 2025]
