Jernbanehistorie 2017
Menu
Forrige artikel

Jernbanehistorie 2017

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 1444

Af Kresten Søe

Indhold og opbygning
Femte udgave af det illustrerede årsskrift fra Danmarks Jernbanemuseum er bygget op om fire hovedartikler. Først "Lokomotivets gnist". Et ikke tidligere udførligt beskrevet stykke jernbanehistorie om damplokomotivernes regn af gnister og gløder, der ofte antændte bygninger og naturarealer langs jernbanerne. Artiklen kommer her om både den tekniske sikring på lokomotiverne og erstatningslovgivningen på området herhjemme og i udlandet. Alt sammen ledsaget af redegørelser for en del af de faktuelle begivenheder. Problemets omfang illustreres blandt andet i, at der bare i perioden 1884-1904 af forsikringsselskaberne måtte udbetales 210.000 kr. i erstatninger for gnistbrande på bygninger - et voldsomt beløb omregnet til nutidsværdi.

Herefter følger en artikel om erstatningsudbetaling og retssagerne i kølvandet hermed efter Gentofteulykken 1897 - Danmarks største jernbanekatastrofe med 40 omkomne og 140 yderligere kvæstede. Artiklen skildrer det juridiske spil belyst med bl.a. enkeltskæbner, Erstatningskommissionens arbejde, ulykken som juridisk trendsætter på personerstatningsområdet og indflydelse fra fx England. Tankevækkende er, at psykiatrien og posttraumatisk stress her for første gang optrådte i datidens erstatningstildeling. PTSD erstatning er således et fænomen - der nok til de flestes overraskelse - er mere end 120 år gammelt.

Tredje artikel udgøres af en lidt nichepræget men ganske interessant historisk redegørelse for danske Søren Hjorths rolle mht. modeljernbaner med damp- og elektrisk drevne lokomotivmodeller og deres rolle i forbindelse med i opstart af de første danske jernbaner. Her berettes også om dennes arbejde med dampvogne og reelle spæde forsøg på konstruktion af elektrisk fremdrevne lokomotiver ud over modelstadiet.  

Den sidste artikel, "Danmarks Jernbanemuseums samling af rullende materiel", er en omfattende redegørelse for trimning og oprydning i Jernbanemuseets materiel. Læserne får her en udmærket baggrundsredegørelse dels for præmisserne for trimningen dels dens omfang og årsager set i sammenhæng med Jernbanemuseets formål.  Her fremlægges bl.a. en udtømmende begrundelse for at nedbringe antallet af lokomotiver og vogne for at sikre sig et repræsentativt udvalg frem for en i praksis uladsiggørlig jernbanehistorisk totaldækning 1 : 1. Artiklen er ledsaget af en række illustrative grafer over udviklingen og rummer dertil en værdifuld opgørelse af Jernbanemuseets omfattende samling. Årsskriftet afsluttes som i tidligere udgivelser med en række anmeldelser af danske og engelske aktuelle jernbanehistoriske  værker

Udstyr, research, opbygning og niveau
Alle artikler fremstår indbydende illustrerede og som resultat af stort og grundigt researcharbejde, hvor der er gravet dybt i kilder og begivenheder. Der afsluttes efter hver artikel med engelsk summary  og kildefortegnelse.  Fremstillingen er detaljemættet, og der er ofte indfældet samtidskilder direkte i fremstillingen. Niveauet er forskerrettet og fremstillingen og abstraktionsniveauet i overensstemmelse hermed. En klar intention, som også fremgår af forordet, hvor det angives, at artiklernes kvalitet er fagfællebedømt. Dvs. deres kvalitet er vurderet anonymt "af en fagperson med et udannelsesmæssig baggrund på mindst ph.d. -niveau mht. faglig lødighed".  Den faglige lødighed er således upåklagelig bedømt på udgivelses egne præmisser.

Uden for denne dagsorden kan det dog være svært at undlade at kommentere formidlingen. En formidling, der er unødig knudret, ordrig, overdetaljeret og gentaget, hvilket kan gøre det svært som læser at bevare overblikket. Et moment der også forstærkes af, at den udstrakte anvendelse af kilder i fremstillingen ind i mellem tager overhånd. Hertil kommer - fx i artiklen om Gentofteulykken - hovedsætninger, der strækker sig over op til 7 linjer.  Alt sammen faktorer som på ingen måde anfægter artiklernes faglige kvalitet, men som indskrænker målgruppen og unødig kobler en stor del af selv de videregående jernbaneinteresserede læsere af.  Disharmonien mellem en fagfællemålgruppe på ph.d. - niveau kontra et oplag, som her er angivet til 2000 ex, skærer i øjnene og kunne for mig lægge op til fremtidig overvejelse. 

Historie-online.dk, den 27. februar 2018

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Nytænkning gennem 100 år
Industrisamfundets havne 1840-1970
Buen og gnisten