Menu
Forrige artikel Næste artikel

I krig for Lincoln

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 103

Af Erik Ingemann Sørensen

I dette år har rædslerne fra 1864 stået i centrum i den danske offentlighed. Markeret både stilfærdigt, men også pompøst. Bogmarkedet har – på godt og ondt – givet læserne masser af nyt. Og i øjeblikket er det så den fantaserende Bornedal, der  kommer med sit ”bidrag”.

Midt i al dette forekommer det, at den langvarige og endnu blodigere borgerkrig i Amerika næsten er glemt. Hvor 1864 resulterer i fødslen af det moderne Danmark, ja så er Den amerikanske Borgerkrig et centralt og grundlæggende element i USA’s historie.  Det har Anders Bo Rasmussen, forfatter, journalist og adjunkt ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet, med denne udgivelse i den grad rådet bod på. Og det i så fornem en fortællestil at bogen hæver sig højt op i rækken af narrative historieformidlinger.

Vi har tidligere mødt rids af denne historie, da samme forfatter på ”Zetland” udgav singlen: ”Dansk blod i Amerikas borgerkrig. I sin nye bog skriver forfatteren blandt andet: ”En let tåget decemberdag i 2002 rullede min rejsekammerat Rasmus og jeg ind på slagmarken ved Mississippifloden og fandt vej til besøgscentret. Ved et tilfælde slog Rasmus sit efternavn Nielsen op i computerens database over soldater i borgerkrigen, og sekunder efter stod det klart for os begge, at der burde dykkes dybere i skandinavernes oplevelser  under Den Amerikanske Borgerkrig…”

Bogen hviler derfor på et utroligt research- og dokumentationsarbejde, så stort at læseren næsten sidder tilbage med fornemmelsen af, at hver en sten er blevet vendt. Fra støvede arkivkasser, der stort set har været uåbnede i 150 år, har Anders Bo Rasmussen hentet et enestående materiale og siden lagt brik på brik i et ufatteligt puslespil, der så er mundet ud i denne medrivende, gruopvækkende og utroligt vidende bog.

”Hestens hov med sølv beslået”  
Drømmen om et nyt liv på den anden side af Atlanterhavet havde siden midten af 1800-tallet ramt tusinder af skandinaver. I perioden frem til og med 1865 var tallet over 1 million, hvoraf 300.000 kom fra Danmark. For mange var det en vej bort fra fattigdom, plettet straffeattest eller slet og ret drevet af eventyrlyst. Både H.C. Andersen og Christian Winther – sidstnævnte med den helt underskønne formulering: ”Man gynger den hele udslagne Dag /I dejlige Vuggestole, /Og det kommer an paa hvers Behag, /Om han gider gaae i Skole!" Billeder af kæmpegræskar, udsigterne til billig jord. Det kunne kun gå godt.

Det gjorde det da også for mange, der gennem hårdt slid formåede at bygge en ny tilværelse op. Men at der lå katastrofale tider forude, kunne ingen ane. 4 blodige borgerkrigsår fra den 12. april 1861 til den 9. april 1865 kostede godt 700.000 amerikanere livet. Det er faktisk 215.000 flere end under 2. verdenskrig. Over 1.000 danske indvandrere måtte kæmpe for deres nye fædreland. ”Mange faldt, og endnu flere kom hjem med ar på krop og sjæl”, skriver Tom Buk-Swienty i sit prægnante forord til bogen.

4 personer – 4 skæbner  
Anders Bo Rasmussen lader primært fortællingen være baseret på 4 danske udvandrere: Fritz Rasmussen fra Langeland (f. 1834), Christian Christensen fra København (f. 1832), Ferdinand Winsløw fra København (f. 1829) og Claus Lauritzen Clausen fra Ærø (f. 1820). Fire vidt forskellige personer – alle knyttet sammen af de voldsomme begivenheder, men med hver deres spændende, dramatiske og til tider dybt tragiske skæbne.

”Man is a history-making creature who can neither repeat his past or leave it behind”, skrev den engelsk/amerikanske digter W. H. Auden i 1963. Bedre kan det vel ikke formuleres om de, der deltog i kampen for deres nye fædreland. Resten af livet måtte de leve med de martrende oplevelser, de gennemgik under kampene. Som en af dem skrev: ”Da mine kammerater faldt til højre og venstre, som kornet for høstmandens le…” Det siger sit om mængden – beskrivelserne af afrevne lemmer, dampende hjernemasse, hjerteskærende skrig og dødsrallen fortæller sit om de traumer, deltagerne måtte leve med resten af livet. I dag ved vi, hvad der kan ske med soldater, der vender hjem med sådanne oplevelser. Nu taler man seriøst om posttraumatisk stress-syndrom. Men det har eksisteret til alle tider. Blot uden navn.

Takket være forfatterens realistiske stil – og formidable sprog – kommer læseren næsten helt ind under huden på de soldater, der oplevede kampene. Kampe præget af to militære taktikker, der også gjorde sig gældende under De slesvigske Krige: de voldsomme artilleribombardementer, der skulle ødelægge modstandernes befæstninger og helst tage så mange liv som muligt. Dette skete blandt andet gennem anvendelsen af kardæsker, der sendte en hvinende masse af jernstumper, skruer og søm direkte ind i tropperne. Herefter blev der angrebet i formation – mand ved mand, række efter række. Ét skud var, hvad man kunne nå at affyre. Herefter var det bajonetangreb, der var rene voldsorgier i sanseløs rædsel. ”Jeg tror ikke, at du kan forestille dig, hvor frygtelig denne dag var for os deltagere, og jeg kan heller ikke beskrive det. Det var ligesom alle elementerne var kommen i oprør: Ild, røg og kanonernes torden, bombernes sprængning, kuglernes hvinen og de såredes skrig forenede sig for at gøre dagen frygtelig”, skrev en 23-årig dansk soldat, der deltog i borgerkrigen.

Anders Bo Rasmussens force ligger således ikke alene i hans utrolige udnyttelse af alle sprogets nuancer – men også i at finde præcise og rammende citater fra de mennesker, der havde oplevelserne helt inde på livet. Det er autencitet af stor styrke.

Slag på slag  
Ved at følge de fire ”hovedpersoners” skæbne, følger vi også udviklingen i borgerkrigen fra første til sidste skud – oplevet af de danske indvandrere, der var med til at skrive amerikansk historie. Men det er vigtigt at notere sig, at det ikke er en militærhistorisk fortælling, Anders Bo Rasmussen lægger frem. Det er derimod en lang række af brikker, der i sidste ende tegner et billede af den opslidende kamp, der i sidste ende førte frem til det moderne USA.

Hvis læseren vil finde en mere dybdegående analyse af borgerkrigen, kan jeg blandt andet henvise til Drew Gilpin Faust’s: ”This Repubic of Suffering: Death and the American Civil War”, Vintage Books, USA, 2008, for hvilken hun modtog ”American History Prize” samme år. På kanalen youtube kan man finde den fremragende dokumentarfilm om slaget ved Gettysburg, der giver et dramatisk indblik i slaget:

http://www.youtube.com/watch?v=UJjwb4eyAyo

Med netop forfatterens nedslag i de centrale begivenheder, hvor danskerne deltog, får vi tegnet omridset af nationens barske genfødsel. Blandt andet gennem en ganske dramatisk beskrivelse af præsidentvalget, der sikrede Lincoln hans anden periode i Det hvide Hus.

Vi møder også en side af krigen, som hidtil stort set har været glemt i dansk historieskrivning: livet i fangelejrene. Hvis man overhovedet kan tale om liv. Det meste minder først og fremmest om de tyske kz-lejre. Beskrivelserne er så rystende, at de bliver siddende på nethinden flere timer efter, man har lagt bogen fra sig. Alene billedet af en af fangerne – aldrig tidligere set – er så martrende, at man næsten ikke kan bære det. Det er indbegrebet af al lidelse og smerte.

Som scenen, da præsident Lincoln den 19. november 1863 indvier USA’s første nationale kirkegård i Gettysburg – stedet for et af krigens blodigste slag: ”Selv om præsidenten ankom over fire måneder efter slagets afslutning, hang dødsdunsten stadig i luften – begravelsesarbejdet var endnu ikke færdigt – og krigens enorme omkostninger havde tæret hårdt på opbakningen til præsidentens politik…”

Det er her, Lincoln – ifølge Anders Bo Rasmussen – ”leverer den ubetinget mest berømte tale i amerikansk historie – The Gettysburg Adress – hvori han siger: ”Det er op til os at hellige os den enorme opgave…denne nation, under Gud, skal opleve en genfødsel af friheden  - så regering af folket, ved folket og for folket ikke skal gå til grunde…”

Det er selvfølgelig en subjektiv vurdering. En vurdering, der skal holdes op mod Martin Luther Kings: ”I have a dream” fra 28. august 1963. Eller Kennedy’s tiltrædelsestale den 20. januar 1961:  ”We dare not forget today that we are the heirs of that first revolution. Let the word go forth from this time and place, to friend and foe alike, that the torch has been passed to a new generation of Americans—born in this century, tempered by war, disciplined by a hard and bitter peace, proud of our ancient heritage—and unwilling to witness or permit the slow undoing of those human rights to which this Nation has always been committed, and to which we are committed today at home and around the world.”

Det vil altid være en subjektiv vurdering. Men det er nok værd at notere sig, at i Mark Hawkins-Dady’s ”Taler der forandrede verden”, Lindhardt og Ringhof, 2014, er de tre ovennævnte taler medtaget.

”I krig for Lincoln” er – naturligvis fristes man til at sige – forsynet med en fremragende litteraturliste samt oversigt over kildehenvisninger. Hertil kommer et glimrende illustrationsmateriale. Når det nu ikke er en decideret militærhistorie, har man valgt at se bort fra de strategiske kort med deres mange detaljer. Her er der dog hjælp at hente på blandt andet: http://www.civilwar.org/maps/

Narrativ storhed i dansk historieformidling 
Tom Wolfe står som ophavsmanden til ”New Journalism”, der lagde en helt ny dimension til journalistikken. Hvem der egentlig er ophavsmanden til den moderne narrative historieskrivning er mere uklart. Men der er en gruppe af engelske historikere, der markerer sig stærkt. Beevor og Hastings er fremragende repræsentanter for genren.

I Danmark er der flere, der presser sig på. Men især én har i nyere tid markeret sig på fornem vis: Tom Buk-Swienty. Med udgivelsen af ”Slagtebænk Dybbøl” i 2008 – der helt, helt fortjent fik prisen: ”Årets historiske bog” - blev der samtidigt markeret en ny historieformidlingstradition herhjemme. 2 år senere var det Peter Henningsen og Ulrik Langens: ”Hundemordet i Vimmelskaftet”, der hjemtog den æresfulde pris. 2012 var det ”Flugtrute Østersøen” af Jesper Clemmensen, der fik æren. Der tegnede sig en klar tendens: læseroplevelsen blev belønnet. Nævnes skal sandelig også Rasmus Genthøj og Jes Fabricius Møller, der hver på deres måde har sat markante steler.

I efterskriftet til den anmelderroste: ”Kaptajn Dinesen – Ild og Blod” skriver forfatteren Tom Buk-Swienty blandt andet: ”Kaptajn Dinesen: Ild og Blod” er en dokumentarisk fortælling. Det vil sige, at jeg har lagt vægt på, at historien ikke alene skal fortælles så historisk nøjagtigt som muligt, men at den tillige skal være en læseoplevelse…”

Anders Bo Rasmusen har været researcher for Tom Buk-Swientys bøger om 1864. Der er ingen tvivl om, at han er inspireret af Tom Buk-Swientys skrivestil. Men helt som Piet Heins kat: ” Jeg er sgu min egen!”. De har hver deres stil, hver deres tilgang til stoffet. Det tør nok siges, at Anders Bo Rasmussen behersker begge dele til fulde.

2014 har bragt et væld af spændende historiske bøger. Det fremgår med al tydelighed af anmeldelserne på www.historie-online.dk. Så der bliver virkelig tæt løb om prisen for årets historiske bog denne gang.  
Og her presser Anders Bo Rasmussen sig helt frem i førerfeltet

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Skandinaviske efterkommere i USA
Den israelske lobby og amerikansk udenrigspolitik
Rejse til den nye verden