Fejde og magt i senmiddelalderen
Menu
Forrige artikel

Fejde og magt i senmiddelalderen

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 873

Af Jørgen Stage Larsen

Bogen er et resultat af en delopgave fra et PHD studie, som forfatteren var igang med i 2004. Projektet udvidede sig og blev undervejs forsinket grundet andre arbejdsopgaver. Med denne basis bliver bogen en nøje gennemgang af alle de kilder - fortrinsvis tingsvidner, der blev brugt til denne studieopgave. Til tider meget detaljeret og mest for dem, der interesserer sig for middelalderhistorie i almindelighed og adelstvister i særdeleshed. Alligevel er det skrevet i et flydende sprog, der gør stoffet tilpas levende til, at de fleste kan holde ud.

I indledningen beskrives jorddrotterens higen efter jord, deres evindelige arvestridigheder og de forskellige kombattanter, samt deres tilhørsforhold. Adelsslægterne Rosenkrantz' og Gyldenstjernes indbyrdes forhold og deres relationer til kongen beskrives. Et kort viser Rosenkrantzernes kongelige len og private herregårde i Jylland 1455. Her er forskellige farver på lenene, uden at det nævnes, hvad de forskellige farver betyder, et senere kort over Gyldenstjerne og Broks ditto har samme mangel. Adel uden slægtsnavne har i bogen fået  ( ) om det senere tiltagne slægtsnavn, hvilket er en genial løsning. Axelsønnerne nævnes dog, uden at det forklares, at de hedder Thott, og det er vel lidt for indforstået.

Herefter gennemgåes Rosenkrantzernes fejde med Biskop Jens Iversen af Århus. Denne fejde indeholder en masse tvister om jordegods, kirker, klostre, bandlysninger, afgifter og herudover et par mord, som forliges af rigsrådet i 1458 og af en efterfølgende kommission på fire personer. Hvis fejde altid indeholder vold, er det måske meget at kalde denne strid for en fejde, idet det vel ikke påvises at de tre mord er direkte dikteret af hovedpersonerne. Det kan meget vel være løsrevne episoder, hvor unge brushoveder støder sammen, og blodet derfor kommer til at flyde. Selvom Rosenkrantzerne er kongelige embedsmænd lader det ikke til, at kongen bliver direkte involveret i striden, i al fald ikke før bispen fradømmes Århus by (fogderi, byret og skatteopkrævning). Den endelige forsoning sker nok først da bispen generhverver Århus i 1465, og fremover støtter Rosenkrantzernes/kongens ekspansion.

Næste lange afsnit er en lang beskrivelse af hundredvis af tingsvidner og sager i fejden mellem Lage Brok og Rosenkrantzerne. Forfatterens formål er at gendrive fortidens fejltagelse, nemlig at Lage Brok alene var skurken. Formålet lykkes til dels, selvom Lage flere gange bliver anklaget for manddrab. Fejden bølger frem og tilbage, åbenbart alt efter hvordan kongens udenrigspolitik - specielt overfor Sverige - forløber. Lage Brok har fremgang, hver gang kongen skal forhandle med svenskerne, delvis fordi han havde venner på tværs af grænsen. Når der skulle være krig, var det Rosenkrantzerne, der havde fremgang. Fejden bliver ført på birke- og herredsting og sågar landstinget og her er det vigtigt, hvem kongen tildeler len og birkeret, idet den part så udnævnte dommeren. Fejdefred bliver tilvejebragt talrige gange via deres respektive kampfæller eller af kongen, men lige så hurtigt brudt igen, indtil det endelig lykkes at tilvejebringe en varig fred i 1475.

Efter fredsslutningen fejdes ikke mere mellem hovedpersonerne, men kampen føres videre ved stedfortrædere mod fjendens allierede, dog med mindre vold. Til sidst konfiskeres hele arven efter Lage Brok af Kong Hans, i forbindelse med Lages svigersøns landsforræderi. Åbenbart helt uretmæssigt, idet arvingerne 40 år efter får tilbageleveret det hele, mens de, der har købt det konfiskerede gods af kongen, får krongods i erstatning.  Side 221 er forfatteren ikke klar over, hvorfor Ture Turesson (Bielke) er indblandet i Lages tvist om Örby gods, nemlig at hans mor er Margrethe Eriksdatter Krummedige, dvs. han er fætter til Johan Kristiernsson (Vasa)

I følgende afsnit giver forfatteren en beskrivelse af fejder, både nationalt og internationalt. Danske og udenlandske fejdeforskere bliver diskuteret og korrigeret, og det forklares, hvor udbredt fejder altid har været overalt i verden. Fejder var åbenlyst mere normalen end undtagelsen i adelige kredse helt op i 1500-tallet. Før den centrale statsmagt var stærk nok, brugtes fejden - i al fald af adelen, som et middel til at straffe og til at genvinde ære. Hævnmuligheden virker afskrækkende og gør, at fejden nærmest bliver fredsskabende i et samfund uden en stærk statsmagt. Man må endelig ikke snyde sig selv for at læse denne konklusion, bare fordi man tror, at historien sluttede med afslutningen på fejden. Det er her, man virkelig kan blive klogere på fejdernes betydning og middelalderens retssystem. Diverse forskere mener, at fejderne har en sammenhæng med agrarkrisen i 1300-1400 tallet. Det virker dog lidt underligt, mon ikke fejderne har eksisteret i alle krigeriske tider, det er vel ikke noget, der pludseligt opstår i krigerstanden pga. økonomisk nedgang? Forfatteren sammenligner med fejder i nutiden i ulande og fejder i kriminelle miljøer i Europa. Han glemmer dog at nævne, at man vel også kan drage paralleller til nutidens danske "fejder" mellem rockere og indvandrerbander. Har vi i virkeligheden fået fejderne tilbage i vort samfund, og er vi bedre til at bekæmpe dem end vores forfædre var?

Forfatteren har valgt en fejde, der allerede er beskrevet af mange andre forskere, og det er nok også den mest interessante af middelalderens fejder. Han har ikke villet skrive ny historie, men korrigere en allerede kendt. Som lægmand har man ikke spekuleret over, at adelen ligefrem brugte voldelige midler til at få gennemført deres arve- og øvrige økonomiske tvister. Bogen er en storslået gennemgang af en spændende periode i Danmarks historie. Man skal anstrenge sig, hvis man vil læse alle afsnit, men det skal dog ikke afholde de interesserede i at forsøge, fordi det er et flot og gennemarbejdet værk, med kun små og ubetydelige fejl. Desværre bidrager formatet ikke til læseværdigheden - det er irriterende at bogen ikke kan ligge opslået i paperbackformatet. Som læser kunne jeg også tænke mig flere illustrationer og tavler. Man kan endvidere undre sig over manglende opdatering af tiden op til Chr. 1. Startede kongemagtens centralisering først med Oldenborgerne? Startede fejderne først i forbindelse med agrarkrisen og centraliseringen, eller er det levn helt fra sagntiden eller krigerklassens opståen ved kongernes side allerede 400 år før? Eller har der i virkeligheden altid været fejder, indtil diverse centralmagter gennem tiderne blev stærke nok til at være den eneste straffende instans.

Bogen kan givetvis i fremtiden bruges som opslagsværk til flere adelsslægters familieforhold. Yderligere kan bogen bruges til at blive klogere på middelalderens juridiske ords betydning, og den bliver uden tvivl et must for historiestuderende, der vil studere fejder i særdeleshed og dansk historie i middelalderen i almindelighed.

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Borgene på Samsø
Margrete den Første
Jelling