Danevirke

Allerede i 400-tallet blev hovedvolden af Danevirke opført. Valdemarerne fortsatte byggeriet i 1100-tallet. De nationalliberale fortsatte i 1800-tallet og endelig byggede tyskerne på forsvarsværket under 2. verdenskrig. Danevirke har altid haft en særlig symbolik

Af Michael Koch

I serien 100 danmarkshistorier er Kasper H. Andersens bog om Danevirke nummer 93 i serien. De små overskuelige bøger fokuserer på vidt forskellige emner og kan antagelig få flere til at lære mere om vores fælles historie. Netop Danevirke har haft en særlig betydning gennem tiderne. Som Danevirke har også vores Dannebrog haft en stærk samlende symbolik for danskerne. Bogen udkom på Valdemarsdag den 15. juni, dagen hvor Dannebrog faldt ned fra himlen i Estland, hvor Valdemar Sejr kæmpede mod esterne i slaget ved Lyndanisse.

I 400-tallet var der kaos på kontinentet. Den gamle romerske verden var ved at forvitre og brød endeligt sammen. Hunnerne var på fremmarch, og som nomadiske stepperyttere kunne de underlægge sig store områder øst for det gamle Romerrige mod øst. Herskeren Attila var et navn, man frygtede, og mange folkeslag var på vandring og flugt. For at sikre Jyllands rod blev den første del af et sydvendt forsvarsanlæg skabt. Den første hovedvold var op til syv meter høj, og bestod af jord og tørv. Den strakte sig over fem kilometer. I den første byggefase gravede man en ca. tre meter bred grav foran volden.

Hovedvolden blev omkring år 737 udvidet markant, ligesom flere andre voldanlæg kom til. Det var Krumvolden mod vest og Nordvolden mod øst. Omkring år 800 blev Hovedvolden styrket af en mur af kampesten. Det var også omkring år 800, at Hedeby blev anlagt og fik halvkredsvolden omkring byen til beskyttelse. Hedeby lå naturligt ved vandet, hvilket var særdeles praktisk, da den mest brugte transportform var med skib og båd. På denne tid blev der også bygget en imponerende kampestensmur.

Der er heldigvis en enkelt tegning i bogen med Danevirke med navne på de enkelte voldanlæg. For at fremme læsevenligheden og skabe overskuelighed ville det have været ønskeligt med flere detaljer. 

100 år senere fulgte endnu en markant udbygning af de eksisterende volde, og det var også i det århundrede, at den snorlige vold Kovirke blev anlagt. Nu var det samlede anlæg vokset til at strække sig over 35 kilometer, og var dermed Nordens største forhistoriske forsvarsanlæg. Blandt noget af det, der er stor uklarhed om, er Thyrasborg øst for Hovedvolden. Navnet stammer fra sagnet om, at det var Thyra Danebod, der anlagde Danevirke, hvilket slet ikke er bevist. Det er heller ikke sikkert, at det var i 700-tallet eller måske 900-tallet, at borgen blev anlagt.

Da Valdemar den Store døde i 1182, efterlod han sig et kraftigt forstærket Danevirke med en mur i tegl. Et storslået bygningsarbejde, der blev til en mur på mere end fire kilometer i længden, syv meter i højden og to en halv meter i bredden. Det blev enestående skabt i teglsten, som blev brændt på stedet i ovne, man har fundet spor efter. Der skulle bruges ler, som blev gravet op i hele regionen og formet til mursten i et utal af forme i træ. Kalkmørtel til fugerne blev hentet på Djurslands kyster sammen med enorme mængder træ til at fyre op under teglovnene. Det er anslået, at der blev brændt 6,7 millioner teglsten. Mange er senere brugt til byggerier i regionen, ligesom det kom på mode at tage en med hjem som minde fra Danevirke. Selv en senere konge tog en med hjem.

 Valdemarsmuren blev påbegyndt af Valdemar de Store omkring 1160 og var en helt enestående bedrift med over 6,7 millioner teglsten. De blev formet og brændt langs muren, og der blev brugt utrolige mængder kalkmørtel fra Djurslands kyster og træ til at brænde mursten

Det var et gennemgående billede, at Danevirke blev udbygget, når en markant trussel rejste sig fra syd. Det var også en god mulighed for at opkræve told fra rejsende, og der er fundet spor efter en stor åbning i Hovedvolden. Det sidste store slag for byggeri på Danevirke var da tyskerne under besættelsen fik slavearbejdere til at grave en lang pansergrav klos op ad Hovedvolden i november 1944.

I nyere tid skulle der to ansøgninger til, før Danevirke blev optaget som UNESCO-verdensarv i 2018. I dag bliver der passet godt på det samlede Danevirke, og der er mange besøgende hvert år. Bogen var spændende læsning, og man kan ikke undgå at blive indfanget i det imposante forsvarsværk. Det ville have været ønskeligt med mere struktur i bogen, eksempelvis er tidslinjen ikke altid kontinuerlig. Samlet set en skøn lille bog, som gerne måtte have været meget større med endnu flere gode fortællinger og illustrationer.

[Historie-online.dk, den 2. juli 2025]