Menu
Forrige artikel Næste artikel

Klostre i det middelalderlige Danmark

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 223

Af Karsten Merrald Sørensen, arkivar, ph.d.

Klostre i det middelalderlige Danmark er den første samlede skildring af de danske middelalderlige klostre siden Vilh. Lorenzens store værk om De danske Klostres Bygningshistorie i 11 bind udgivet i 1912-1941. Forfatter er Hans Krongaard Kristensen, der i den grad er kendt som Danmarks fremmeste arkæolog inden for klostre, og har undervist på middelalderarkæologi ved Aarhus Universitet. Hvor Lorenzen behandlede klostrene orden for orden og kloster for kloster, så behandler Kristensen i denne bog de danske klostre tematisk. Ved at gøre det på denne vis fremhæver Kristensen træk ved klosterbygninger og klosterliv, som ikke nødvendigvis ville komme frem ellers, i fald de enkelte klostre stod alene i deres fremstilling. Denne anden måde at behandle stoffet på i forhold til Lorenzen er et rigtig fint argument for, at vi har brug for nye fremstillinger fra tid til anden. Fremstillinger præget af en detaljeret og dækkende enkeltfremstilling - gerne i et større værk som eksempelvis Danmarks Kirker også er et eksempel på - er i høj grad nyttige, brugbare og gode, når man søger oplysninger om specifikke klostre, kirker eller andet, mens en fremstilling som denne bog fremhæver tematiske ligheder og forskelle på tværs af klostre og ordener. Dermed får man muligvis øje på nye og flere spørgsmål og problemstillinger.

Formålet med denne bog er at skildre de danske middelalderlige klostre fra en arkæologisk synsvinkel. Udgangspunktet er således, hvad vi kan fortælle om klostrene ud fra især arkæologiske udgravninger. Herudover har Krongaard Kristensen inddraget al skriftlig litteratur og kilder, når det har fandtes. Det, der bliver beskrevet i bogen, er derfor klostrenes fysiske udformning, hvordan det praktiske liv formede sig, og hvilke gøremål der har sikret, at klosterlivet netop kunne udfolde sig dér, hvor de blev opført. Forfatteren gør i samme ombæring opmærksom på, at det ikke er bogens hensigt at beskrive klostrenes spirituelle liv, persontegninger, historiske begivenheder eller almindelige godstransaktioner - emner der ofte bliver varetaget af historikere. Det havde naturligvis været helt fantastisk, hvis disse fraværende emner havde fået en reflekterende plads i bogen, men det rene omfang af de arkæologiske vidnesbyrd gør det i høj grad forståeligt, at forfatteren har været nødt til at begrænse sin undersøgelse. Her skal det da også roses, at forfatteren i den grad kender sit stof. Der er tale om en hele vejen igennem grundig og faglig beskrivelse, som vi har ventet spændt på gennem mange år.

Bogen er opbygget med hele 22 tematiske kapitler som eksempelvis ”Forskningshistorie”, ”Stiftere”, ”Hovedanlæg for munke og brødre”, ”Tekniske løsninger” og ”Lægekunst”. De to afsluttende kapitler er helt fornuftigt henholdsvis om reformationen og fremtiden. For denne anmelder personligt var kapitel 7 om kirken og dens brug særligt spændende. Her kommer vi ind i klostrene og får fortalt noget om den daglige brug af klostre som eksempelvis sognekirke og til gudstjeneste. I dette kapitel hører vi også lidt om problematikken omkring den fysiske og mentale adskillelse af henholdsvis lægfolk og klosterfolk, og vi får præsenteret klosterkirkernes inventar. Det er ikke nogen helt nem fremstilling, for der var uhyre stor forskel på rammerne og brugen af klosterkirker afhængigt af den tilhørende orden og deres fysiske placering i eksempelvis enten en by eller på landet. Det gode ved denne fremstilling er dog, at Kristensen ved at behandle dem alle i samme kapitel er i stand til at fremhæve visse fællestræk.

Det er ikke forfatterens ambition at inddrage historiske problemstillinger - de fysiske bygninger og klosterlivets praktiske udfoldelse er fokuspunktet - men fremstillingen ville have vundet endnu mere, hvis Kristensen havde haft plads til at inddrage forskellige momenter og stillet spørgsmålet, hvorfor? Eksempelvis behandler forfatteren i kapitel 15 herreklostrenes økonomi, hvor pengedonationer kort omtales under sit eget lille afsnit, og i kapitel 16 tiggerklostrenes økonomi, hvor donationer får to sider. Disse afsnit kunne sættes i forbindelse med eksempelvis kapitel 20, hvor Kristensen behandler begravelser og grave i og ved klostrene samt med de diskussioner, der finder sted blandt kirkehistorikere, historikere og antropologer omkring gavegivningsteorien med udgangspunkt i standardværket af Marcel Maus fra 1924 (The Gift. The form and reason for exchange in archaic societies). Hvordan tegner donationerne sig således til de forskellige ordener og klostre over tid? Kan de kobles sammen med en modydelse som eksempelvis en begravelse på et religiøst set "vigtigt" sted eller en varig og tydelig fremhævelse af donatoren som våbenfrisen i Vor Frue kirke i Aarhus, der tidligere var et dominikanerkloster? Var der forskel på en eventuel modydelse fra et tiggerkloster og et herrekloster? Var andre omstændigheder som Den sorte død eller krige afgørende for hvilken type gave klostrene modtog? Etc. etc. etc. På den anden side kan man jo argumenterer for, at Kristensen netop rammer plet, da han jo som nævnt har som ambition at inspirere til nye undersøgelser ved at opbygge sin fremstilling tematisk.

Alt i alt er der her tale om et dybt imponerende værk om de danske klostre. Hans Krongaard Kristensen har formået at formidle den arkæologiske viden om klostrene i Danmark på en flydende og oplysende måde, og denne bog kommer til at stå blandt standardværkerne fremover. Det er spændende læsning og i høj grad anbefalelsesværdig.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
En ny begyndelse
Margrete den Første
Gunnar Iversen: Den Keltiske Kristendom i Danmark.