Trediveårskrigen
Menu
Forrige artikel

Trediveårskrigen

Kategori: Bøger
Visninger: 1714

Af Anders Ellegaard, cand.jur.

Trediveårskrigen i Europa kan egentlig også kaldes for den første verdenskrig. Tidligere omfattende krige i Europa havde holdt sig nogenlunde indenfor områdets grænser, men krigene i denne periode bredte sig til landenes kolonier i Amerika, Afrika og Asien.

Forfatteren Dick Harrison er indfødt svensker og professor i historie ved Universitetet i Lund siden 2003. Hans områder er middelalderen og moderne historie, og han er forfatter til en lang række bøger og artikler. Han skriver blandt andet artikler i det svenske magasin Populär Historie.

Historikere har gennem tiden som regel opdelt Trediveårskrigen i fire perioder, men Dick Harrison har delt sin bog op i alt 15 afsnit. Forfatteren skriver om de valg han har truffet om navne, datoer, stavemåder m.m., og om kildekritik og om fravalget af nationale synsvinkler. Desuden skriver han om valget af at beskrive krigen - eller rettere krigene - i frøperspektiv og fugleperspektiv.

Frøperspektivet er krig set ”nedefra” gennem beretninger fra lejesoldater, præster, munke, nonner, bønder, håndværkere med flere. Eller med andre ord beretninger fra nogle af dem, det gik ud over. En gennemgående figur i bogen er lejesoldaten, svenskeren Peter Hagendorf, som tjente forskellige krigsherrer fra midten af 1620´erne til 1648. I hele perioden skrev Peter Hagendorf en dagbog, som er bevaret. Dick Harrison skriver om udfordringerne ved kildekritik af personlige beretninger. Har skribenterne holdt sig til sandheden eller er der fordrejninger og overdrivelser? Og hvilke kilder findes der overhovedet?

Med fugleperspektivet har forfatteren valgt at beskrive de forskellige faser af krigen, årsager og optakter, centrale krigsskuepladser og felttog samt de herskere: kejseren, konger, fyrster, politikere, religiøse overhoveder, feltherrer og hærførere, som deltog i kortere eller længere tid. Traditionelt startede Trediveårskrigen d. 23. maj 1618 med vinduesudsmidningen (konsekvent her kaldt defenestrationen) i Prag, hvor tre katolikker blev kastet ud af et vindue af protestantiske borgere. Det har forledt mange til at beskrive hele perioden som en religionskrig, men som forfatteren her udmærket redegør for, var der også mange andre årsager. Ikke mindst fordi det ikke kun var én krig, men mange krige og slag med forskellige begrundelser og aktører. Et emne, som dog skal nævnes, er krigen på havene, som mest drejede sig om handel og kolonierne i andre verdensdele. Det beskrives grundigt.

Et par andre afsnit skal nævnes. Det ene handler om lejesoldater. Hvor kom de fra? Hvordan levede de? Hvad var deres vilkår? Det andet handler om militærets tros: forsyninger, våbensmede, handlende af alle mulige fornødenheder, koner, friller, børn m.v. To meget oplysende afsnit om emner som sjældent omtales så grundigt.

Af særlig interesse for danskere er afsnittet ”Kejserkrigen 1623-1629.” Det var nemlig i perioden 1625-1629, at Christian IV forsøgte sig i Nordtyskland, men tabte til sidst til Tilly og Wallenstein, som besatte Jylland. Et andet afsnit af dansk interesse er om perioden 1643-1645. Det var igen arvefjenden, som var på spil. Christian IV havde forhøjet Øresundstolden så meget, at svenskerne og hollænderne syntes, at det var for meget, og svenskerne havde ikke glemt den i deres øjne forsmædelige fredsslutning i 1613 (Kalmarkrigen). Torstenson angreb op gennem Holsten, og Horn angreb Skåne.

Planen var at tage Fyn og Sjælland, men lokalbefolkningen i Jylland og Skåne førte guerillakrig og så... og så …læs selv!

Og på havet gik det først godt, men senere gik det skidt. Se selv billedet af Christian IV på Trefoldigheden med bind for det ene øje.

Der er snesevis af personer, steder, slag osv. osv,, som kunne nævnes. Nogle med genkendelsens glæde, andre som nye og måske overraskende.

Tillad, at én af anmelderens kæpheste trækkes af stalden. Man marker (undskyld: mærker!), at i hvert fald en del af korrekturlæsningen er sket ved brug af et staveprogram. Sådanne genkender som bekendt ord, men ikke sammenhænge. Nogle få eksempler: Kuldkæde(?)/guldkæde (s. 82), skræmmer/skrammer (s. 84), tro/to (s. 123), bad/bag (s. 164). Blandt de mere kuriøse: ”Hele klosteret lignede en kloak, en bøddels gård eller en moders hule,” skulle det mon være en morders hule? (s. 289) – Side 315 dateres mødet mellem Frankrig og Sverige i Wismar til 1626 i stedet for 1636. Side 317 dateres årstallet rigtigt men med datoen 30. marts, som skulle have været d. 20.

Og det hele endte med Den Westfalske Fred i 1648. Af nogle kaldt begyndelsen på nationalstaterne. Forfatteren omtaler flere steder Trediveårskrigens tidsperiode for de ”tidlige moderne staters” tid.

Bogen har nogle få, små sort-hvide illustrationer, men det er ikke en billedbog. To malerier beskrives udførligt i teksten, men de er ikke afbildede. Find dem på nettet!

Bogens sidste afsnit er forfatterens ”Konklusion over en krig.” Konsekvenserne for kultur, religion, realpolitik, grænsedragninger, nationalstater, kolonier m.m.

Bagerst i bogen er der et kilderegister, litteraturhenvisninger og et navneregister.

Bogen er en kæmpepræstation. En beretning om politik, intriger, aftaler, krigskunst, menneskers gode og onde gerninger fortalt narrativt og letlæst af en faghistoriker.

Historie-online.dk, den 20. marts 2018

 

 

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Roskildefreden 1658 - i perspektiv
Renæssancens befæstede byer
Luther og Danmark i 500 år