Menu
Forrige artikel Næste artikel

Tværfaglighed i skolehaven

Kategori: HistorieLab
Visninger: 159

Skolehaver og historiefaget kan bruge hinanden. Men hvordan? Hvad er det egentlig skolehaverne kan som udeklasserum? Det handler bl.a. om skolehavedidaktik og om at gøre eleverne bedre til at undersøge verdenen og blive klogere på den.

Foto: Skolehave. Af Kirsten Jensen

Formålet med denne artikel er at sætte fokus på skolehaven som læringsrum i et pædagogisk og didaktisk perspektiv med særligt henblik på tværfaglighed mellem historie og madkundskab. Den forsøger at sætte fokus på at tydeliggøre potentialer og udfordringer i skolehaver set i lyset af skolereformen 2014. Hvilke muligheder ligger der i at inddrage kompetence- og læringsmål i skolehaveundervisningen og opøve sammenhængen mellem teori og praksis? Hvilke kvaliteter kan skolehaven bidrage med til elevernes læringsproces mod erhvervede kompetencer i forskellige fag? Hvordan styrkes lærerens rolle som leder af disse processer?

Baggrund
University College Lillebælt – Lærer- og Pædagoguddannelsen i Jelling – har de seneste år haft fokus på anderledes læringsrum. I løbet af 2015 faciliterede en undervisergruppe på tværs af lærer- og pædagoguddannelsen et udviklingsprojekt, der omhandlede undersøgelser i udelæringsrum i form af en campushave og en laboratoriehave i Jelling samt en kommunal skolehave med tilknyttet havelærer. Projektet foregik i et samarbejde med Center for Anvendt Skoleforskning og Historielab, Center for Historie og Kulturarvsformidling – begge UCL. Projektet involverede mange aktører. Studerende på begge uddannelser, forskere, lærere, skoleelever både i Jelling og i Odense og konkrete skolehaver. Resultatet kan ses på hjemmesiden: Skolehaven som læringsrum (Skolenihaven, 2016). Projektet skal ses i lyset af skolereformens intention om at åbne skoler op mod lokalsamfundet for at skabe mere sammenhæng mellem skolefagenes teori og konkret praksis. Arbejdet rettede sig bl.a. mod kompetencemålstyret undervisning og hvordan man bringer skolefag ud i haven, således at eleverne møder virkeligheden udenfor klasseværelset.

Forskning på skolehaveområdet i Danmark
I Danmark er forskningen på skolehaveområdet hovedsagligt foregået på Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet med ’Haver til Maver’ som forskningsfelt. Området har flere didaktiske elementer og forskning fælles med udeskoleområdet, hvor Københavns Universitet har et større projekt i gang – ’Teach Out’ (Københavns Universitet, 2016). Endvidere har forskningsprogrammet: Mad, Krop og Læring (Center for Anvendt Skoleforskning. University College Lillebælt, 2017) haft skolehaver som et af forskningsfelterne i både og ind- og udland.

Skolehaver i Danmark
Skolehaver kan have karakter af haver, der er etableret på skolen eller på et fælles kommunalt område med tilknyttet havelærer. Denne havelærer er ansat af kommunen til at varetage både administrative, praktiske og pædagogiske opgaver. Der er mange eksempler rundt i landet på, hvordan ildsjæle over årene kan opbygge en have med mangfoldige muligheder for læring og oplevelser. Det kan være et læringsrum fyldt med lyde, dufte, kropslige udfoldelsesmuligheder, jord til bord, mad og meget mere.  De havelæringsrum, der er fulgt i projektet (Skolenihaven, 2016), har tilkoblede undervisere eller havelærere, der hvert år siden havernes start har udviklet forskellige rum i haven med forskellige praktiske aktiviteter, der kan understøtte læring både praktisk og teoretisk. Det kunne være forskellige bede, drivhuse, honningbistader og insektskjul m.v. (Havemanual, 2015). De har udviklet plancher, laminerede aktiviteter og fremgangsmåder for forskellige temaområder i haven og anlagt områder til madlavning med bålkomfurer.

Læs videre i Kirsten Jensens artikel om skolehaver på HistorieLab – RADAR, Historiedidaktisk Tidsskrift

Historie-online.dk, den 28. oktober 2017

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Børn, kulturarv og museer - ny antologi
HistorieLab markerer reformationsjubilæet
Museet og skolen