Da gassen lyste København op
Menu
Forrige artikel

Da gassen lyste København op

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 966

For 160 år siden komme gassen til hovedstaden. Den gang oplyste gaslamperne de københavnske brostensgader. I dag koger godt 300.000 københavnere hver dag deres kartofler på bygassen, og om få år vil byen have verdens største CO2-neutrale biogasnet.

Før 1857 lå København mestendels mørk og dyster hen efter solnedgang, og det var ikke uden betydelig risiko for et brækket ben at begive sig rundt i gaderne om aftenen. Men i december 1857 fulgte den danske hovedstad i hælene på store metropoler som Paris og London og indførte gadebelysning. Lige som i de andre storbyer var det gas, man anvendte til at få lys i gaderne. 

Det er nu 160 år siden, at de første gaslamper lyste området op omkring Vestre Gasværk, der lå tæt ved Hovedbanegården, og trykket i gasledningerne er siden opretholdt uafbrudt - dag ud og dag ind - frem til i dag, hvor gassen i stedet for gadebelysning nu kommer københavnerne til gavn i køkkenet.

- Jeg er utrolig stolt af at være del af en københavnerfortælling, der rækker 160 år tilbage, og som stadig udvikler sig. Dengang hjalp gassen med at lyse byen op og gøre færdslen mere sikker efter mørkets frembrud. Siden blev den fra 1890´erne brugt til at lave mad i mange københavnske hjem, og i dag forsyner vi dagligt mere end 300.000 københavnere over hele byen med bygas til deres madlavning. Også en række store produktionsvirksomheder i byen har skiftet fyringsolien ud med bygas, så vi er med til at nedbringe de miljøskadelige partikler i København, fortæller Morten Stanley, der er gaschef hos forsyningsselskabet HOFOR. 

Belysning, opvarmning og sprøde grøntsager
Gaslamperne var en stor succes og fra Vesterbro spredte gadebelysningen sig hurtigt til store dele af det indre København. I 1870 kom gassen til Nørrebro og i 1878 strakte gasnettet sig helt ud til Østerbrokvartererne. Og i starten af 1900-tallet nåede gassen til Valby- og Brønshøjområdet.

Gassen blev dengang produceret på Vestre- og Østre Gasværk og blev transporteret gennem et stort ledningssystem. Da elværkerne i 1892 kom til byen, blev de gamle gaslamper hen ad vejen skiftet ud, men der var stadig øget behov for gassen til husholdning og erhverv. Senere blev der installeret et stort antal gasvandvarmere, og i mange lejligheder blev der etableret gasopvarmning via gaskakkelovne og gasradiatorer. Gassen blev også brugt af hospitaler og de mange små industrier, der dengang lå inde i byen, og som skulle have energi til ovne, maskiner, bunsenbrændere mv. 

Nyrops gasbeholderbygning blev opført i 1878 og var det eneste, der fik lov til at blive stående, da Østre Gasværk blev slukket i 1969, og grunden efterfølgende blev ryddet.

I dag tænder næsten hver anden københavner dagligt for gasblusset og kan glæde sig over de fordele, der er ved bygassen - at man kan skrue op og ned for varmen på et splitsekund - når grøntsagerne eller bøfferne skal tilberedes perfekt. Desuden bruger mange institutioner og de fleste københavnske restaurantkokke gassen i deres køkkener. 

Forsidebilledet:

Gadelys på gas anno 1857. Dét blev debuten for gas i København - og deraf navnet 'Københavns Belysningsvæsen'.

Historie-online.dk, den 16. december 2017

Forrige artikel
Se relaterede artikler
1960’ernes Danmark
Peace, punk og pc’er:
Moderne tider hos greven