No man is an island
Når Trine Louise Borake i mange år har siddet med detektorfund fra Vestsjælland og især fra områderne rundt om Tissø og Ringsted, har hendes hjerne kogt i forsøget på at sætte fundene ind i en anden sammenhæng end den gængse. For der var noget, der ikke passede.
Tissø og Ringsted
Begge lokaliteter har indtaget en central position i Vestsjælland og i fortællingen om Danmark i jernalder, vikingetid og frem i middelalderen. Det voldsomt stigende antal detektorfund, som dygtige og engagerede detektorfolk har bragt for en dag i de sidste årtier, udfordrer imidlertid denne position. En analyse af de mange detektorfund, der er fundet i området omkring de to centrale lokaliteter, danner fundamentet i Trine Louise Borakes afhandling.
Det er et vigtigt bidrag til forskningen, der alt for sjældent inddrager det enorme potentiale, detektorfundene giver. På en lang række detektorpladser i Vestsjælland finder vi ikke kun tegn på handel og håndværk. Her er også fundet kostbare, sjældne og importerede genstande samt genstande, der normalt knyttes til samfundets øverste lag som våben og rideudstyr.
Hvis sådanne prestigefulde genstande ikke var forbeholdt en elite, men var tilgængelige for en langt større del af befolkningen end hidtil antaget, hvordan skal vi så forstå samfundets indretning og de sociale relationer og dynamikker? Der er ikke enighed om hverken Tissøs eller Ringsteds økonomiske baggrund og om deres relation til det omkringliggende samfund. Har der siddet en konge eller høvding her med magt over det omkringliggende område? Hvad har deres økonomiske basis i så fald været og hvordan har de forvaltet og udmøntet deres magt? Med baggrund i detektorfundene kan denne fortælling nuanceres og vendes på hovedet.
Endedub til kæde, sølv, vikingetid, fundet ved Gudrum. Foto: Museum Vestsjælland
Fortællingen vendt på hovedet
Vi har hidtil set på fortidens samfund som udelukkende hierarkiske. Og det har begrænset vores mulighed for at få et nuanceret billede af, hvordan mennesker indrettede sig. For magten er ikke givet alene oppefra og ned. Der er også andre aktører end kirke, konge og stormænd. Ifølge en anarkistisk forståelsesramme, som Trine Louise Borake har arbejdet med, er samfundsorganiseringen og de sociale dynamikker, der skaber udvikling, tegnet af netværksorganisering, legitime ledere og decentralisering. Kongen og stormanden havde kun magt, så længe de havde folkets tillid og opbakning.
”Det ser ud som, at en større del af den lokale befolkning også havde indflydelse på magten som dermed ikke kun var dikteret af stormænd”, siger Trine Louise Borake og fortsætter med at fortælle om den teoretiske tilgang til tolkninger af samfundet. Den anarkistiske fortolkningsramme har været anvendt af arkæologer i USA i nogle år, og har vakt opmærksomhed i Europa de seneste år. Det er dog første gang den anvendes på et skandinavisk materiale i jernalder, vikingetid og perioden, der ledte til dannelsen af den danske stat i middelalderen.
Den anarkistiske forståelsesramme
Hovedpointen i den anarkistiske forståelsesramme er, at de komplekse sociale relationer, der har indflydelse på den sociale organisering, skal findes i et bredt spektrum af sociale sammenhænge. Her er ikke kun tale om en påvirkning oppefra - ned, men i lige så høj grad nedefra - op.
Det handler om at anerkende hinanden for det, man kan. F.eks. kan man lade en ingeniør bygge broer og veje, men man lader ham ikke få magt over dem og dermed over andres bevægelsesfrihed. Den vigtige forskel er om man har magt til noget, eller magt over noget. Hvis man vil have magt, skal man kvalificere sig til det. Får nogen for meget magt, eller misbruger man den, kan forskellige decentraliserende faktorer sættes i spil som arbejdsvægring, migration eller i sidste ende oprør, som vi ser mange af i historiens løb.
Til spørgsmålet om, hvad den anarkistiske forståelsesramme bringer af nyt, svarer Trine Louise Borake: ”Når vi studerer vores forhistorie i det perspektiv, kan vi lære noget om os selv, vi kan udvide vores kapacitet til at forstå menneskelig ageren. Både i fortid, nutid og fremtid og i mødet med andre mennesker”.
Trine Louise Borake har udført sin Ph.d. for Museum Vestsjælland og i den periode været tilknyttet School of Culture and Society , Aarhus Universitet.
Forsvaret af Ph.d.: No man is an Island– Anarchism and social complexity in Western Zealand 550-1350 er pga. coronavirus kun tilgængelig online via Zoom den 15. maj kl. 13.
[Historie-online.dk, den 5. maj 2020]
