Menu
Forrige artikel

Mode på Nationalmuseet

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 5820

Af Anjaline Nissen

FashionForests Modevidenskab bragte for nylig en super beskrivelse af Nationalmuseets modehistoriske udstilling, hvor museets direktør, Rane Willerslev, som nærmest har opnået status af ’folkekær’ efter Tv-programmerne ’Ranes museum’, også fortæller om sit syn på mode. Udover at artiklen er ganske sjov ikke mindst på grund af Rane Willerslevs stærkt udtrykte følelser for firsermode, sætter den også fokus på en af Nationalmuseets vigtige smukke samlinger – nemlig den modehistoriske samling. Netop denne samling, som strækker sig helt tilbage fra år 1700 er intet mindre end fantastisk, da den med de letlæselige tilhørende beskrivelser straks tager en med på en historisk forestillingsrejse fyldt med spændende oplevelser. Modevidenskab beskriver det blandt andet således:

"(…) som fører en lige tilbage i kostumerummet på det Kgl. Teater i 1780, hvor en brokadebelagt slåbrok gøres klar til at blive vist til et forventningsfuldt teaterpublikum. Eller tilbage til slotsfesten anno 1875 til et skønt syn af en ung adelskvinde, som svæver henover et bonet dansegulv til lyden af smuk klassiske musik, hvor den illusoriske svævende effekt er skabt af en fortryllende promenadetoilette, hvis slæb gør at både ben og fødder slet ikke kan ses. Eller tilbage til år 1900 til den store familieskovtur, hvor mænd iført en hvide sommerhabitter med matchende sommerhatte begav sig ud i det grønne med rigtige grovflettede kurve og rødternede duge – dengang hvor solen altid skinnede og der var rigtige skovture til."

Modeudstillingen indeholder alt fra babytøj til festtøj fra 1700 og op til 1980'erne. Det er utroligt at opleve firserne påny, da man kan undres over nogle af de pudsige antræk og det lidt for boppede hår, samt de lidt for store skulderpuder. Det er fantastisk at opleve, hvor meget af modehistorien der bliver genbrugt i den tid, vi lever i nu. 1980'erne er måske til manges undren bragt tilbage i form af den sene working girl tendens, som faktisk startede i 70'erne. Der ses matchende,  farverige oversized suits overalt på gaderne i dag, men de brede skuldre og lycra leggings er alligevel ikke nået med videre. Nationalmuseets direktør, Rane Willerslev, har også 1980’erne som yndlingsperiode, når det kommer til fashion:

"(…) Modevidenskab spurgte nationalmuseumsdirektør, Rane Willerslev, om hvilken periode i hans liv, han synes bedst om modemæssigt, og svaret herpå var utvetydigt, at det var 1980’erne. Årsagen hertil skal, som Willerslev udtrykker det – og bestemt ikke overraskende for direktørens humoristiske tilgang til historiefortælling – findes i at: ’1980’erne må have været et årti med højt til loftet, når noget så grimt som firsermode har fået lov at eksistere og blomstre så længe’."

Om 1980’erne var en tid med meget tolerance, eller om alle bare var enige om, at det boppede hår. skulderpudderne, skrigfarverne og spandex dragterne med de tilhørende benvarmere virkelig så super cool ud, må forblive ubesvaret. 1980’erne var en skøn kulmination af den modemæssige innovation i både 1960’erne og 1970’erne, og uanset om man kan lide stilen eller ej, har den i hvert fald efterladt et stort aftryk. Det er der også mange andre perioder, der har, og er man bare lidt modeinteresseret, bør man klart udforske Nationalmuseets modehistoriske samling og bare nyde det flotte tøj og de fantastiske historier, som følger med. Det er en billigt, super lærerigt og oplevelsesfyldt – perfekt til en søndag eftermiddag :)

fashionforest

Anjaline Jessen er gæsteskribent på historie-online.dk

Historie-online.dk, den 10. april 2018

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Odense Bys Museer på Ellis Island
Åbningsreception på vandreudstillingen Eyes on Syria.
Byvandring – tag med på tur i ”forstadsjunglen”