|
|

|
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
 |
|
|
Eksempler
på Femøplakater 1974 - 1986. |
|
|
|
Kvindelejren på Femø
Af Else Hansen, arkivar i Rigsarkivet
Der blev første gang afholdt kvindelejr på
Femø i 1971. Ca. 400 kvinder deltog i denne - verdens
(vistnok) første kvindelejr - her fortælles lidt om lejrens
historie.
Arrangørerne forklarede, at der var brug for
en kvindelejr, fordi ”i dagligdagen er alle ting fast opdelt
mellem hvad vi skal foretage os og hvad mændene skal foretage
sig. I lejren er der ingen mænd, og derfor vil vi naturligt
komme til at overtage alle funktioner og arbejdsområder. På
den måde lærer vi at arbejde sammen og stole på hinanden,
og lærer at vi godt kan selv, og at der ikke findes bestemte
ting, som kvinder ikke kan.”
Lejren blev en vældig succes, og blev i de følgende år
udvidet gang på gang. I 1976 var der således 1300 deltagere
- og lige så mange afviste.
Teltgrupper og basisgrupper
Basisgrupper - eller teltgrupper - var lejrens bærende
princip. Gennem samtaler om livshistorie og aktuelle forhold
blev kvinderne i teltgrupperne opmærksomme på fælles træk
i kvinders liv. Idealet var, at alle kvinder skulle kunne være
i gruppe med alle. Der skulle helst ikke laves særlige
grupper for kvinder, der f.eks. var optaget af
arbejdsmarkedsforhold.
Teltgrupperne var ikke blot den centrale sociale enhed, men
også den basale praktiske enhed. De stod på skift for
madlavning, opvask, rengøring og nogle gange også børnepasning.
Lesbisk uge i 1975
Lejren var fra første færd et initiativ udsprunget af den københavnske
rødstrømpebevægelse, men i slutningen af 1970’erne blev
det stadig mere vanskeligt for Femø-kvinderne at få de øvrige
rødstrømper i tale i spørgsmål vedrørende lejren. Selv om
lejren formelt forblev tilknyttet Rødstrømpebevægelsen frem
til 1986, var den reelt selvstændig, i hvert fald fra 1979.
Fra det tidspunkt blev et nyt projekt stadig mere synligt på
lejren: nemlig at danne ramme om lesbiske fællesskaber. Ved
lejrens start havde de lesbiske ikke haft nogen fremtrædende
plads, kvinderne vidste dårligt nok, hvem der var lesbiske. I
1975 blev den første lesbiske uge gennemført, det var en
meget stor succes, og efter afholdelse af en lejr for lesbiske
på Sejerø 1977 - 1979 var lesbiske helt synlige i lejren på
Femø.
Ca. 300 kvinder på lejr
Betydningsfulde initiativer er startet på Femø, f.eks. besættelsen
af det første kvindehus i København i 1971 og oprettelsen af
Kvindehøjskolen i Visby i 1978. Det er imidlertid fælles for
disse initiativer, at de retter sig mod de kvinder, som deltog
i - eller kunne have deltaget i - Femølejren. Derimod ses der
ikke eksempler på initiativer fra Femølejren, som har rettet
sig mod en større kreds, f.eks. vedrørende abort, ligeløn
eller EF.
Fra 1987 er lejren blevet organiseret af skiftende grupper af
kvinder med tilknytning til lejren, men ikke nødvendigvis til
andre kvindepolitiske aktiviteter. Fra 1999 af Foreningen Femø.
Gennem alle årene har kvindelejren haft kontor i Kvindehuset
i København. I disse år kommer der hver sommer ca. 300
kvinder til en veltilrettelagt lejr med mange forskellige
tilbud.
|
|
|