|
|
|
|
|
En af de
besatte piger aflægger vidnesbyrd i Salem-processerne.
Den hjemlige "besættelsesepidemi" i Thisted
kunne også have udviklet sig. Men i stedet blev den det
officielle Danmarks opgør med heksetroen.
|
|
|
|
Heksetroen fortsatte
Langt ned i 1800- og 1900-tallet kan man
finde oplysninger om folk, der har ment, at andre ville skade
dem gennem magi.
Det officielle Danmarks opgør med troen på
trolddom og hekse kom i 1698, med sagen om "Besættelsen
i Thisted".
Sagens begyndelse og udvikling kan minde en del om de berømte
processer i byen Salem i Massachusetts, som foregik nogenlunde
samtidigt. Her udviklede sig et heksehysteri, men en så galt
gik det ikke i Thisted.
Opspind i Thisted
Ligesom i Salen begyndte problemerne med, at nogle kvinder
mente, at de var besat. I Salem var der tale om teenagepiger,
i Thisted var det den 27-årige
Maren Christensdatter Spillemand, der som den første fik
anfald af "krampe og fortvivlet rasen i sjælen".
Men snart var der flere, som mente, at de var besatte, og
nogle lokale kvinder blev peget ud som de hekse, der havde forårsaget
besættelserne. I centrum stod en ældre enke fra Skinnerup og
en kone fra Torsted. Sagen rullede lokalt, og én blev dømt
til bålet.
Imidlertid sad der en besindig bisp i det jyske. Biskop Jens
Bircherod greb ind, og én af de besatte gik til bekendelse og
tilstod, at det hele var opspind. De anklagede hekse blev
frifundet ved landsretten. I stedet kom den lokale sognepræsten
og de "besatte" kvinder, til at stå til ansvar for
en kommissionsdomstol i Ålborg. Her blev afsagt dødsdomme,
men via Højesteret og navnlig kongens indsats blev resultatet
få års fængsel til kvinderne, landsforvisning til sognepræsten
og "næser" til andre af de implicerede.
Privat
heksebrænding i Øster Grønning
Selvom det officielle Danmark ikke længere troede på
trolddom og ville henrette hekse, varede det lang tid, før
almuen var overbevist. Da dødsfald og kvægproblemer hjemsøgte
landsbyen Øster Grønning i Salling, blev man enige om, at
den skyldige var en lokal, enlig kone, som hed Dorte
Jensdatter. En række af byens folk foranstaltede et privat
forhør over hende. Gemytterne gik over gevind og man
besluttede at fortsætte forhøret i Dortes eget hus. her blev
hun bundet til en ”sule”, og da en lampe ikke satte ild i
hende blev de selvbestaltede forhørsledere nervøse. Det
kunne jo være symptom på, at hun virkelig var en heks, og
kunne skade dem. En brændende hamvisk blev kastet på på
taget, som fængede, hvorefter
Dorte indebrændte. Sagen fik naturligvis et retsligt
efterspil, og her faldt dødsdomme til flere af de
implicerede.
Heksemord i Brigsted
Det sidste heksemord fandt sted i år 1800 i Brigsted ved
Horsens, hvor en 82-årig kone Anna Klemens, gik ind i en gård,
hvor en klog kone holdt konsultation. Der var mange andre
nysgerrige forsamlede for at se, hvordan hun ville
"doktorere på knægten Jens". Da Anna kom ind, råbte
den kloge kone: "Her er mesteren for alt
hekseriet!". Hun kommanderede de forsamlede til at prygle
Anna. Formodentlig var baggrunden, troen på, at man kan bryde
heksens magt ved at slå blod af hende. Da den kloge kone var
kendt og velanskrevet turde man ikke andet end at gøre som
hun sagde, hvilket førte til, at Anna blev pryglet ihjel.
Hekseriinjurier
i 1934
Også efter år 1800 er der adskillige vidnesbyrd om tro på
hekse. Den sidste danske retssag, hvor hekseri er en væsentlig
faktor udspiller sig i 1934. Her havde en mandlig hekserimistænkt,
anlagt en injuriesag mod sine anklagere. Naboerne påstod, at
”heksen” ville skade dem gennem at drysse et magisk pulver
ud over deres rabarberbed. Anklagerne måtte siden indrykke en
notits i den lokale avis, hvor de gendrev deres egne rygter,
og manden, som blev udsat for hekserirygtet fik således sit
gode omdømme tilbage.
|
|
|