[sitemap]

< Sankt Hans 
  

En af de besatte piger aflægger vidnesbyrd i Salem-processerne. Den hjemlige "besættelsesepidemi" i Thisted kunne også have udviklet sig. Men i stedet blev den det officielle Danmarks opgør med heksetroen.

   

Heksetroen fortsatte

Langt ned i 1800- og 1900-tallet kan man finde oplysninger om folk, der har ment, at andre ville skade dem gennem magi.

Det officielle Danmarks opgør med troen på trolddom og hekse kom i 1698, med sagen om "Besættelsen i Thisted".
Sagens begyndelse og udvikling kan minde en del om de berømte processer i byen Salem i Massachusetts, som foregik nogenlunde samtidigt. Her udviklede sig et heksehysteri, men en så galt gik det ikke i Thisted.

Opspind i Thisted
Ligesom i Salen begyndte problemerne med, at nogle kvinder mente, at de var besat. I Salem var der tale om teenagepiger, i Thisted var det den  27-årige Maren Christensdatter Spillemand, der som den første fik anfald af "krampe og fortvivlet rasen i sjælen". Men snart var der flere, som mente, at de var besatte, og nogle lokale kvinder blev peget ud som de hekse, der havde forårsaget besættelserne. I centrum stod en ældre enke fra Skinnerup og en kone fra Torsted. Sagen rullede lokalt, og én blev dømt til bålet.
Imidlertid sad der en besindig bisp i det jyske. Biskop Jens Bircherod greb ind, og én af de besatte gik til bekendelse og tilstod, at det hele var opspind. De anklagede hekse blev frifundet ved landsretten. I stedet kom den lokale sognepræsten og de "besatte" kvinder, til at stå til ansvar for en kommissionsdomstol i Ålborg. Her blev afsagt dødsdomme, men via Højesteret og navnlig kongens indsats blev resultatet få års fængsel til kvinderne, landsforvisning til sognepræsten og "næser" til andre af de implicerede.
 

Privat heksebrænding i Øster Grønning
Selvom det officielle Danmark ikke længere troede på trolddom og ville henrette hekse, varede det lang tid, før almuen var overbevist. Da dødsfald og kvægproblemer hjemsøgte landsbyen Øster Grønning i Salling, blev man enige om, at den skyldige var en lokal, enlig kone, som hed Dorte Jensdatter. En række af byens folk foranstaltede et privat forhør over hende. Gemytterne gik over gevind og man besluttede at fortsætte forhøret i Dortes eget hus. her blev hun bundet til en ”sule”, og da en lampe ikke satte ild i hende blev de selvbestaltede forhørsledere nervøse. Det kunne jo være symptom på, at hun virkelig var en heks, og kunne skade dem. En brændende hamvisk blev kastet på på taget, som fængede, hvorefter  Dorte indebrændte. Sagen fik naturligvis et retsligt efterspil, og her faldt dødsdomme til flere af de implicerede.

Heksemord i Brigsted
Det sidste heksemord fandt sted i år 1800 i Brigsted ved Horsens, hvor en 82-årig kone Anna Klemens, gik ind i en gård, hvor en klog kone holdt konsultation. Der var mange andre nysgerrige forsamlede for at se, hvordan hun ville "doktorere på knægten Jens". Da Anna kom ind, råbte den kloge kone: "Her er mesteren for alt hekseriet!". Hun kommanderede de forsamlede til at prygle Anna. Formodentlig var baggrunden, troen på, at man kan bryde heksens magt ved at slå blod af hende. Da den kloge kone var kendt og velanskrevet turde man ikke andet end at gøre som hun sagde, hvilket førte til, at Anna blev pryglet ihjel.

Hekseriinjurier i 1934
Også efter år 1800 er der adskillige vidnesbyrd om tro på hekse. Den sidste danske retssag, hvor hekseri er en væsentlig faktor udspiller sig i 1934. Her havde en mandlig hekserimistænkt, anlagt en injuriesag mod sine anklagere. Naboerne påstod, at ”heksen” ville skade dem gennem at drysse et magisk pulver ud over deres rabarberbed. Anklagerne måtte siden indrykke en notits i den lokale avis, hvor de gendrev deres egne rygter, og manden, som blev udsat for hekserirygtet fik således sit gode omdømme tilbage.