Menu
Forrige artikel Næste artikel

Den første 8. marts

Kategori: Årstidens skikke
Visninger: 538

Den første 8. marts

Danmark var med allerede fra starten, idet Kvindernes Kampdag blev markeret første gang herhjemme i 1911.

Den internationale kvindedag blev afholdt for første gang i 1911 med deltagelse af Danmark, Tyskland, Østrig, Schweiz og USA. I de følgende år blev kampdagen afholdt på forskellige datoer i foråret og med inddragelse af stadig flere lande.

For fred og brød
I de følgende år blev kampdagen afholdt på forskellige datoer i foråret og med inddragelse af stadig flere lande. Allerede i 1909 havde der været en stor aktion den 8. marts omkring en kvindestrejke i New York og i 1917 var kampdagen lagt på en søndag, den eneste dag industriens kvinder havde fri, og der udviklede sig en betydelig kvindedemonstration ’for fred og brød’ i Petrograd. På  Tredje Internationale Kvindekonference i Moskva i 1921 blev det besluttet at knytte datoen 8. marts fast til kvindernes internationale kampdag.

Kvindedag om søndagen i Danmark
De første år blev dagen heller ikke fejret i Danmark på den 8. marts. For på samme måde som med de første maj-demonstrationer henlagde man og her aktiviteterne til en søndag, hvor flere havde lettere ved at deltage. I 1914 blev dagen også holdt på en søndag - som var 8. marts, og herefter holdt man fast ved denne dato. Imidlertid blev kvindelig valgret gennemført i Danmark i 1915, og dagen fik efterhånden et bredere indhold. 

 

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Ideen om en kvindedag
Dagens senere historie
Kvinden bag dagen