Menu
Forrige artikel

Henry Ford - Historiens Aktører nr. 28

Kategori: Artikler
Visninger: 956

 

De findes overalt i denne verden – bilerne. Der er blevet flere og flere af dem, og de fylder mere og mere. I CO2 regnskabet figurerer de med meget røde tal, og bilerne koster herhjemme årligt mange menneskeliv dels på grund af luftforurening, dels ved trafikulykker. Men det er, som om bilerne er blevet vores hellige køer. Væksten i bilismen fortsætter med nye motorveje, mere asfalt og flere parkeringspladser til skade for planeten. Den udvikling havde opfinderen af bilsamlebåndet Henry Ford i USA næppe forudset. 

Henry Ford blev født i 1863 på en gård i Michigan som søn af irske indvandrere. Han var fra 12-årsalderen meget interesseret i mekanik, byggede en lille dampmaskine og kom tre år i lære som mekaniker i storbyen Detroit og vendte derefter hjem til fødeegnen. Hans liv så ud til at følge en ganske almindelig kurs. Han blev gift, fik lønarbejde, startede et lille savværk, men i 1891 flyttede han til Detroit, hvor Ford blev chefingeniør i Edison Compagny, og han blev en ven af Thomas Edison. Han tog imidlertid sin afsked for at begynde at arbejde med bilfabrikation. I 1903 blev Ford Motor Company grundlagt. Han konstruerede en ny bil med benzinmotor, og i 1908 var han nået så langt, at han kunne præsentere sin bil, en Ford Model T, som var bygget, så man nemt kunne skille den ad og reparere den. Produktionen startede og bilen fik succes.

I 1913 blev bilsamlebåndet til virkelighed i Fordfabrikken i Highland Park, Detroit, hvor Ford T modellen nu blev masseproduceret. Masseproduktion af varer var allerede kendt, f.eks. i produktionen af den legendarisk Colt revolver. Den store nyhed var samlebåndet. I Fordfabrikken begyndte man med, at bilens chassis blev anbragt på båndet og herefter blev bilen transporteret fra station til station, hvor de enkelte dele blev monteret, indtil hele bilen var samlet og kunne forlade båndet. Den proces var mere end fire gange så hurtig som at samle bilen på et værkstedsgulv. Masseproduktion forudsatte masseforbrug, og i den sag var Ford sikker; bilen var fremtidens transportmiddel i et land som USA med store afstande, uden gamle bystrukturer og uden et fintmasket jernbanenet. Fabrikken kunne fra starten producere to millioner biler hvert år, og de kunne sælges til en pris, hvor mange kunne være med. Fordfabrikkerne lønnede sine arbejdere godt, og bilindustrien blev en af de helt store løftestænger for USAs vækst til at blive verdens førende industrisamfund.

 Henry Ford fotograferet foran sin Ford T, wikipedia

Fordbilerne vakte opsigt, dels fordi de var billige, og dels fordi de var af god kvalitet. De eksisterende biler var forbeholdt velhavere. Ford indså også snart det potentiale, hans biler havde. Han åbnede en fabrik i England og som næste sted i bilfabrikationen valgte han København i det neutrale Danmark, hvorfra man kunne nå det nordeuropæiske og østeuropæiske marked. Bilfabrikken i København blev åbnet i 1919 og lå i Heimdalsgade på Nørrebro. Det var en samlefabrik, idet delene ankom med skib. Af samme grund blev fabrikken flyttet til Sydhavnen og åbnede i 1924 med 11.000 kvm. fabrikshaller. Årsproduktionern blev 25.000 biler og Fordfabrikken beskæftigede 700 ansatte.

 Fordfabrikken i Sydhavnen, foto 1924, nationalmuseet.dk

Ford var ikke kun industrimand, han var også et menneske præget af sin opvækst og tidens ideer og måske mindre kendt, men nok så interessant er Fords fredsmission under den første verdenskrig. Som mange andre amerikanere var han imod krig og krigens ødelæggelse af mennesker og værdier, og han støttede de kræfter, der i Europa og USA arbejdede for at få afsluttet krigen. Ikke mindst kvinderne forholdt sig kritisk til krigen og i 1915 samledes fremtrædende kvindelige fredsforkæmpere i den Haag for at opfordre de krigsførende magter til at slutte fred. Henry Ford sympatiserede med fredsforkæmperne, og i december 1915 chartrede han DFDS passagerskibet "Oscar II", som afsejlede fra New York med 200 fredsforkæmpere om bord. Den ungarske kvinde Rosika Schwimmer var delegationens leder, og skibet skulle anløbe forskellige havne i det krigshærgede Europa. "If I can make automobiles run, why can't I make those people steer clear of war", udtalte Henry Ford. Allerede i Kristiania, (Oslo), forlod Ford skibet, og fredsmission måtte konstatere, at ingen regeringer eller embedsmænd tog initiativet alvorligt. Ford betalte fredsdelegationens videre rejse, som gik til de neutrale lande Danmark og Sverige. I befolkningerne fik fredsbevægelsen imidlertid mere og mere støtte, og på regeringsplan vandt tanken om fredsarbejdet terræn. Ved myrderiernes afslutning i 1918 var bl.a. den amerikanske præsident Wilsons indstilling medvirkende til oprettelsen af Folkeforbundet, som skulle løse konflikter ved samarbejde mellem landene. Desværre slog Wilsons efterfølger en streg over USAs rolle som fredsforkæmper.

 Den danske passagerdamper "Oscar II" forlader New York i december 1915. foto wikipedia.

Produktionen af Fordbiler fortsatte i Københavns Sydhavn indtil 1966. Herefter blev fabrikken brugt til lager og til sidst solgt, og skønt samlefabrikken var et industrimonument, blev bygningen nedrevet i 2006 for at give plads til et stort nyt boligbyggeri.

Henry Ford afgik ved døden 83 år gammel i 1947. Først længe efter hans død voksede bilismen til et punkt, hvor den efterhånden blev en trussel for mennesker og miljø.

Ole Mortensøn

Se de øvrige artikler i serien "Historiens Aktører" her

[Historie-online.dk, den 9. juni 2021]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Olga Knudsen - Historiens Aktører nr. 17
Bertha von Suttner - Historiens Aktører nr. 9
Karl Eskelund - Historiens Aktører nr. 34