Menu
Forrige artikel

Museum på Rejsen 51: Museerne i Berlin

Kategori: Artikler
Visninger: 430

 

Berlin, Tysklands hovedstad efter genforeningen, rummer som ny og gammel hovedstad en række fremragende museer. Meget blev ødelagt af allierede bombninger under krigen, ikke mindst bygningerne i bymidten, men en stor del af kunstskattene blev transporteret bort og bragt i sikkerhed. Alligevel gik meget tabt. Samlinger blev beslaglagt af sejrherrerne og værdifulde kunstgenstande blev stjålet af enkeltpersoner i den forvirring, som opstod i krigens sidste tid. Men allerede fra 50-erne begyndte man at genåbne museer, eller man skabte nye museer på grundlag af de samlinger, som var i behold.

Et af de "nye" museer som i tyngde og omfangsrigdom gør sig bemærket er "Deutsches Historisches Museum", der er indrettet i det gamle tøjhus med den flotte adresse Unter den Linden 2. På 8000 kvadratmeter formidler 8000 udstillingsgenstande den tyske historie gennem to årtusinder. Det er hele registret af museumsgenstande som udfoldes: dokumenter, bøger, malerier, plakater, tekstiler, møbler, maskiner, våben, hverdagens brugsgenstande, fotografier og filmklip. Også multimedia og modeller indgår i informationstilbuddet. 

Tøjhusbygningen er en smuk barok karrébygning i to etager. Man starter sin rundgang forneden og går gennem tiden fra 1. århundrede før vor tidsregning til 1918. På næste etage fortsætter udstillingen med tiden 1918 til 1994. Det er en lang rejse, men ingen kedelig rejse. 

Den tyske civilisation er sprog og skrift, men også statsdannelse med retsvæsen, administration, militær og religion. Med kroningen af Karl den Store i år 800 blev frankerriget grundlagt, det rige som blev til et kejserrige, nemlig "das heilige Römische Reich Deutscher Nation". En række landområder indgik som lensområder i dette kejserrige. Byerne med deres laugsopdelte samfund voksede sig store i løbet af middelalderen, og værksteder fremstillede fremragende kunstværker. Reformationen og trediveårskrigen var en tid med opbrud i religion og samfundsorganisation. Trediveårskrigen efterlod store dele af Tyskland ødelagt, og først den westfalske fred 1648 skabte en ny tysk og europæisk ordning.

Martin Luther og Katharina von Bora, oliemaleri af Lukas Cranach, wikipedia

1700-tallet blev præget af opgøret mellem det habsburgske Østrig og Preussen om landområder og lederskabet af det tyske rige. Den franske revolution og Napoleon ændrede meget i Tyskland, og Det hellige romerske rige af den tyske nation gik til grunde. Revolutionen førte imidlertid til et nyt fænomen: tysk nationalisme og et sammenstød mellem konservative og liberale kræfter. Efter krige mod Danmark, Østrig-Ungarn og Frankrig kunne den preussiske konge i 1871 erklære sig som kejser af Tyskland. Den nye stærke stat førte en ekspansiv og militaristisk kurs, som i 1914 mundede ud i første verdenskrig og endte med nederlag og kejserrigets fald.

En samling af nationalsocialistiske uniformsjakker, wikipedia commons.

Under den efterfølgende Weimar Republik havde det unge demokrati vanskelige vilkår, og den økonomiske verdenskrise og en ny tysk nationalisme resulterede i, at et nationalsocialistisk parti ledet af Adolf Hitler tog magten og indførte et diktatur, som i løbet af få år oprustede landet og førte det ind i en ny verdenskrig. I årene 1945 - 1949 var landet besat af sejrherrerne og fra 1949 til 1989 var Tyskland delt i Vesttyskland og Østtyskland. Da muren faldt, og DDR gik i opløsning,var Tysland atter samlet. "Wir sind ein Volk" stod der på plakaterne.

Det historiske museum lægger ikke fingren på munden i beskrivelsen af Tysklands omtumlede historie. Man vover at udstille en buste af føreren Adolf Hitler og dokumenterer udryddelseslejrene for jøder, romaer og politiske modstandere. En film af Berlin set fra luften efter nazisternes nederlag viser det uhyggelige omfang af ødelæggelserne. Det er en ruinby, der overflyves.

Undervejs gennem udstillingen ses mange unikke genstande lige fra Lukas Cranachs portrætter af Martin Luther og hans hustru til grænsepæle mellem DDR og Vesttyskland. Ingen tvivl. Som besøgende får man som lovet leveret varen: "Deutsches Geschichte vom Mittelalter bis zum Mauerfall".

I Berlin kan man let bruge en uge på museumsbesøg. Der er meget at vælge imellem, men et besøg på Museumsinsel er et "Muss". Museerne blev som nævnt hårdt ramt under verdenskrigen, og selv om man i Østtyskland gik i gang med at genopbygge det ødelagte, tog det lang tid og kræfterne rakte ikke rigtig. Besøgende kunne stadig se de mange ar fra krigens tid. Måske var det desuden et ønske at beholde disse spor af ødelæggelse. På samme måde står "Gedächtniskirche" som ruin og "memento mori" i det, der førhen var Vestberlin. Men nu er museerne på museumsøen sat helt i stand. Det passer ikke til den nye tyske selvbevidsthed, at gamle museumsbygninger står med revner og huller i murværket.

Det karakteristiske Bode Museum på Berlins museumsø, wikipedia commons

"Bode Museum" fra 1904 er et kunstmuseum, som rummer kunstværker fra middelalderen til renæssancen. Omkring 400 malerier og en tredjedel af skulpturerne gik tabt under krigen. De ældste værker er religiøs kunst f.eks. gotiske billedskærerarbejder som Kristus på korset, jomfruen med barnet, og forskellige helgenfigurer. Først omkring renæssancen dukker mennesket op. Der er i samlingen bl.a. fortræffelige terrakottabuster fra Italien fra 1500 og 1600 årene. "Bode Museum" har også et møntkabinet og en samling af byzantinsk kunst.

"Alte Nationalgallerie" har tre etager med kunst, mest tysk kunst fra 1700-årene frem til 1900-årene. Interessant er bankmanden Wageners kunstsamling, som var grundstammen i samlingerne ved museets åbning i 1861. Wagener var fascineret af den tyske romantiske kunst. Denne stil viser en idealiseret, næsten glansbilledagtig fremstilling af landskaber, børn og voksne. Stærke indtryk får man i den sal, som har en række malerier udført af Caspar David Friederich. Hans motiver er nok præget af den romantiske ånd, men billederne rummer et lys og en farvesammensætning, som rykker dem ud af romantikken.

Pergamonalteret i Berlin. foto om

"Pergamonmuseum" er nok Berlins mest berømte museum. Pergamonalteret er fantastisk at skue, og det samme gælder den store babylonske samling, et resultat af tyske arkæologers udgravninger i Iraq, Syrien og Tyrkiet gennem mange år. Spændende var en særudstilling "Die gerettete Götter aus dem Palast von Tell Halef" (2011) om friherre Max von Oppenheims udgravninger i den aramæiske kongeby Tell Halaf i det nordlige Syrien. Oppenheim fik i 1929 en stor del af de udgravede skulpturer transporteret til Tyskland. Da Pergamonmuseet sagde nej tak til samlingen pga prisen, åbnede Oppenheim selv i juli 1930 et museum i Berlin indrettet i en gammel maskinhal i Charlottenburg. Museet blev sønderbombet under verdenskrigen, og skulpturer og øvrige fund gik for størstedelen tabt, kun stumperne blev reddet. At det ødelagte nogen siden skulle kunne genskabes var usandsynligt, men resterne blev gemt i Pergamonmuseets kælder. Oppenheim flyttede til Dresden, hvor han selv overlevede bombardementet dér, mens hans bibliotek og arkiv gik op i flammer. Han døde i 1946 som en skuffet mand, idet hans livsværk var tilintetgjort. Men i 2001 startede restaureringen af de knuste figurer. De omkring 30 restaurerede skulpturer fra Tell Halef vil indgå i Pergamonmuseet, når dette er færdigombygget og nyindrettet i 2025.

Ishtar porten i "Pergamonmuseum", foto om

Listen over andre statslige museer i Berlin er lang. Foruden de ovennævnte er på Museumsinsel "Altes Museum" med papyrussamling, antiksamling og den ægyptiske samling. I Tiergarten findes: "Gemäldegallerie", "Kunstgewerbemuseum", "Kupferstichmuseum" og "Neue Nationalgallerie". Bydelen Charlottenburg har "Museum für Vor- und Frühgeschichte", "Museum für Fotografie" og kunstmuseet "Museum Berggruen". Endelig er i Dahlem "Museum Europäischer Kulturen", "Ethnologisches Museum" samt "Museum für Asiatische Kunst". "Museum für Gegenwart" ligger i den gamle Hamburger Bahnhof. Det er et museum for nutidig kunst.

Er man i Berlin i flere dage, så tag en dagsudflugt til det smukke Potsdam med slottet Sanssoucis og den store park. En bådefart på floden Havel er en oplevelse, især hvis man er så heldig, at bådføreren eller guiden er ægte berliner. De er kendt for deres slagfærdighed og humor, som kommer frem i mundheld som "Komm se rin, könn se rauskieken!" eller "Wie man's macht, isset falsch, un macht man's falsch, isset auch nich richtig!"

Ole Mortensøn

Se de øvrige artikler i serien Museum på Rejsen her

[Historie-online.dk, den 17. juni 2020]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Museum på Rejsen 35: Höganæs Museum
Museum på Rejsen 50: Vietnam
Museum på Rejsen 44: Hong Kong