Menu
Forrige artikel

Museum på Rejsen 56: ”Schloss Wartburg”, Tyskland

Kategori: Artikler
Visninger: 440

 

Højt over byen Eisenach i Thüringen knejser det omkring 900 år gamle borgkompleks Wartburg. I dag er Wartburg et museum, besøgt af ca. 350.000 gæster årligt. Stedet er UNESCO-verdenskulturarv siden 1999. Wartburg er ikke alene en gammel borg, det er et nationalt tysk mindesmærke på linje med vores Kronborg.

Ifølge legenden blev Wartburg bygget i 1100-tallet af den første greve af Thüringen, Ludwig der Springer. Legenden beretter at han på en jagt blev opmærksom på stedet og ved synet udbrød: ”Wart Berg, du sollst mir eine Burg werden!” I den feudale tid var Wartburg en næsten uindtagelig borg, hvor landsherren, greven af Thüringen, havde sit sæde. Borgen er bygget på toppen af en lille bjergryg og de stejle klippesider beskyttede i middelalderen borgen mod angreb.

Wartburgs østside set fra indgangen til borgen. foto om

Fra parkeringspladsen neden for borgen op til borgplateauet er en stejl fodtur, hvis man ikke vil benytte et af de æsler, som stadig kan lejes til turen op. Vel oppe går man fra borgplateauet over vindebroen og ind i forborgen. Her købes billetter og rundvisning. Rundturen med guide på tysk eller engelsk tager ca. 45 min. 

Den del af borgen, som først besøges, er det såkaldte "palas", som sammen med borgmuren er de ældste bygningsdele. Derimod er borgtårnet og de fleste andre bygningsværker resultat af en genopbygning i midten af 1800-tallet. Af den grund kan man sige, at Wartburg snarere er en nationalromantisk borg end en middelalderlig borg.

 Forreste borggård med borgtårnet fra 1859. Det middelalderlige borgtårn var 1859 forlængst nedrevet, men lå omtrent på samme sted. foto om.

Omkring 1800 var borgen i fremskredent forfald. Stedet fungerede som landejendom og fængsel. Helt glemt var borgens fortid dog ikke. Goethe besøgte flere gange Wartburg og omtalte stedet som "Ritterschloss".

I 1817 samlede studenterforeninger, de såkaldte "Burschenschaften", 500 studenter til et møde på Wartburg, hvorunder den tyske nationalisme så at sige blev født. Deltagerne krævede tysk enhed og en nationalstat med egen forfatning. I kongeriget Sachsen var det tilladt at fremsætte sådanne ytringer. I andre tyske stater blev man fængslet for den slags. Tyskland bestod dengang af en lang række selvstændige kongeriger og fyrstendømmer med egne grænser og toldregler. Et forenet Tyskland var i 1817 en revolutionær tanke. Flere efterfølgende møder holdtes og den anden store Wartburgfest blev afholdt i revolutionsåret 1848. Disse Wartburgfester resulterede i en historisk interesse for stedet, hvilket reddede borgen og medførte en større restaurering i 1850-erne.

Wartburgs "Landgrafenhaus", også kaldet palas, et senromansk tre etages stenhus. foto om.

Fra Borggården føres man som gæst ind i stenhuset, palas. Det første rum guiden viser frem er borgens ridderbad. Det er en tilbygning, en nationalromantisk konstruktion med et lille bassin og søjlegang.  Der kom først vandledning til borgen i 1889 og i den forbindelse er ridderbadet opstået. Før vandledningen fik man vand fra en stor cisterne, som ses i borggården.

Riddersalen er et næsten kvadratisk lavloftet hvælvet rum med stenpikning. Rummet er forsynet med kamin, men i øvrigt uden indbo og dets oprindelige anvendelse er ukendt. I et naborum findes borgens kapel.

Fruerstuen er et hvælvet rum fyldt med loft- og vægdekorationer. En række vægmalerier viser epoker i den hellige Elisabeth liv. Udsmykningen er fra den store restaurerings tid - dvs nationalromantik. Elisabeth var en ungarsk prinsesse, som blev gift med landgreven af Thüringen på Wartburg i en alder af 14 år. Som ung enke valgte hun at forlade slottet og gav sig i kast med godgørende arbejde for fattige. Kun 24 år gammel døde hun i året 1235. Hun blev kort efter sin død kanoniseret. Skt. Elisabeth regnes for bagernes skytsengel.

"Sängersaal" har bjælkeloft med bemalede bjælker, bemalede vægge og midt i rummet et par stensøjler. Igen nationalromantik. Ifølge sagnet mødtes minnesangere i 1207 på Wartburg og konkurrede om, hvem der med sang og musik på den skønneste måde kunne berømme riddere og fyrster. Et kalkmaleri fra 1855 pryder væggen og illustrerer sagnets kappestrid mellem seks minnesangere eller trubadurer, deriblandt Walter von der Vogelweide. Sagnet om sangdysten opstod allerede i middelalderen og det indgik i Richard Wagners opera "Tannhäuser" fra 1843.

 Festsalen på Wartburg. foto om

Festsalen er et langt rum med romanske vinduer og kasetteloft. Vægge og loft er udsmykket med udskårne figurer og frescomalerier i nyromansk stil. Dette rum bruges til koncerter og foredrag.

I en selvstændig bygning ved tårnet findes bl.a. spisesalen, Diernitz, og her er en del af de museumsgenstande, som findes på borgen udstillet. Det er altsammen genstande, som er ført til borgen efter åbningen som museum, bl.a. nogle malerier udført af Lukas Cranach d. ældre, heriblandt et portræt af Martin Luther og hans hustru. En af slotsforvalterne hed Cranach og han skænkede billederne til Wartburgs museum.

"Lutherstube" på Wartburg, foto om.

Rundgangen fører videre ad vestmurens vægtergang, Margrethegangen, til fogedbygningen i bindingsværk. Her er den såkaldte Lutherstue, hvor Martin Luther fra maj 1521 til marts 1522 opholdt sig som Junker Jörg, skjult for den katolske kirke, som forfulgte ham som kætter. På Wartburg brugte Luther tiden på at oversætte det ny testamente fra latin til tysk. Det står fast, at Luther opholdt sig på Wartburg, men Lutherstuen er rekonstruktion. Måske er rummet med blyindfattede vinduer og bræddebeklædte vægge fra 1521, men inventaret ikke. Luther havde sine sjælekampe, og på Wartburg mødte han djævelen, men han forjog ham. Han kastede resolut et blækhus efter ham.

Fra Wartburg er der en dejlig udsigt til det skovklædte bakkede landskab omkring borgen.

Udsigt fra Wartburg, foto om.

Man kan købe billetter til de mange kulturarangementer på slottet, især koncerter og opera, selvfølgelig "Tannhäuser", som opføres jævnligt. Se Wartburgs kalender.

"Keiner Stadt kennt mich besser" sagde Luther om Eisenach, hvor hans familie boede som barn og ung. Eisenach har sit "Lutherhaus", hvor han gik i skole. Det er byens ældste bindingdværkshus og nu brugt til museum om Luther. En anden stor personlighed er født i Eisenach, nemlig Johan Sebastian Bach. Også han har sit eget museum i byen. Museet har til huse i en gammel bygning, som fejlagtigt blev antaget at være komponistens fødehjem. Hans rigtige fødehjem er for længst nedrevet. Museet har i 2005 fået en moderne tilbygning og udstillingen blev i 2007 komplet moderniseret.

Eisenachs gamle bydel har gade op og gade ned smukke huse og desuden et dejligt torv med Skt. Georg-Kirche, som var Bachs dåbskirke. Et springvand står midt på torvet med en forgyldt statue af Skt. Georg. Eisenach ligger på "Lutherweg" - en rute som fører den interesserede fra sted til sted, hvor Luther havde ophold. Man kan rejse videre nordøstover til Mansfeld, Halle, Bernburg, Zerbst, Dessau og Wittenberg på sporet af Luther.

 

Ole Mortensøn

Se de øvrige artikler i serien "Museum på Rejsen" her

[Historie-online.dk, den 19. august 2020]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Museum på Rejsen 19: Antwerpen
Museum på Rejsen 38: Doukhobor Discovery Center, Canada
Museum på Rejsen 28: Antalya Museum, Tyrkiet