Menu
Forrige artikel

Møntfund i Ladby

Kategori: Arkiv
Visninger: 2326

Da en flok frivillige detektorførere, der samarbejder med Ladbymuseet, var ude på markerne, gav Michael Nielsens detektor et bip. Kort tid efter lå der en hel sølvmønt i hans hånd.

Den nyfundne mønt er en arabisk dirhem, fyldt med skrift på begge sider - en følge af billedforbuddet, som blev indført i slutningen af 600-årene. På begge sider er der vandrette linjer i midten, samt en skriftlinje langs kanten. Det meste af skriften er religiøse budskaber.
På forsidens midterfelt står "Ingen Gud foruden Gud, den eneste, ingen er hans lige". På bagsiden står i midten "Gud er én, Gud den evige, han avler ikke og er ikke avlet og ingen kan være hans lige", samt langs kanten: "Magten tilhører Gud først og sidst, og på den dag skal de rettroende glædes over Guds hjælp". Men især forsidens randskift interesserer os. Den fortæller nemlig præcist hvor og hvornår: "I Guds navn er denne dirhem præget i Wasit i året 4 og 20 og 100". Året er naturligvis efter den arabiske tidsregning der starter i 622 e.Kr. ved Muhammeds udvandring fra Mekka.

Da tidsregningen følger måneåret er det en smule kortere end sol-året, som den kristne kalender følger og man skal derfor omregne på følgende måde: 124 efter Hidjrah -3% + 622 e. Kristi = 742! Prægestedet Wasit, der ligger i nutidens Irak, var kalifatets første hovedstad.

Hvordan mønten præcist er endt i Ladby finder vi aldrig ud af. Men rejsen er nok gået over de russiske floder mod Polen eller Baltikum og derfra videre til Skandinavien. Hvor mange hænder den har været igennem, hvor mange handler den har været med til at afsluttet og hvor mange år rejsen tog må hver enkelt læser selv fundere over.

Til sidst nåede den et sted hen, hvor den ikke længere blev brugt som klingende mønt. Ved den ene kant er der nemlig et trekantet hul fra en knivspids der er stukket gennem mønten. Det kunne måske være for at prøve sølvet, men mere sandsynligt er det dog, at mønten har været hængt i en smykke- og perlekæde der har prydet en vikingemø. Et uheld - eller en begravelse - og mønten var borte i mindst 1000 år, indtil metaldetektorens bip gav Michael lov til at være den første, der igen havde den i hænderne.

(2014)

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Bronzealderguld ved Boest
Bemærkelsesværdige sølvsmykker fundet på Djursland
Danske timian-sorter skal bevares