Menu
Forrige artikel

Viborg Kapitels Jordebog 1625 m.fl.

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 258

 

 Af Jakob Ørnbjerg, kulturhistoriker, ph.d.

Herreds-, by og birkefogeder samt skrivere i Thy-, Salling- og Ommersyssel samt dele af Løver Syssel

Dette værk præsenterer en guldgrube af personalhistoriske oplysninger om de dommere, fogeder, retsbetjente, birke-, by og herredsskrivere, der virkede i Salling, Thy og Viborgs opland fra 1400-tallet og frem til 1919. Fokus ligger så vel land som by, da også byfogeder og – skrivere fra Nykøbing Mors, Skive, Thisted og Viborg er kommet med. Oversigten slutter af gode grunde i 1919 eftersom det var dette år, hvor de gamle retskredse blev afløst af det system med domstole og politikredse, som vi kender i dag.  Der er ingen tvivl om, at oversigten og det medfølgende alfabetiske register vil være en overordentlig nyttig håndsrækning for enhver slægtsforsker, der ønsker at vide mere om forfædrenes virke som herredsfoged eller byskriver. De omfattende biografier gør det dertil muligt at blive klogere på den enkelte embedsmands herkomst, uddannelse, ægtefælle, børn og eventuelt senere karriereforløb. Af indlysende grunde kommer der flere og flere oplysninger til, i takt med at så vel papirbunkerne, lovene og lokal- og centraladministrationen tiltager i vækst. For den forsker eller studerende, der skal arbejde med relaterede problemstillinger som dommernes uddannelsesniveau, skriftlighedens betydning i retshandlinger er der her masser af muligheder.

I mange tilfælde har vi bevaret den enkelte embedsmands bomærke og segl og måske også en nogenlunde vellignende portræt på en nedslidt gravsten. Kommer vi langt nok op i tid bliver det i enkelte tilfælde med fotografiets hjælp desuden muligt at sætte mere konkrete ansigter på enkelte embedsmænd. Det gælder blandt andet for byfoged Johan Christoffer Henrik Rummelhof, der 1821-1853 virkede i Nykøbing på Mors og Nicolaj Christian Herholdt, der var herredsfoged i Lysgaard-Hids Herred 1861-1896.

Én ting er de mange nyttige personalhistoriske oplysninger, der hver især former en lille brik i den store historie om skabelsen af det danske retssamfund fra senmiddelalderen til moderne tid. Noget helt andet er den fantastiske mulighed for at tage et dyk ned i de mange kuriøse livshistorier, der følger med den enkelte foged ellers skrivers liv og embedsførelse. Til eksempel kan nævnes herredsfogeden Christen Pedersen fra Fjends Herred, der i 1554 selv måtte stå ret ”for fejlagtig og partisk domfældelse”. Værre gik det nogle årtier senere dog Pedersens efterfølger Jacob Nielsen, der i 1627 ikke blot fik sin gård brændt af under de kejserlige besættelsestroppers plyndringer, men øjensynligt også selv blev dræbt af soldaterne.

Viborg Kapitels Jordebog 1625. Kannikker og kapitelgods før og efter 1625:

Den katolske kirke var i middelalderens Danmark ikke blot en religiøs og åndelig institution, men dertil en økonomisk magtfaktor, der disponerede over store landområder, hele landsbyer, byhuse, bondegårde, skove, teglværker og fiskevande. Mange af disse rigdomme var erhvervet som testamentariske gaver fra rige adelsfamilier, velstående borgere og storbønder, der efter døden gerne ville ende i Paradis og på den rigtige side af kridtstregen. Sådanne gaver nød ikke blot Viborg Domkirke, men også Viborg Domkapitels mange tilknyttede præster, degne og kannikker godt af. Ikke mindst fordi indtægterne fra disse gaver blev anvendt som aflønning af disse gejstlige embedsmænd. Egentlig skulle man tro, at kongen med Reformationen i 1536 havde konfiskeret alle Viborg Stifts herligheder, men det meste forblev i stiftets eje, hvor de sidste rester først blev endelig afviklet i 1840’erne. I 1625 havde man i Viborg brug for at skabe sig et overblik over de mange forskellige og geografisk spredte indtægter. Der blev i den forbindelse udarbejdet en såkaldt jordebog – en oversigt over domkapitlets ejendomme og de afgifter, som beboerne her var forpligtede til at betale. Den originale jordebog er siden gået tabt, men senere 1600-tals kopier kan fortsat give et indtryk af forholdene i 11 jyske herreder, der strækker sig fra Skodborg herred ved Limfjorden i vest til Hindsted herred ved Kattegat i øst.

Dykker man dybere ned i det omfattende kildemateriale dukker der mange interessante kulturhistoriske oplysninger op. Det hænger ikke mindst sammen med, at en stor del af afgifterne blev betalt i naturalier i form af hø, korn, smør, svin, får og fjerkræ. Til eksempel var Christen Nielsen i landsbyen Løvel i 1625 forpligtet til årligt at levere ti skæpper byg, en svin, et får, et lam, en gås, to høns og et læs hø til Viborg. Dertil kom en afgift i klingende mønt på ca. 21 skilling. Den betalte Christen i Løvel som afløsning for en tidligere forpligtigelse til at give husly til gejstlige på gennemrejse.

Når man som undertegnede i forskellige sammenhænge har beskæftiget sig med Limfjordens store sildefiskerier, er det en interessant detalje at se nærmere på domkapitlets afgifter og rettighederne i fiskerlejet Klitgaard i den østlige Limfjord. Disse bestod blandt andet af en tønde sild, 45 ål og huslejen fra fire fiskerboder, der også blev betalt med sild. Domkapitlet ejede her i selve Limfjorden desuden otte fiskepladser, hvor der måtte sættes bundgarn til sildefiskeri samt ”en øde ålegård i mange år ikke brugt”.

Det er desuden en vigtig pointe, at opgørelsen over domkapitlets gods og ejendomme er optegnet i netop 1625. Det var det sidste fede år i den gunstige økonomiske cocktail af udenrigshandel, velstand og nybyggeri, der havde kendetegnet det danske samfund siden 1550’erne. Nedturen begyndte med Christian 4.s skæbnesvangre engagement i Trediveårskrigen og kongens knusende militære nederlag i slaget ved Lutter am Barenberg i 1626. De efterfølgende 34 år, frem til Karl Gustav krigenes afslutning i 1660, blev en lang kæde af krige og fjendtlige besættelsestroppers udplyndringer og terrorisering af civilbefolkningen, hvor ikke mindst jyderne måtte holde for. Dertil kom dødbringende epidemier af pest og plettyfus, mange og tyngende ekstraskatter, hårde isvintre og hærgende ulveflokke. Set i dette perspektiv tegner Viborg Kapitels Jordebog et vigtigt øjebliksbillede af den økonomiske situation i Midt- og Nordjylland på kanten af denne jerntid. Var optegnelserne blevet foretaget blot få år senere, havde mangt og meget med stor sandsynlighed have set både anderledes og værre ud.

  

Morten Hegelunds Skat 1524:

1520’erne er uden sammenligning et af Danmarkshistoriens mest dramatiske årtier. Christian 2. blev væltet fra tronen af adelen og onklen Frederik 1. i skøn forening. Som om at dette ikke var ballade nok, truede Martin Luthers reformerte tanker via prædikanter og pjecer med at undergrave pavemagtens autoritet i den danske konges riger og lande, mens borgere og bønder knurrede over emsige godsejere og hykleriske tiggermunke. Samtidig var der voksende behov for dygtige regnskabsførere, skrivere og bogholdere, der kunne opkræve og holde styr på skatter, indtægter, afgifter og udgifter.

En sådan regnskabskyndig mand var Morten Jensen Hegelund (1493-1568). Hegelund var ganske vist uddannet præst i den katolske tro, men skiftede siden hest og tilsluttede sig den lutherske lære. I egenskab heraf kom han til ære og værdighed som den prædikant, der i 1527 smed den katolske præst ud af Sankt Budolfi Kirke i Aalborg. I 1524 var Hegelund dog optaget af helt andre og mere jordnære ting. Som så mange andre af tidens gejstlige blev Hegelund tilknyttet Frederik 1.s administration som embedsmand og kancellisektretær. Med henblik på at afværge truslen fra Christian 2.s kejserlige svigerfamilie, havde adelen allerede i 1523 givet grønt lys for, at Frederik 1. måtte udskrive skatter og afgifter. Her fik Hegelund i 1524 til opgave at opkræve den såkaldte ”kongeskat”, som bønderne skulle betale. Hensigten med netop kongeskatten var at afdrage på den gigantiske gældspost på hele 100.000 gylden, som Christian 2. havde efterladt sig. Denne kongeskat fik Hegelund nu til opgave at opkræve og hans flid og nidkærhed fornægtede sig ikke.

Det meste af den skriftlige dokumentation for denne skats opkrævninger er som så mange andre 1500-tals kilder desværre siden gået tabt. Til alt held er oplysningerne om godsejere, bønder og de skattepligtige beløb fra 11 herreder i Midt- og Nordjylland overlevet tidens tand. Disse optegnelser, der i denne kildesamling præsenteres på listeform, gør det muligt at komme ganske tæt på ejendomsforholdene i denne del af 1500-tallets Danmark. I sagens natur siger skattelisterne og de tilhørende bilag også et og andet om de enkelte herreder og den derboende landbefolknings økonomiske formåen og formue. Samtidig bærer Hegelunds medfølgende bogholderi vidnesbyrd om opkomsten af de nye stærke magt- og fyrstestater, der var i støbeskeen i 1500-tallets Europa. Sådanne stater byggede netop deres fundament på omfattende skatteudskrivninger, der skulle betale for professionelle lejesoldater, orlogsskibe, kanoner, slotsbyggerier og indkøb af luksusvarer til kongens og hoffets behov. En ny tid var på vej. Det er Morten Hegelunds Skat 1524 et både tidligt og godt eksempel på.

[Historie-online.dk, den 19. marts 2024]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Marie Grubbe og hendes tid
Roskildefreden 1658 - i perspektiv
Aktstykker og Oplysninger til Rigsrådets og Stændermødernes Historie i Frederik III.s tid