Inte ett ord om kärlek
Af Inger Hartby
Inte ett ord om kärlek. Äktenskap och politik i Norden ca. 1850-1930 fokuserer på ægteskabpolitik og de processer, der førte til en gennemgribende reform af ægteksbslovgivningen i Norden i tiden 1909 til 1929. En reform, hvis formål var at sikre gifte kvinders ligestilling og afskaffe ægtemandens magt over konen. Eller som den danske politiker K.K.Steincke barsk udtrykte det knække Mandfolkemoralen og Mandfolkebrutatliteten (s.277).
Bogen er resultatet af et skandinavisk komparativt projekt og opfylder dermed meget fint formålet for Center för Danmarksstudiers udgivelser, som bl.a. er at opmuntre til videnskabelige jævnførelser mellem de skandinaviske lande. Forfatterne er historikere med speciale i kulturhistorie, jura og kønsforskning fra henholdsvis Norge, Finland, Sverige og Danmark, og bag udgivelsen ligger der mange års studier af den nordiske ægteskabsreform, hvor forfatternes ambition har været at studere denne lovgivningsproces i hele dens kompeksitet, ved at sætte den ind i dens historiske sammenhæng og ved at lade den reflekteres gennem sine mest fremtrædende aktører (s.18).
Ægteskabreformens vigtigste forandringer var, at man inførte formel ligestilling mellem ægtefæller, fælles forsørgelsesansvar, delt forældremyndighed, liberale skilsmisseregler og medicinsk motiverede forbud mod indgåelse af ægteskab. Reformen kom i stand ved, at der blev nedsat en komité for skandinavisk familielovgivning, hvor især kvindebevægelserne var aktive. Der havde allerede siden den nordiske sædelighedsfejde i 1880-erne været fremsat ønske om ændrede forhold, og intentionen var, at den nordiske ægteskabsmodel skulle være tilpasset tiden, men også have historiske rødder. Bl.a. spørgsmålet om kvinders minimumsalder for giftermål blev taget op, fordi man ville gøre kvinden uafhængig i beslutningen om at gifte sig. Hun skulle være voksen, selv træffe beslutningen, så man undgik arrangerede ægteskaber og barnebrude. Man diskuterede eugeniske forbehold for giftermål, hvilket resulterede i lempelser på området. Tidligere havde det fx. været forbudt epileptikere at gifte sig. Det måske vigtigste spørgsmål for komitéens diskussion var økonomisk ligestilling mellem mand og hustru. Ægtefællerne skulle være ligestillede ejere af deres fælles ejendom, og ved en eventuel skilsmisse skulle de dele værdierne ligeligt, hvis ikke andet var aftalt fx. gennem en ægtepagt. Desuden skulle kvinden have samme ansvar som manden for familiens forsørgelse.
Hensigten var således at skabe et ægteskabsideal, hvor begge ægtefæller var ansvarlige og uafhængige individer, der skulle samarbejde til familens bedste. Kvinder fik med reformen lovmæssig støtte i deres hustrurolle - en støtte, der sikrede dem økonomisk sikkerhed og individuel frihed. Reformens overordnede, politiske formål var at tilskynde til flere, gode ægteskaber, hvor der blev født flere børn (i de fleste europæiske lande var børnetallet faldende) og skabe en sund befolkning gennem medicinsk motiverede ægteskabsregler. Ægteskabet blev således i høj grad set som et materielt, økonomisk arrangement mellem mand og kvinde, og kærlighed blev næppe diskuteret, og indfaldvinklen i diskussionen om ændringer i lovgivningen var først og fremmest domineret af en naturvidenskabelig og biologisk tankegang.
Inte ett ord om kärlek. Äktenskap och politik i Norden ca. 1850-1930 er et interessant og imponerende arbejde, der i lighed med den fælles nordiske ægteskabmodel er kommet til veje gennem en integreret nordisk proces. Bag bogen ligger der et stort og grundigt arbejde, og det ses, at forfatterne har været dybt i kilderne. Læseren får meget at vide og får interessante kig på de halv- og helofficielle personer, som stod bag ægteskabreformen, og det eneste man her måske kunne ønske sig var blot nogle få udsagn fra ”kvinden på gaden”. Hende det i så høj grad handlede om at skaffe ligestilling. Hvad mente hun om de gamle regler, og om reformen? Hendes meninger og behov udtrykkes i bogen af kvindesagsforkæmpere, politikere, teologer og læger.
Et lille suk handler om billedmaterialet. Flere af bogens ellers velvalgte illustrationer kommer slet ikke til deres fulde ret i den sort-hvide ofte enten alt for mørke eller for blege gengivelse. Jeg ved af egen erfaring, hvor svært det er at gengive gamle fotos, så de fremstår tydeligt, men når man udgiver en bog i så smukt et udstyr som denne, burde man have ofret lidt mere på illustrationerne. De gamle billeder kan aldrig gengives bedre end forlægget, men meget kan dog gøres for at vise dem lige så gode som originalbilledet.
Inte ett ord om kärlek. Äktenskap och politik i Norden ca. 1850-1930 er en væsentlig bog, hvor man naturligvis først og fremmest bliver oplyst om den nordiske ægteskabsreform, men hvor man også kan søge oplysning om delemner om fx ægteskabets historie i Norden, ægteskabsbetingelser, skilsmisse, ligestilling og tidens forestillinger om køn. Jeg påstår i al ubeskedenhed, at jeg vidste noget om disse emner i forvejen, men jeg har lært meget mere efter at have læst bogen.