Menu
Forrige artikel

Trap Danmark bind 6

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 5487

Af Poul Porskær Poulsen, historie-online.dk

Trap Danmark er nu nået til bind 6, eller det vil sige, det forrige bind var jo bind 4, så et nummer er altså sprunget over. Lad os gætte på, at det er Aalborg, som vi kan glæde os til i det nye år.

Vi befinder os altså stadig i den nordlige del af riget, men i den sydlige del af Region Nordjylland. Her får vi beretningen om alle mulige forhold i Morsø, Vesthimmerland, Rebild og Mariagerfjord Kommuner: Landskabsdannelse, naturforhold, den historiske udvikling fra stenalder til i dag, samfundsforhold og kultur. Det er den måde, den moderne Trap Danmark er indrettet – velskrevet med masser af oplysninger, facts og ikke mindst en række flotte nye fotos fra landskab og byer. Igen et flot overblik – og pirrende: Der er en masse forhold, som man godt ville have mere at vide om – men det må man jo så selv søge.

Som sædvanlig et par stikord til de enkelte kommuner:

Først Morsø Kommune, som består af den store ø i Limfjorden, Mors. Øen er karakteriseret ved et dramatisk bakket terræn mod nord og frodigt morænelandskab mod syd, hvor der har været dyrket landbrug i hvert fald helt fra jernalderen. Også i dag er Mors en intensivt opdyrket ø med hele 76 % af arealet. Men der har også været jernindustri, blåmuslingeproduktion, og ikke mindst molerproduktionen er kendt og foregår stadigvæk. Brydningen begyndte i slutningen af 1800-tallet, og der blev i 1900- årene bl.a. produceret mursten, som anvendes til isolering – og senere granulat, der finder anvendelse til strøelse, olie- og kemikalieabsorberer og kattegrus. På molermuseet kan man lære mere om dette, men også opleve en række spændende fossiler, der er fundet i moleret. Faktisk er det det sted, der er fundet flest danekræ.

Men Mors er skam også kultur – og det har da ikke mindst manifesteret sig siden 2013, hvor man begyndte at arrangere Kulturmødet – en 48 timers festival/folkemøde, hvor der bliver udøvet kunst og kultur, og hvor der ikke mindst diskuteres kultur på talrige scener. Mors er da også vant til det talte ord – eftersom her har været en ganske omfattende grundtvigsk vækkelse i 1800-årene – den kendte skolemand Christen Kold var lærer i Øster Jølby, som er grundtvigianernes højborg på Mors med bl.a. friskole, valgmenighed med egen kirke, frimenighed. Af kendte kunstnere fra Mors kan nævnes billedhuggeren Erik Heide, fotografen Kirsten Klein, forfatteren Knud Sørensen – og så var det jo her – i Nykøbing – at Aksel Sandemose udviklede sin Jantelov.

Muslingefisker på havnen i Nykøbing. Foto: Tao Lytzen

Vi bliver ved Limfjorden, nu midtpå ved den sydlige kyst, hvor Vesthimmerlands Kommune ligger. Hvis ikke kommunenavnet er så kendt, så er hovedbyernes navne nogle, som de fleste vil nikke genkendende til: Aars, Løgstør, Farsø og Aalestrup. Aars er den største, og byen er kendetegnet ved en masse røde mursten, som Per Kirkeby har lagt oven på hinanden, eller han har i hvert fald bedt nogle gøre det. Både et musikhus og murstensskulpturen på Kimbrertorvet. Kystbyen Løgstør voksede op med sildefiskeriet i Limfjorden, og byen er da stadig præget af fiskeri, nu efter muslinger, og der er en del turisme i Løgstør. Farsø vil være bekendt, hvis man bare er lidt litterært interesseret. Her så søskendeparret Thit Jensen og Johannes V. Jensen dagens lyst, og begge har de brugt barndommens landskab i deres forfatterskaber. Mest kendt er naturligvis Johannes V. Jensens ”Himmerlandshistorier”, hvor krøblingen Tordenkalven optræder, ligesom han gjorde det i 1800-årenes anden halvdel. Og endelig Aalestrup, som er et jernbanemæssigt knudepunkt, hvor der også har været en del industri.

Ellers er Vesthimmerlands kommune præget af landbruget og turismen. Og at området her har været beboet gennem årtusinder viser de mange fund og historiske ’sites’.  Bekendt vil være Ertebøllekulturen – opkaldt efter den lille landsby på kysten lige over for Fur – jæger-samler-kulturen fra ældre stenalder, der er manifesteret i køkkenmøddinger og fund af flere bopladser. Fundet af det mystiske Gundestrupkar fra jernalderen, og fem runesten er der også. Og den største trelleborg, Aggersborg, ligger her, når man fra Løgstør kører over Aggersundbroen. Man kunne også nævne Vitskøl Kloster, anlagt 1158. Mange af disse historier er at finde i inserater i den fortløbende tekst, trykt på farvet papir, og hvor man dykker lidt længere ned i de enkelte steder, begivenheder og personer, end der er plads til i den egentlige tekst. Og det gælder for hele værket – inseraterne er måske det mest spændende at læse, for her kommer man lidt længere ned i historien.

Ertebølle Hoved. Foto: Tao Lytzen

I Rebild Kommune spiller Rold Skov og de smukke bakker, hvor Rebild-festen hvert år afholdes, naturligvis en stor rolle. Og røverromantik omgærder de berømte/berygtede røvere fra Rold, der overfaldt vejfarende og udgjorde et stort problem helt hen i 1800-tallet, hvor hele 79 røvere blev fængslet. I 1600-årene kunne man tælle hele 21 herregårde – et antal, der dog senere svandt ind ved sammenlægninger. Længst mod vest i kommunen er der grund til at gøre opmærksom på den befæstede landsby, Borremosefæstningen, hvor volde, voldgrave og andre forsvarsværker vidner om urolige tider i jernalderen.

Kommunen har ikke kyststrækning, men dog den 47 km lange Lindenborg Å, samt flere andre åer. I Lindenborg Ådal tæt på Rebild finder man Thingbæk Kalkminer, hvortil der er adgang – også for hele fem arter flagermus, der overvintrer her. Og ikke langt derfra REGAN Vest, et atomsikret udflytningsanlæg, som blev opført i dybeste hemmelighed i begyndelsen af 1960’erne, nedlagt og fredet i 2014. Det vil inden længe blive åbnet for offentligheden.

REGAN Vest. Foto: Tao Lytzen

Kommunen, hvis administrative hovedby er Støvring, er i dag præget af nærheden til Aalborg. Rebild er en såkaldt bosætningskommune, hvor mere end halvdelen af arbejdsstyrken pendler ud af kommunen.

Rebild deler i øvrigt Rold Skov med Mariagerfjord kommune, som er dette Trap-binds fjerde stoppested. Og så rykker vi jo over på østkysten af Jylland med de mange fjorde, der skærer sig ind i landet. Her altså Mariager Fjord, ca. 40 km med fisk og skaldyr, som har betydet beboelse helt tilbage til ældre stenalder, hvis man skal tro store køkkenmødding-fund. Og det skal man jo nok.

Træskulpturen i rundkørslen i landsbyen Rold forestiller nogle af røverne: Bettefande, Laang Ajs, Petronillen og Lorenz Meyer. Røveren i forgrunden tør vi ikke udtale os om. Foto: Tao Lytzen

”Haa do waat i Hobrouw” hed engang sloganet for kommunens største by i bunden af fjorden. I dag er Hobro bedst kendt for sit efterhånden ret professionelle fodboldhold, men der er nu også en del, der kender byen fra besøg på den nærtliggende trelleborg fra vikingetiden, Fyrkat. Måske i forbindelse med de årlige Fyrkat-spil. Lidt længere ude af fjorden ligger den charmerende lille købstad, Mariager, der er vokset op omkring Mariagerkloster (1440), og næsten helt ude mod øst ligger Hadsund, en tidligere væsentlig ladeplads og handelsby med bro over fjorden. Det var også her, Hans Kirk gik rundt og fik ideen til sine store kollektivromaner ”Daglejerne” og ”De nye tider”. Og så skal vi også huske Arden, som ikke ligger ved fjorden men mod nord i kommunen, og som er vokset op som stationsby efter 1869.

Også i denne kommune får man et godt indtryk af et blomstrende foreningsliv og en masse kultur. Og Emmelie de Forest er opvokset i Mariager! Så bliver det næsten ikke større.

Strandeng ved Mariager. Foto: Tao Lytzen

Bind 6 af Trap klarer altså hele fire kommuner i Region Nordjylland. Og som i de tidligere bind føres man igennem de faste punkter om geologi, historie, samfundsforhold, kultur mv. Det er igen gjort med en masse relevante oplysninger, nogle gange lidt opremsende, hvilket vel dårligt kan undgås, når man vil have så meget med, men som regel velskrevet og let læst, ikke mindst de spændende inserater og bokse med fortællingen om bestemte forhold og begivenheder. Trap holder skruen i vandet både tekst- og billedmæssigt, og skønt hvert bind kommer til at ligne det forrige i opbygning, så er indholdet jo hver gang væsensforskelligt. Der er forskel på Mors og Hadsund og alle de andre lokaliteter ind imellem.

Historie-online.dk, den 29. oktober 2017

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Sønderjylland i 1933
Vestindien. St. Croix, St. Thomas og St. Jan
Sønderjyllands historie 1