Menu
Forrige artikel

Northern Emporium

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 307

 

Af Per Ole Schovsbo

Inden vi bevæger os ind i denne storladne publikations første bind, er det nødvendigt at forstå nøglebegrebet emporium. Professor ved Aarhus Universitet, Søren Sindbæk der er værkets editor, forklarer at emporium i denne sammenhæng er handelsmæssige og kulturelle centre i et maritimt netværk, der fra yngre jernalder og frem i ældre vikingetid udviklede sig rundt om Nordsøen og Baltikum. De vigtigste er: Staraya Ladoga i Letland, Truso i Polen, Birka og Åhus i Sverige, Kaupang i Norge, Ribe i Danmark, Hedeby og Reric i Tyskland, Dorestad og Domburg i Holland, Quentovic i Frankrig, Hamwic, Lundenwic, Ipswic og York i England.

Undersøgelsesperioden er afgrænset af den eksplosive netværksudvikling mellem de forskellige kystnære lokaliteter indtil der opstod bymæssige bebyggelser i løbet af ældre middelalder, der i Skandinavien kaldes vikingetid.

Ribe havde helt fra begyndelsen vareproducerende værksteder og handel med produkter og råvarer lige fra Arktiske områder til Middelhavsområdet med bl.a. de
ældste mønter i Skandinavien. Ribe er kendt fra skriftlige kilder, og i Ribe etableredes den første kristne kirke i det nuværende Danmark.

Sammen med de mange års arkæologiske undersøgelser er Ribe således en af de vigtigere lokaliteter for den arkæologiske og historiske forståelse af den tidlige
bymæssige udvikling frem til vikingetidens maritimt baserede netværk i Skandinavien.

Heldigvis er Ribes kulturlag fra perioden 700 til 900 blandt de bedst bevarede, og det gjorde, at man igen valgte Ribe til en ekstraordinær arkæologisk og
naturvidenskabelig undersøgelse. Målet var at belyse følgende temaer: hvorfor opstod bosætningen i Ribe, hvilken struktur havde den, hvem var dens indbyggere, hvilke omstændigheder påvirkede dens udvikling og endelig hvornår og hvordan sluttede bosætningen.

Undersøgelsen er gennemført på Posthustorvet i Ribe i årene 2017-18, og resultaterne bliver fremlagt i nærværende værk på to bind. Mål, metode og fremgangsmåde er beskrevet i bind 1, mens bind 2, der udkommer om et år, vil beskæftige sig med genstandsmaterialet og de tilknyttede håndværk.

Søren Sindbæk indleder bind 1 med et kyndigt forord, der efterfølges af en række bidrag fra forskellige forskere tilknyttet universiteterne i Aarhus og København,
Sydvestjyske Museer, Ribe, Moesgaard Museum, Aarhus, Canterbury Archaeological Trust og University of York begge i Storbritannien.

Bind 1 beskriver det arkæologiske projekts mål, fremgangsmåder og metode. Det er inddelt i fire hovedafsnit: introduktion, udgravnings- og stratigrafisk atlas, analyser, og en sammenfatning af de arkæologiske og naturvidenskabelige undersøgelser. Afsnittet med analyser er delt i 10 artikler: Den første viser 3D dokumentation af kulturlagenes placering og udstrækning for at give en dybere forståelse af den påviste stratigrafi. Den efterfølges af analyser af de forskellige lags sedimenter, tegn på aktiviteter i fundmaterialets spredning, kemiske analyser af jordlagene, lagenes bevaringsevne, dendrokronologiske analyser, C14 dateringer af prøver fra lagene samt undersøgelser af knogler, rester af insekter og af planter.

Det vil ikke kunne lade sig gøre på denne begrænsede plads blot tilnærmelsesvist at redegøre for publikationens fremlægning af de mange nye arkæologiske og
naturvidenskabelige metoder – og nysgerrigheden driver jo også den spændte læser til de historisk/arkæologiske resultater, som heldigvis lægges frem i nogenlunde overskuelig form i et par sammendrag. Men det er fascinerende at følge den arkæologiske analyse af de 18 lag, kaldet faser, i bogens 2. kapitel.
Nederst er faserne F1 og F2, der er ældre end de første håndværks- og handelsaktiviteter i Ribe. Lagene viser dyrkningsspor frem i førromersk jernalder og
vegetationshorisonter og vindblæst sand. F3 (ca. 690/700 – 710) viser en bebyggelse med håndværksaktiviteter og muligvis husdyrhold. F4 (ca. 710 -723/24) indeholder tykke kulturlag bl.a med spor af tekstilfremstilling, måltidsrester, lerkarskår, mønter (sceattes) fra Holland, Rhinsk import. F5 (ca. 723/4 -730) viser en permanent bygning (nedbrændt ca 730) med spor af beboelse og værkstedsaktiviteter (bl.a, fremstilling af glasperler). F6 (ca. 730 -740) nye beboelsesbygninger blev opført på tomten af den ældre og beboerne har forarbejdet naturmaterialer (læderarbejder, fremstilling af kamme, forarbejdning af rav, mm). F7 (ca. 740 -750) viser fortsat bebyggelse med håndværksaktiviteter (glasperler og ravforarbejdning) og rester af et træbrolagt gadeforløb. F8 (ca. 750 -760) en ny bygning med aktiviteter som bearbejdning af ben og tak. F9 (ca. 760 -790) med flere efterfølgende (nedbrændte) bygninger med håndværksaktiviteter, med rester af arabiske mønter, importeret keramik (Badorf), kværnsten af Mayen basalt, norske hvæssestene – vikingetiden er nået til Ribe! F10 (ca. 790-810) – et hus med tekstilfremstilling og en bageovn. Husene i denne fase er større end tidligere (med træ- eller lergulve) og der ses kontakt med metalarbejdende værksteder tidlig vikingestilarter. F11 (ca. 810-830) en ny bygning på tomten med lergulve med spor af metalstøbning. F12 (ca. 830-860) med fortsat metalarbejder og importerede perler, fedstenskar, vævevægte og glas, F13 (ca. 860-880) nedgangen i importsagerne viser at Ribe er ved at miste betydning som
emporium, F14 (ca. 880-900/920) vidnesbyrd om fortsatte håndværksaktiviteter, metalstøbning. Fasens kulturlag dårligt bevaret. F15 (ca. (900-)1100-1300) lagene er også dårligt bevaret og indeholder tidlig middelalderligt materiale. F16 (ca.1300-1400) det udgravede område var ikke beboet i perioden formentlig fordi der er fald i antallet af indbyggere på grund af Den sorte Døds hærgen. F17 (ca. 1400-1500) byen vokser igen, men lagene er så ødelagt at det ikke er muligt at påvise faste bygninger i det udgravede område. F18 (ca. 1500-2017) nyere tid.

Sørens Sindbæk sætter hele materialet ind i vesteuropæisk økonomisk, politisk og missionshistorisk sammenhæng i værkets 14. afsnit og konkluderer at Ribes tidligste bosætning i det 7. årh. skabes af den øgede maritime handel og trafik mellem Rhinens delta, hollandske og engelske kystområder. Lokaliteten lå i en sejlbart åmunding (naturhavn) med kontakt til indlandet og blev fra ca. 700 en handelsplads muligvis med spredt bebyggelse, der omkring 723 får mere permanent karakter, og som fortsætter op til slutningen af 700-tallet, hvor bosætningen i begyndelsen af vikingetiden bliver bymæssig. Indbyggerne har efter alt at dømme været lokale. Det viser fundmaterialet og bygningsresterne. Til gengæld var deres hovederhverv ikke landbrug men håndværk og handel. De drev ikke jagt men erhvervede åbenbart fødevarerne fra de omkringliggende landsbyer, fordi knoglematerialet stammer fra domesticerede husdyr.

Anmelderen mener derfor, at der mangler en henvisning til landsiden i historien om Ribes tidlige historie. Byens oplands befolkning der var kunder hos og leverandører til handelsfolkene og håndværkerne er stort set ikke nævnt, selvom det er evident at byen opstod netop i knudepunktet mellem den maritime og den landbårne trafik – ligesom vi ser det i middelalderens Hansa. Den hjulbårne trafik mellem bopladserne, der kunne transportere massevarer, bliver jo synlig fra yngre romersk jernalder og den udbygges med træbrolagte bygader og muligvis broer i løbet af 700-årene. At landtrafikken i yngre jernalder havde stor betydning, ses af de mange spærringer (fx Danevirke) der kan sidestilles med pælespærringerne i fjordene, der skulle hindre fjendtlige skibe i at nå frem. Det er vigtigt i denne sammenhæng, at skibenes forskellige typer i Nordvesteuropa og Baltikum fik sejl netop i løbet af 600-tallet. Det må have øget deres kapacitet og aktionsradius ganske betydeligt og i virkeligheden muliggjort det maritime netværk.

Men intet kan rokke ved den kæmpe bedrift som både undersøgelserne og publikationen af undersøgelserne er resultatet af. Værkets bind 1 er ikke mindre end en omskrivning og udvidelse af Ribes tidlige historie. Det lover godt for den kommende undersøgelses- og publikationsvirksomhed af nordisk yngre jernalder og vikingetid der i de kommende år bør initieres af Aarhus Universitet. Det kan simpelt hen ikke gøres bedre!

[Historie-online.dk, den 3. august 2022]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Jellingkongerne og deres forgængere
Kongelige mord i middelalderen
Det middelalderlige Børglum