Menu
Forrige artikel

Bajeren kommer

Kategori: Bøger
Visninger: 433

 

Af Skjold Christensen

Et centralt årstal i bajerens komme til Danmark er 1847. Brygger Jacobsen var i Bayern i Tyskland for at få viden om den moderne brygge eknik. Han vendte tilbage og påbegyndte anlæg af et bryggeri i Valby – Bryggeriet Carlsberg. Den bajerske øl blev afløseren for den for den alkoholsvage og ofte sure øl, som danskerne hidtil havde drukket i århundreder.

Allan Leth Frandsen – forfatter til ”Bajeren kommer” og ølentusiast - bringer os rundt i øllets historie i vores danske historie.

Det store navn i øllets historie i Danmark er brygger Jacobsen som grundlagde bryggeriet Carlsberg. Byggeteknikken i den bajerske øl var mere sammensat en den gamle danske øl. Temperatur, humle, længere lagring og en ny type gær gjorde forskellen i forhold til den tidligere øl. Tidligere blev øllet indtaget sammen med maden og for tørst. Datidens vand var stort set udrikkeligt overalt, da det ikke var rent. Den bajerske øl bredte sig ud i hele landet. Bajeren medførte oprettelse af værtshuse, hvor man kunne nyde en øl i selskab med sine venner. Over tid blev der oprettet bryghuse i de fleste af landets købstæder.

Allan Leth Frandsen fører os rundt i bajerens udbredelse i Danmark. Nye initiativer har til alle tider vendt op og ned på et lands udvikling. Bajeren satte også spor i Danmark. Indtagelse af øl gav virkning på folkesundheden. Afholdsbevægelsen opstod og satte fokus på øllens betydning/skadelige betydning for folkesundheden og landets udvikling i det hele taget.

Vi bliver på allerbedste måde ført rundt i landets udvikling. Bryggerierne gav arbejdspladser, der opstod nye erhverv fx glasværker til produktion af flasker.  Politisk blev vedtaget skat på øl. Dette skete i 1920erne. Ølmarkedet ændrede sig. En særlig ændring skal fremhæves her: øl var hidtil blevet solgt i flasker med en prop. Det blev pludselig ændret, nu kom flasken med en kapsel. Det gik ikke stille for sig. Løbesedler, læserbreve, demonstrationer, boykot, trusler og decideret vold indgik i forsøgene med at holde kapslerne væk fra ølflaskerne. Resultatet på urolighederne er velkendt. Kapslerne vandt!

Forandringerne fortsatte. De mange lokale bryghuse faldt i antal. De blev opkøbt af de større bryghuse for senere at blive nedlagt. Denne centralisering betød også at alt øl efterhånden smagte ens. Øllet blev over tid ”overhalet” af vin.

Ensartetheden i øllets smag betød fremkomsten af de såkaldte mikrobryggerier. Disse satte fokus på smagen. Øl måtte gerne smage forskelligt fra egn til egn og fra by til by og fra bryggeri til bryggeri. Initiativtagerne til mikrobryggerierne fik succes. Det opstod i massevis af disse bryggerier overalt i landet. Et meget mangfoldigt øllandskab opstod.

Vi kommer med Allan Leth Frandsen rundt i øllets historie. Vi sidder med, når vikingerne drikker ved bællebordene og kun med besvær kan rejse sig og gå hjem. Vi kan læse om middelalderens hverdagsdruk til nutidens hipstere, der nipper til mikrobryg.

En spændende, flot og inspirerende bog Allan Leth Frandsen har skrevet. Den fortjener stor udbredelse.

SKÅL….

Århus Universitetsforlag skal have stor anerkendelse for deres serie 100 danmarkshistorier. Vi kommer rundt i Danmarks historie i små over overkommelige bidder. Bajeren kommer er 78. bog i serien.

[Historie-online.dk, den 16. april 2024]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Skibskost fra sejlskibenes tid – fortællinger fra Marstal
Den danske vinhistorie
Gennem generationer