Den rigtige stadion-røde kulør

Museets ekspert i farvearkæologi er med til at sikre, at det moderne byggeri kommer til at hænge sammen med det gamle historiske stadion

Når den gamle hovedbygning ved det nye stadion i Aarhus skal males op, er der særligt en person, som vil stå med sommerfugle i maven og betragte de røde flader. Det er konservator ved Den Gamle By, Nynne Raunsgaard Sethia. Det er nemlig hende, der har fundet frem til den helt rigtige og originale stadion-røde farve, som skal dække både det gamle indgangsparti for enden af Stadion Allé og store dele af den nye nabo Sportens hus med træningsfaciliteter til byens talent- og eliteatleter.

Fortid og nutid bindes sammen

I efteråret blev Den Gamle By kontaktet for at høre, om museets farvekonservator, Nynne Raunsgaard Sethia, med sin ekspertise kunne hjælpe med at fastslå, hvordan farven ”stadion-rød” egentlig skal se ud. Det er nemlig skrevet ind lokalplanen, at facaden på det nye Sportens Hus skal have netop den farve.

- Det er et udtryk for, at man vægter sammenhængen mellem det eksisterende og det nye. Man binder området sammen, forklarer stadsarkitekt i Aarhus, Anne Mette Boye. 

- Lokalplanen er skrevet, fordi man vil være sikker på, at man fastholder den oprindelige farve, når Sportens Hus opføres. Når vi lægger det på det sted, så skal det være den rigtige farve. Det er hele idéen, at der skal være den sammenhæng med det oprindelige.

De fleste aarhusianere kender den markante klassicistiske bygning, som blev tegnet af arkitekten Axel Høeg-Hansen og indviet i 1920 med deltagelse af blandt andre Kong Chr. X. Siden opførelsen har Aarhus Idrætspark, som anlægget dengang hed, stået med en variant af rød. Men hvilken rød er den oprindelige? Der er nu brug for at få defineret, hvilket af de mange røde lag, den gamle idrætspark har haft, der er det helt rigtige, og at få oversat ”stadion-rød” til de farvekoder, man bruger i dag.

Mange lag af maling

Nynne Raunsgaard Sethia har her i vinter indsamlet malingsprøver fra den gamle hovedbygning til stadion. Hun har banket 10 små stykker af muren helt ind til pudslaget. Prøverne bliver så hjemme på værkstedet i Den Gamle By støbt ind i plastik, så hun kan slibe dem til og se et tværsnit af de mange lag maling - på samme måde, som man kan se de arkæologiske lag i jorden.

- Jeg skal tage mange prøver, for malingen bliver slidt forskelligt alt efter, hvor den sidder. Nogle steder bliver mere udsat for regn, sol og slid end andre, forklarer Nynne Raunsgaard Sethia. 

En af prøverne, hun har fået med sig, er en ret stor pudsklump på omkring otte centimeter. Det har vist sig, at det originale farvelag sidder synligt bagest på klumpen, og det har været en stor hjælp her at kunne se kuløren med det blotte øje. 

De mindre prøver har Nynne Raunsgaard Sethia undersøgt under mikroskop. Hun har kunnet konstatere, at siden de første lag af kalkmaling fra 1920’erne har bygningen været malet med forskellige andre typer maling, inden man i 1950’erne gik helt over til plastikmaling. Mindst otte gange er bygningen blevet malet, og igennem tiden har den været endnu mørkere, end den fremstår i dag, kan Nynne Raunsgaard Sethia se.

- Der har været en periode, hvor det mere var smag og behag, der afgjorde valget af farve. Den gik mere over i en bordeauxrød, og man gjorde den faktisk mørkere og mørkere. Men den sidste tone, stadion har haft, har igen nærmet sig originalfarven.

At bygge bro til fortiden

Stadsarkitekt Anne Mette Boye glæder sig over samarbejdet med Den Gamle By.

- Det spændende ved at inddrage Den Gamle By er, at vi får en stærk faglig vurdering af noget, der kan være vanskeligt at se med det blotte øje. Man går fra en fornemmelse påvirket af mange forskellige faktorer - hvordan falder lyset lige, hvad er underlaget, og hvor mange gange er det malet over? Alle de ting kan gøre det usikkert. Nu kan Den Gamle Bys kompetence hjælpe os med at fastslå den her farve på et fagligt grundlag. Det er stærkt at vi har sådan en kompetence her i byen.

At Aarhus Kommune lægger vægt på at komme så tæt på den oprindelige farve som muligt, sætter den historisk bevidste konservator, Nynne Raunsgaard Sethia, pris på.

- Det er så fint set, at man vil forbinde den enestående og fine gamle bygning med det nye, der kommer til. Aarhus er jo et kludetæppe af bygninger fra alle tider, og det er vigtigt at bygge bro mellem perioderne og skabe en sammenhæng med fortiden, synes jeg.

Ramt af ærefrygt
Nynne Raunsgaard Sethias analyser og overvejelser ser ud til at lande på en rød farve, som ligger lige midt imellem den helt oprindelige og den, der har været malet op sidst.

- Det kan godt være ret overvældende at skulle bestemme, hvilken farve sådan en markant bygning skal have. Det er jo ikke eksakt viden. Min bestemmelse bygger på, hvad jeg ser i lagene, og min indsigt i, hvordan farvelag ældes. Man må have is i maven og stole på sin viden og erfaring, siger Nynne Raunsgaard Sethia, der indrømmer, at hun har været ramt af en slags ærefrygt over opgaven. 

- Jeg tror, det er den opgave, jeg har haft, som flest mennesker kommer til at forholde sig til. Jeg har venner, der er AGF-fans, og de synes jo bare, at det er det vildeste, at jeg skal være med til at farvesætte bygningerne rundt om det nye stadion Så den dag, det hele er malet op, så står jeg klar derude og kigger spændt med.

[Historie-online.dk, den 11. februar 2026]