Menu
Forrige artikel

Gårdmalerier

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 4472

Kom med på en guidet rundvisning i særudstillingen om gårdmalerier på Vendsyssel Historiske Museum, sammen med arkitekt Niels Bendsen.

Gårdmaleriet var forgængeren for luftfotografiet af ejendommens samlede herligheder. Fra slutningen af 1800-årene og frem til midten af 1900-årene skaffede en kreds af amatører penge til dagen og vejen ved at rejse rundt og tilbyde gårdmændene et skilderi af deres ejendom. Disse malerier har igennem mange år været et emne i museets forskning, og malerierne bliver nu omdrejningspunkt for en ny stor særudstilling.

I løbet af året bliver der tilbudt en række omvisninger ved udstillingens skaber arkitekt Niels Bendsen.

Datoer for omvisninger: onsdag den 20. juni og onsdag den 11. juli. Begge dage kl. 14.00.

Selve omvisningen er gratis mod almindelig entré og har en varighed på ca. 1 time.

Vendsyssel Historiske Museums hjemmeside

Historie-online.dk, den 18. juni 2018

Forrige artikel
Se relaterede artikler
I museumsnissernes fodspor i Haderslev
BIG DOCK på M/S Museet for Søfart
Den Gamle By modtager The Luigi Micheletti Award