Menu
Forrige artikel

Jernaldermarker under sand

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 2533

 

Menneskabt naturkatastrofe giver sjældent indblik i jernalderlivet

Jernaldermarker forseglet under sand i mere end 2.000 år

Ved Aalborg Kaserner i Nørresundby har arkæologer fra Nordjyske Museer fundet et landskab med både tomter af gårde og dyrkede marker, der blev begravet under sandstorme i jernalderen. I mere end 2.000 år har det ligget forseglet under sandet som en tidskapsel. Et nyt forskningsprojekt skal på baggrund af fundet undersøge livsforholdene på den tid – blandt andet jernaldersamfundets modstandsdygtighed i forhold til menneskeskabte naturkatastrofer. Projektet er støttet med 456.000 kr. fra Kulturministeriets Forskningsudvalg.

Ved flere udgravninger de seneste år i området ved Aalborg Kaserner har arkæologer fundet resterne af et ca. 2.000 år gammelt landskab opdyrkede med marker samt fire tomter af gårde fra samme periode. Det hele er blevet forseglet af et sandlag tilført af vinden under sandstorme.

 Under grønsværen på Aalborg Kaserner i Nørresundby har arkæologer fra Nordjyske Museer fundet rester af dyrkede marker fra jernalderen. Her ses de mere end 2.000 år gamle spor efter jernalderbondens pløjning med ard. Modsat en moderne plov, vender en ard ikke jorden, men ridser den blot. Til gængæld blev der pløjet i flere retninger. Det giver de karakteristiske spor, som ses på billedet. Foto: Niels Porsbøl Jacobsen

Fundet vidner med al tydelighed om de massive og katastrofale problemer med flyvesand, som menneskene i den tidlige jernalder sloges med netop her. Og meget tyder på, at det var et selvforskyldt og menneskabt problem. For den måde jernalderbonden dyrkede markerne på, ser ud til at have gjort landskabet ekstra sårbart for vinderosion – der så har ført sand med sig. Nogle gange med katastrofale følger. Det er sandsynligvis det, som er sket i området ved Aalborg Kaserner for 2.000 år siden.

Støtten fra Kulturministeriets Forskningsudvalg på 456.000 kr. giver os mulighed for at blive klogere på jernalderens dyrkningslandskaber og på de miljømæssige problemer, som mennesker skabte for sig selv allerede før vor tidsregning. Vi håber også, at vi kan finde ud af noget mere om, hvordan jernaldermenneskene tilpassede sig situationen,” fortæller arkæolog Karen Povlsen fra Nordjyske Museer og fortsætter:

”Udgravningerne kan give vigtig ny viden om samspillet mellem mennesker, dyr, natur og samfund i den sene bronzealder og tidlige jernalder, og samtidig trækker det tråde til problemstillinger, som er helt aktuelle i dag: Menneskets påvirkning af naturen og de medfølgende klimaforandringer.”

Karen Povlsen har stået i spidsen for udgravningerne på Aalborg Kaserner, og får nu med støtten fra Kulturministeriet mulighed for at forske i emnet. Foruden Karen Povlsen deltager Søren Munch Kristiansen og Marie Kanstrup fra Aarhus Universitet, Morten Fischer Mortensen fra Nationalmuseet, Tim Kinnaird fra University of Sct. Andrews, Skotland og Torben Birk Sarauw fra Nordjyske Museer i projektet.

Arkæolog Karen Povlsen gør et tværsnit af jernalderens pløjelag klar til fotografering. Det mørke lag som murerskeen rører, er pløjelaget. Oven over ses et tykt lag sand, som er blevet ført til stedet under en eller flere sandstorme i jernalderen, nærmere bestemt i de sidste århundreder f.Kr. Et forskningsprojekt skal nu undersøge, hvordan sandstormene har påvirket menneskenes leveforhold i jernalderen. Foto: Niels Porsbøl Jacobsen

Marker kan gøre os klogere på selve samfundsstrukturen

Foruden den måske menneskabte naturkatastrofe, som begravede området i sand, skal projektet også handle om selve det forseglede landskab.

Måden, man har dyrket jorden på, har domineret og formet menneskenes oplevelse af landskabet i sen bronzealder og tidlig jernalder (ca. 800 f.Kr. til Kr.f.). Netop i denne periode begynder man at dyrke jorden i store marksystemer bestående af mindre marklodder, der adskilles af lave volde. Det betød, at dyrkningen kom til at strukturere landskabet i et omfang, der ikke tidligere var set. Marksystemerne kunne være flere hundrede hektar store og har nogle steder udgjort op mod 70 procent af det dyrkbare areal.

Denne ændring, mht. hvordan landskabet har været opdelt, må have haft betydelige konsekvenser for flere forskellige aspekter af livet – eksempelvis mennesker og dyrs færdsel, opfattelsen af retten til land og ikke mindst selve samfundsstrukturen.

På trods af den store betydning, som marksystemerne har haft, og på trods af, at vi i dag ved meget om, hvor og hvordan menneskene i sen bronzealder og tidlig jernalder bosatte sig, så ved vi stadig forbavsende lidt om det omkringliggende landskab. Forskningsprojektet kan derfor også bidrage til vores viden på netop dette område.

[Historie-online.dk, den 16. august 2023]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Københavns Museum åbner 8. februar 2020
Museumsnumre 66 - Damesko
Viggo Thorup - Historiens Aktører nr. 40