Menu
Forrige artikel

TV-tips, uge 32, 2023

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 792

 

I denne uges flow-tv kan man stifte bekendtskab med kunstmaleren L.A. ring, med Tom Waits og med Jens Galshiøt. Der er mordmysterier både fra Norden og fra USA, og dokumentar om olmekernes stenhoveder. Endelig endnu en gang noget om det engelske kongehus – en historie, der bliver v ed med at fascinere. God fornøjelse!

 

Drabet på færgen - kæresteparret på skibsdækket (1:2)

DR2, 9. august, kl.  20:00

En sommeraften i 1987 bliver et ungt tysk kærestepar brutalt overfaldet, mens de ligger og sover på skibsdækket på passagerfærgen Viking Sally. En 18-årig dansk spejder bliver udråbt som helt, da han forsøger at hjælpe det kvæstede tyske par. Men mange år senere står en dansk mand pludselig mistænkt for forbrydelsen på Viking Sally. Men hvem er denne mand, og hvad skete der ombord på færgen? Tilrettelægger: Nicolaj Kenneth Pedersen.

Andel del følger umiddelbart efter.

 

L.A. Ring

DK4, 10. august, kl. 23:05

I 1914 flyttede den kendte danske kunstmaler L. A. Ring med sin familie til Roskilde - til området Sankt Jørgensbjerg, hvor han tilbragte de sidste 19 år af sit liv. På Brøndgade 1 købte han i den forbindelse et lille rødt hus, som han brugte som atelier og til festlige lejligheder. Det lille hus har næsten stået urørt siden, og i 2017 åbnede stedet som besøgscenter, hvor man kan få et indblik i L.A. Rings liv, og finde ud af, hvorfor hans kunstværker har høstet større og større anerkendelse og popularitet de seneste årtier. Etableringen af besøgscentret er sket på baggrund af en række frivillige, der også er med til at drive stedet i dag. Alle med en særlig interesse for den danske kunstner.

 

Windsor-dynastiet: Sandheden om det britiske kongehus (1:6)

DR2, 11. august, kl. 18:30

Amerikansk dokumentarserie fra 2020. (Dynasties: The Windsors) De sidste hundrede år har det britiske kongehus været ramt af skandaler, krige, utroskab og tragedier. Gennem sjældne arkivoptagelser og insiderinterviews fortælles den sande historie om Huset Windsor. Første gang om prins Edward, der efter kong Georges død i 1936 må vælge mellem tronen og sin store kærlighed, Wallis Simpson.

 

Forsvundne verdener og skjulte skatte (3:3) - Olmekernes stenhoveder

DR2, 12. august, kl. 15:45

Britisk dokumentarserie fra 2019. (Lost Worlds and Hidden Treasures) To af USA's største arkæologer ægteparret, Matthew og Marion Stirling, finder flere mystiske kæmpe stenhoveder i den mexicanske jungle. Hovederne bliver nøglen til opdagelsen af en storslået tabt verden. Arkæologerne sætter sig for at løse gåden om det glemte folk: olmekerne.

 

Bevisets byrde (1:4) Dræbte mor og far min lillesøster?

DR2, 13. august, kl.  22:15

Amerikansk dokumentarserie fra 2023. (Burden of Proof) I februar 1987 forsvinder den 15-årige Jennifer Pandos fra sit hjem i Williamsburg, Virginia. Hendes forældre finder en note på hendes værelse. De melder hende savnet hos politiet, der mener, at hun er løbet hjemmefra. Men hun dukker ikke op igen. To årtier senere overbeviser politiet hendes bror Stephen om, at deres forældre er ansvarlige for hendes forsvinden.

 

Da Tom Waits ramte Søborg

DR2, 14. august, kl. 21:40

Dette er historien om en kærlighedsaffære i Tivoli mellem en amerikansk drukkenbolt og en smuk dansk violinist. Dette er historien om den dag, Tom Waits ramte Søborg. TV-Byen i Søborg er Danmarks Radios TV-hovedkvarter i 43 år, fra 1963 og frem til 2006. I den periode optræder nogle af musikhistoriens største ikoner i studierne ved Hareskovvejen nord for København. Dette er historien om en kærlighedsaffære i Tivoli mellem en amerikansk drukkenbolt og en smuk dansk violinist. Dette er historien om den dag, Tom Waits ramte Søborg.

 

Min indre svinehund

DK4, 15. august, kl. 21:50

Jens Galshiøt har været en del af den anerkendte internationale kunstscene i årtier, hvor hans kunstværker og happenings har skabt røre - også i den politiske top. Galshiøts klarsyn og evne til at illustrere det moderne menneskes udfordringer i forhold til etik og moral - med særlig fokus på det globale klima og på menneskerettigheder - er uovertruffen og svær at ignorere. Efter at have været en del af verdensudstillingen i 1992 var det med happeningen "Den Indre svinehund" i 1993, at Jens Galshiøt for alvor entrerede den internationale scene. En happening, der forgik i 20 europæiske storbyer som "street aktion" over to dage med mottoet "It's not the foreigners but our response to strangers, which is a threat to our civilization", altså det er ikke udlændinge, men vores behandling af fremmede, som udgør en trussel mod vores civilisation. Det var et opråb til den ændring, der kom i samfundet og de tiltagende stramninger, der skete overalt i Europa, hvor grænserne lukkede mere og mere til. Den indre svinehund var et billede på hans egen ondskab, den ondskab vi alle bærer og som vi skal vælge til og fra gennem vores handlinger, også når krisen eller katastrofen truer.

[Historie-online.dk, den 8. august 2023]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
TV-tips, uge 36, 2023
TV-tips, uge 23, 2023
TV-tips, uge 20, 2023