Menu
Forrige artikel

Uniformssamling til Krigsmuseet

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 1207

 

Rusland var også klædt på til krig i 1917. Foredrag med museumsinspektør Jakob Seerup på Krigsmuseet dykker ned i historien bag den unikke russiske uniformsamling, der kaster et nyt lys på den russiske krigerkultur.

Tilbage i 1917 var Rusland både midt i den første verdenskrig og en revolution, der splittede det gamle kejserdømme ad.

Den kejsertro officer Paul Gudim-Levkovitj kunne godt se, hvor hele situationen bar henad, og han valgte at flygte frem for at tjene Sovietunionen.

Paul samlede over årene en helt unik samling af førrevolutionære russiske uniformer, som endte i Danmark midt under 2. Verdenskrig. Den samling er i dag udstillet på Krigsmuseet og fortæller historien om et andet, men måske ikke mindre krigerisk Rusland end det, vi oplever i øjeblikket.

Jakob Seerup, der er museumsinspektør fra Bornholms Museum, kommer og fortæller historien bag den fantastiske samling, der ligeså godt kunne have været fortalt i en klassisk russisk roman. Han har nemlig gransket historien om samlingen og udgivet bogen ”Den Russiske General – Et Liv for Zaren”. Det er en historie om verdenshistoriske begivenheder, som involverer kongelige og kejserlige personligheder fra Danmark og Rusland og flere andre lande. 

Hør Jakob Seerup fortælle om, hvordan den russiske samling endte på Krigsmuseet, og hvorfor den relaterer sig til krig og revolution og til æresbegreber og militære idealer fra en for længst svunden tid. 

Torsdag den 26. maj 2022 kl. 17.00 – 19.00. Krigsmuseet. Tøjhusgade 3, 1220 Kbh. K.

[Historie-online.dk, den 17. maj 2022]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Nella Dan - ny udstilling
Museum på Rejsen 21: Landeszeughaus Graz, Østrig
Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm åbner St. Bededag