Menu
Forrige artikel

Buffalo Bill - Historiens Aktører nr. 47

Kategori: Artikler
Visninger: 4718

 

Buffalo Bill hører til i bagagen hos mange ældre mænd. Han var en af drengebøgernes helte. Han var en historisk person og ikke en fiktion, men mht Buffalo Bill væves myte og virkelighed sammen. I de senere år har forskere fra Smithsonian Institute i Washington gransket, hvad der er sandt, og hvad der er myte vedrørende personen Buffalo Bill. 

Hans rigtige navn var William Frederick Cody, og han var født i byen Le Claire i staten Iowa, men voksede op i Canada, hvor hans far kom fra. Senere flyttede familien til Kansas. Det viste sig at være en dårlig ide, for i Kansas gik bølgerne højt for og imod slaveriet. Ved et møde blev Williams far dolket, da han talte imod slaveriet. Han overlevede, men var syg, og da hans fjender planlagde at myrde ham, måtte han flygte. Han døde i 1857, og familiens økonomi var derefter dårlig. William søgte på forskellig vis at tjene penge og deltog som "scout" i US regeringens krig mod mormonerne i staten Utah. I sin erindringsbog hævder han, at han arbejdede for den berømte Pony Express, men det har forskerne fundet ud af ikke stemmer med virkeligheden. Flere andre jobs synes også at være hans egen opfindelse for at pynte på historien.

Ved starten af den amerikanske borgerkrig meldte han sig til tjeneste for Unionen, men blev afvist pga. sin unge alder. I 1863 blev han optaget i det 7de Kansas kavaleriregiment. Her gjorde han tjeneste hele krigen, og i 1866 blev han gift med Louisa Frederici fra Rochester i staten New York. I ægteskabet fik de fire børn, hvoraf to døde, da de var mindreårige. Cody drog igen vestpå og fandt arbejde som "scout" i kavaleriet, bl.a. arbejdede han for general Custer og deltog i den krig, hæren førte mod indianerne. I 1867 fik han orlov for at jage bison. Jernbanen tværs over USA var under bygning, og han fik til opgave at skaffe bøffelkød til de mange banearbejdere. Det var en stor nedslagtning af bisoner. Han hævdede selv at have nedlagt 4.282 i løbet af 18 måneder. I 1868 vendte han tilbage til sin tjeneste som "scout" og gennemførte bl.a. en ridning på 350 miles gennem indiansk fjendeland.

For sin tjeneste under indianerkrigene modtog han i 1872 en æresmedalje, og samme år fungerede han som leder af den jagtekspedition, som blev iværksat af den russiske storfyrst Alexei Alexandrovich. Cody blev efterhånden et kendt navn som "Buffalo Bill", og en journalist, Ned Buntline, skrev en roman "Buffalo Bill, King of the Bordermen". Det var mest fiktion, men nu begyndte eventyret. Cody blev præriens helt og blev lanceret af Ned Buntline i Wild West forestillinger i de amerikanske storbyer. Det blev en stor forretning, som i 1883 fik navnet "Buffalo Bills Wild West", der turnerede i hele USA. Der var tale om cirkus, hvor ridende cowboys, US-kavaleri og indianere optrådte. Visse såkaldte "reenactments", altså gengivelser af historiske begivenheder, var på programmet. Kendte folk deltog i forestillingerne, bl.a. optrådte indianerhøvdingen "Sitting Bull" med sine krigere, "Wild Bill Hickok" og "Calamity Jane", begge berømte skarpskytter.

Buffalo Bill og Sitting Bull, foto wikipedia

I 1887 kom Codys omrejsende cirkus til London som en del af den amerikanske udstilling. Det var samme år dronning Victoria holdt 50-års regentjubilæum. Prinsen af Wales så forestillingen og arrangerede en særforestilling for dronningen. Det var første gang siden hendes gemals død, at hun trådte offentligt frem, og hun nød forestillingen. Herefter blev kongelige personer fra hele Europa inviteret til wild west cirkus i London. Kongerne fra Belgien, Grækenland og Danmark deltog samt Wilhelm d. II, som året efter blev Tysklands nye kejser. Omkring 30.000 mennesker besøgte dagligt den amerikanske udstilling. Nu var vejen banet for mere wild west cirkus, og i 1889 kom Cody med sine folk til Frankrig og optrådte ved verdensudstillingen i Paris, og herfra drog cirkus videre rundt i Europa.  Succesen fortsatte i mange år, og i 1912 blev lavet en film "The Life of Buffalo Bill". Det blev vurderet, at omkring 1900 var "Buffalo Bill" den mest berømte person i hele verden, og han var blevet meget velhavende.

 William Cody, foto wikipedia.

I familien gik det ikke så godt. Han mistede sin elskede søn Kit i 1876, og mange års mistanke om hans utroskab og hans børns had til en altid fraværende far resulterede i, at han søgte skilsmisse i 1904. Det blev et langvarigt opgør, hvor Cody søgte at neddæmpe sagen af hensyn til sin publicity, men pressen kastede sig glubsk over skilsmissen, som i den victorianske tid var både spektakulær og umoralsk. Retten fandt, at der ikke var grund til skilsmisse, og det hele endte efter megen mudderkastning med forlig i 1910. Han indstillede cirkusturneerne, og i 1913 stod hans forretning pga. fejlslagne investeringer med store tab. Selv blev han ramt af sygdom. Det var et brat fald fra rigdom og rampelys.

Hvad var Codys holdninger ud over at tjene mange penge? Han betragtede indianerne som sine venner, han ønskede mere frihed for kvinder, og han advokerede for begrænsning af jagt, men den slags var ikke, hvad hans cirkus solgte billetter til. Cody spillede Buffalo Bill, han var ikke Buffalo Bill.

William Cody døde i Denver i 1917 pga. nyresvigt. Han blev begravet i Lookout Mountains vest for Denver.

Forskerne fra Smithsonian har påpeget at Cody med myten Buffalo Bill i høj grad påvirkede den offentlige opfattelse af det vilde vesten. Cody, Buntline og deres medarbejdere skabte deres egen underholdende historie, og dette blev en slags model for, hvordan man kunne tjene store penge på så at sige at forfalske og dramatisere historien. Det er en model, som især Hollywood har grebet og i talrige film skabt et kulørt billede af helte, skurke, cowboys og vilde indianere til i dag et vrangbillede, som præger opfattelsen af USAs vilde vesten.

Ole Mortensøn

Se de øvrige artikler i serien ”Historiens Aktører” her

[Historie-online.dk, den 23. november 2021

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Julius Bomholt - Historiens Aktører nr. 64
Walter Christmas - Historiens Aktører nr. 10
K.K. Steincke - Historiens Aktører nr. 59