Museumsnumre 129 - musefælde
Mus hører med til livet på landet. Sådan har det altid været. Men musene er ikke velkomne i boligen. Man holdt kat på gårdene, men var mus først sluppet ind i boligen, så søgte man at fange dem i musefælder. Musefælder er stadig en vare som forhandles og bruges. Det er også en simpel brugsgenstand som ingen tilsyneladende har interesseret sig for. Lad os se på de musefælder, som er kommet på museum og på den måde få et overblik over musefældens historie.
Frilandsmuseerne har ganske autentisk hjemtaget musefælder, som er sat ind i husene. De ældste fælder lavede folk selv. Man kunne ikke købe musefælder. Hvor gammel brugen af musefælder er lader sig ikke afgøre. Musene angreb menneskets forrådskamre, og den situation har eksisteret siden oldtiden. I middelalderen var musefælder i brug i Europa. I Chausers historier, ”Canterbury Tales” fra omkring 1390, omtales en musefælde. Der er forskellige typer af musefælder.
Alt tyder på, at faldfælden er den ældste herhjemme. Den fungerer sådan, at en træklods eller mursten er sat op i en trægalge og holdes på plads af en pind. Når musen tager det spiselige ved pinden falder murstenen og slår med lidt held musen ihjel. Denne type krævede kun fingersnilde. Materialerne var lette at skaffe. Typen går sikkert tilbage til landsbyfællesskabets tid, men ingen af fælderne lader sig datere. Adskillige museer har eksemplarer af denne faldfælde, som synes meget udbredt i hele landet.
Faldfælde med træklods og pinde, Bornholms Museum
En enklere men konstruktionsmæssig mere kompliceret faldfælde blev lavet af en mursten og tre pinde. En stor pind bærer murstenen, der stilles på skrå, og denne pind støttes i en kærv af en mindre pind og den tredje pind sættes på tværs og stabiliserer konstruktionen. Lokkemaden sættes under den tredje pind og når den skubbes, falder hele konstruktionen sammen og dermed murstenen. Nationalmuseet og Haderslev Museum har sådanne pinde til en musefælde. Nationalmuseets pinde er fra en gård i Stauning ved Skjern og fra 1878.
En husflidsmodel er den såkaldte Ærøfælde. Det er en aflang trækasse med et jerngitter i den ene ende og en vippeklap i den anden ende. Når musen går ind i fælden vipper klappen og spærrer efter passage for udgangen. Denne fælde fanger musen levende. Man lod katten slå musen ihjel på gårdspladsen eller druknede musen i fælden. En af disse fælder har Dansk Landbrugsmuseum, og den er tilkommet i 1898 i forbindelse med en husholdningsudstilling i Thisted samme år. Det var kvinderne, som var mest hjemme, og de måtte tømme musefælderne i boligen, men mange kvinder afskyede mus og lod fælderne være, til manden eller karlen kom hjem.
Ærøfælde, Vejle Museum
Smækfælder og fjederfælder kom med industrialiseringen og blev produceret på fabrik. Smækfælden er en amerikansk, engelsk og tysk opfindelse fra slutningen af 1800-tallet. Smækfælden består af en fjederanordning monteret på et lille bræt og den fungerer på den måde, at når lokkemaden fjernes, udløses fjederen og en jernbøjle slår musen ihjel på brættet. Fjederfælden er en træblok med flere huller og i hvert hul en løkke af jerntråd. I hullerne lægges nødder eller andet, som tiltrækker mus. Når musen stikker hovedet i et hul udløses en fjeder og musen stranguleres. Denne type kunne være effektiv, hvor der var en stor mængde mus, som plagede husholdningen.
Smækfælde, Sæby Museum
Fjederfælde, Vejle Museum
De forskellige typer fælder blev fra omkring 1900 også fabriksfremstillet. En Ærøfælde eller vippekassefælde fra Vendsyssel Historiske Museum bærer påskriften: Kibo-Musefælden, Midtjysk Traadvarefabrik, Kibæk. En fælde hjemtaget fra en isenkræmmerforretning i Thisted er mærket: Fox dansk fabrikat. Kibo-fælden synes at have været udbredt. I alt fald har Svendborg og Omegns Museum også en Kibo-fælde. Importerede musefælder fra England og Tyskland forekommer også.
Jerntrådsfælde, Nordsjællands Museum
En særlig type er den kuppelformede jerntrådsfælde. Den fungerer som en ruse. I denne fælde fanges musen også levende. Typen forekommer både hjemmelavet og fabriksfremstillet. I den tyske landsdel Eifel, hvor fattigdommen var stor, specialiserede man sig i en hjemmeproduktion af sådanne trådmusefælder. Kvinder og børn fremstillede fælderne, og mændene drog vidt omkring for at sælge musefælderne. Et særligt musefældemuseum i Neroth fortæller den historie. Med industrialiseringen sluttede denne hjemmeindustri.
Musefælder blev brugt i gårde og huse på landet, på herregårde, i sommerhuse, i møller og bagerier og alle andre steder, hvor musene var til gene for opbevaring af levnedsmidler. Også skovbruget brugte musefælder for at beskytte nyplantede træer.
Moderne plastik smækfælde, wikipedia
I slutningen af 1900-tallet kom musefælder af plastik på markedet. Det er smækfælder. Der eksperimenteres stadig med musefælder, og Teknisk Museum har en amerikansk plastik musefælde patenteret i 1986. Det er et firkantet rør med et knæk. Når musen går ind i røret rettes det ud og en klap går for indgangen.
Ny plastik musefælde, patenteret 1986 i USA, Teknisk Museum
Musegift har i høj grad afløst brugen af fælder. Det er nemmere. Men hvad sker der, når den døde mus måske bliver spist af et andet dyr? Kampen mod musene i boligen fortsætter. Undertegnede har oplevet efter en længere ferie, at tre mus kiggede ud ad køkkenvinduet, da vi låste os ind … så var der musejagt.
Ole Mortensøn
Se de øvrige artikler i serien ”Museumsnumre” her
[Historie-online.dk, den 5. august 2025]
