Museumsnumre 123 - Bold og boldspil
Boldspil er tidens mest populære spil. Det drejer sig især om fodbold og håndbold som er holdspil, hvor også individuelle præstationer kan få plads. Tidens foretrukne sportsgrene har meget med penge og medier at gøre, og mens der er store penge i fodboldklubber, er klassiske individuelle sportsgrene som f.eks. spydkast og fægtning temmelig upåagtede.
Faktum er, at bolden altid har fascineret mennesker. Ægyptere, kinesere, aztekere, inuitter og andre brugte bolde. De var lavet af træ eller læder. I den antikke verden spillede såvel grækere som romere boldspil. Ofte havde boldspil kultisk betydning. Bolden er i form som månen og solen, og i den aztekiske kultur repræsenterede bolden solen.
Bolde er meget forskellige i størrelse. Almindeligvis bestod de gamle bolde i det inderste af kork eller filt, hvorover der var lagt lag af hår eller uld, derefter blev kuglen omviklet med garn og til sidst blev den betrukket med stof eller læder. Bolde kan hoppe eller rulle. Luftfyldte bolde og gummibolde er et moderne fænomen.
Læderbold fra 1940-erne. Bolden blev sammen med andet taget fra tyske soldater, da de passerede Lillebæltsbroen i 1945, Giveegnens Museum
Fodbold var i middelalderen populært i England og Frankrig. To hold dystede om at skyde bolden i modstanderens mål, ofte en sten eller pæl. Spillet var voldsomt; man gik hårdt til hinanden, og det forårsagede alvorlige skader. Såvel kongemagten som kirken søgte at forbyde spillet. Fodboldspillet fortsatte og vandt indpas på universiteterne. I 1863 blev de engelske universiteter enige om et regelsæt, og ”Football Association” blev grundlagt. Dog var ét universitet ikke med, nemlig Rugby, som udviklede sin egen spillestil. Fodbold blev efterhånden arbejderklassens foretrukne sport i England. Den første fodboldklub i Danmark var Københavns Boldklub, KB, startet i 1876. Inden længe fik de fleste større byer fodboldklubber. Desuden fik fodbold en plads som firmasport. Pokaler og fodboldbluser er kommet på museum, men kun få bolde. De blev slidt op og smidt væk.
Fodbold i Københavns idrætspark ca. 1935, foto Københavns Museum
Mange andre boldlege end fodbold fandtes. En af de ældste og enkleste var gengivet på et af guldhornene. Vi har jo desværre kun tegninger af hornenes dekorationer, men derpå ses tre mennesker, som sidder ned og spiller bold. Spillet går ud på at de to yderste kaster bold til hinanden, mens personen i midten forsøger at få fat i bolden. At jonglere med flere bolde er også en ældgammel boldleg, som altid var på programmet i cirkus.
I det gamle København findes Boldhusgade i den indre by nær Christiansborg, og i sproget bruges vendingen at være på egen boldgade, dvs at være på kendt område. Boldhusgade er opkaldt efter det boldhus, som lå på stedet. Det var bygget i Christian d. 4s tid, i 1597, og viste at det danske hof var med på noderne, for det spil, man spillede, var det samme, man spillede i Frankrig og England, bl.a. i Hampton Court, hvor kong Christian i 1614 besøgte boldhuset og drak med kongen af England. Værtshuse var ofte knyttet til boldhuse. Kongen havde ansat en fransk boldmester, som stod for spillet, der var en slags tennis. ”Jeu de paume” var det franske navn. Man slog en bold over et ophængt net og spillede single, to spillere eller double, fire spillere. Ketcherne havde fåretarme og bolden var fyldt med hår og læderbetrukken. Der blev spillet om penge. Også Kronborg, Koldinghus, Frederiksborg Slot og Skanderborg Slot fik boldhuse. Senere fik det adelige Sorø Akademi et boldhus. De første boldhuse var uden tag, men efterhånde dækkede man boldgaden med tag, så man kunne spille året rundt. Husene var lange og smalle i forholdet 1:3. Boldhusene og spillet forsvandt i 1700-tallet, da pietismen satte en stopper for den slags morskab.
Illustration af boldhus i Paris 1632, hvor man spillede ”jeu de paume”, Jeu de Paume
Boldspil fortsatte dog ikke mindst blandt børn. I 1924 fandt man i Århus domkirke skjult bag et epitafium 21 skindbolde. Boldene formodes at have tilhørt kordrenge, latinskolepeblinge, og kan efter en avisstump dateres til slutningen af 1700-tallet. Boldene er nu i forvaring i Den Gamle By.
Langbold kom frem i 1800-tallet og kom på skoleskemaet i Sorø Akademi og på Herlufsholm. Det er holdspil med et indehold og et udehold, der skifter. Der benyttes et boldtræ. Man spiller på en rektangulært felt og slår bolden ud i marken med boldtræet, hvorefter spilleren løber til baglinjen. Markspillerne skal fange bolden og sende den til griberen på startlinjen. Når løberne ikke baglinien eller hele vejen frem og tilbage, inden bolden gribes, udgår de. Rundbold er omtrent som langbold men med en firkantet bane og lidt andre regler. Langbold og rundbold blev også en fast del af kommuneskolernes idrætsundervisning og blev spillet udendørs langt op i 1950-erne.
Langbold på feriekoloni Høve Strand 1929, Frederiksberg Stadsarkiv
Et andet populært boldspil i skolen og på legepladsen er stikbold, hvor man med bolden forsøger at ramme hinanden. Den, der bliver ramt, er ude. Høvdingebold er som stikbold, men man opstiller to hold, som skyder bolden skiftevis mod hinanden. Bliver man ramt, er man ude. Det hold, som først har skudt alle modstandere, er vinder. I børnehaver er kludebolde og garnbolde meget brugt. Eksemplarer findes i mange museer.
Garnbold stoppet med kork, Skive Museum
Håndbold har Danmark altid været gode til. Spillet blev 1897 opfundet i Danmark af to skolelærere, en fra Nyborg og en fra Ordrup. Spillet har bredt sig til hele verden. De første håndboldkampe fandt sted i årene 1900-1910 i København, Randers og Fredericia. Håndbold blev en aktivitet i skoler, og klubber blev startet over hele landet. Der kom både dame- og herrehold. Såvel kvindelandsholdet som herrelandsholdet har opnået gode resultater i de forskellige internationale turneringer. Som fodbold er håndbold blevet meget kommercialiseret.
Vestsjællands Museum sikrede sig en håndbold fra Slagelse Dream Team kvindehold med stjerner som Anja Andersen og Camilla Andersen. Spillerne har signeret håndbolden. Kvinderne vandt som første danske klub Champions League i 2004.
Tennis kom tilbage. Det moderne tennisspil blev udviklet i England og kom snart til Danmark, hvor de første baner blev åbnet i 1890-erne. Man spillede med en speciel tennisbold, i starten på græs men gik så over til grusbaner. Tennis hørte under boldklubberne. I København var det B.93 og Københavns Boldklub. DM i tennis blev startet i 1904 og fra 1920-erne blev tennis udskilt fra boldklubberne som et selvstændigt forbund, Dansk Tennis Forbund. Bordtennis blev en populær indendørssport.
Spil med kugler, faste bolde er kegler og golf. Keglespillet er af gammel dato i her i landet. Man havde i 1700 og 1800-tallet keglebaner, bl.a. i kroer og værtshuse. En moderne amerikansk udgave af keglespillet er bowling. Under samfundets amerikanisering er indført amerikanske boldspil bl.a. ”basketball” og volleybold. Hvorimod hverken ”baseball”, der er i familie med rundbold eller ”American football”, og heller ikke næsten samme spil, den engelske ”rugby”, er blevet populære spil i Danmark.
Håndbold og fodbold dominerer som boldspil. De forskellige mesterskaber DM, EM og VM er blevet publikumsmagneter og kampe bringes i tv og andre medier. Der er opstået en fankultur, som tiltrækker mange. Men spændingen i kampene bliver nogle gange til aggressivitet blandt fodboldtilskuerne, og det giver problemer. Fodboldspillerne er helte og hele følelsesregistret gennemspilles, taber ens hold udløses vrede og skuffelse og for nogle resulterer dette i slagsmål.
Boldspil har også en økonomisk side. Kommuner og klubber har brugt store beløb på fodboldstadion og klubhuse. Sportstøj er en stor artikel og der sælges fra særlige sportsforretninger tøj i lange baner også til børn og folk som aldrig selv spiller. Der fremstilles en dansk fodbold, Select. Firmaet blev grundlagt i 1947 af Eigil Nielsen, landsholdsmålmand fra 1940-1951, og det er hjemmehørende i Glostrup. Firmaet udviklede en ny fodbold uden snøresamling og i 1962 en 32 panels bold, som sikrer at bolden er helt rund. Der sælges fire millioner bolde årligt. Select bolde benyttes af de fleste europæiske fodboldligaer, så husk lige at der ofte sparkes til en dansk bold.
Ole Mortensøn
Se de øvrige artikler i serien ”Museumsnumre” her
[Historie-online.dk, den 20. maj 2025]
