Tors hammer er en hammer
Menu
Forrige artikel

Tors hammer er en hammer

Kategori: Arkiv
Visninger: 380

Nyt fund gør os sikre på, at vikingerne også mente, at en Torshammer er.... en hammer

”Dette er en hammer.” Så kort kan det siges, og så kort er den tekst, som en ukendt viking engang i 900-tallet ristede med runer på en lille amulet formet som en torshammer.

Torshammeren, som er den første af sin slags nogensinde med runer på, blev i foråret fundet med metaldetektor ved Købelev på det nordvestlige Lolland.

- Det er et exceptionelt fund, som slutter sig til en lang række andre fund, der kaster nyt lys over Lolland-Falsters vikingetid, siger museumsinspektør ved Museum Lolland-Falster Anders Rasmussen om den lille amulet, som blot er 2,5 centimeter lang.

Han har sendt torshammeren, som er danefæ, videre til Nationalmuseet, hvor runolog Lisbeth Imer også betegner fundet som ”enestående”. Hun er ikke i tvivl om, at runerne på hammeren danner to ord.

- Der står: ”Hmar x is”, hvilket oversat til moderne dansk betyder: ”Dette er en hammer”, siger Lisbeth Imer og fortsætter:

- Man har glemt eller udeladt den første vokal i ordet hammer, mens det lille kryds er et såkaldt skilletegn, der angiver, hvor de to ord skal adskilles.

Hun forklarer, at der er tale om helt normale vikingetidsruner, men s-runen er blevet spejlvendt, og det ser da heller ikke ud til at være en meget øvet runerister, der har været på spil i Købelev, siden han har glemt den første vokal i ordet hammer. Man kunne argumentere for, at han har udeladt den rune af hensyn til pladsen – runerne er kun ganske få millimeter høje, men der er egentlig plads nok på hammerens hoved til, at den kunne have været ristet, mener Lisbeth Imer.

- Når vi finder så mange af den slags lidt primitive indskrifter fra oldtiden, tyder det på et samfund, hvor skriftkyndigheden ikke har været voldsomt høj. Det har med andre ord ikke været hvermandseje at kunne læse og skrive, og alene dét, at man KUNNE læse og skrive, har forsynet runeristeren med en vis status, siger hun.

På Nationalmuseet er arkæologen Peter Pentz godt tilfreds med fundet, som gør det endnu mere sandsynligt, at disse hammer-amuletter forestiller Tors hammer. Der har nemlig hersket tvivl om, hvorvidt de små amuletter vitterlig forestiller en hammer. Nogle mener, at skaftet er for kort til, at det kan være en hammer, mens andre mener, at hammere ikke har symmetriske hoveder.

- Nu har vi fået på skrift, at dét, vi mener, er hammere, også forestiller hammere, og derfor mener jeg, det er meget sandsynligt, at amuletterne forestiller Tors hammer, siger Peter Pentz, og retter en tak til den ukendte runerister, som har leveret et vigtigt argument til den videnskabelige debat.

Peter Pentz forklarer, at der kendes omtrent 1000 af de små torshammere fra vikingetiden. De er fundet i Skandinavien, i Storbritannien, i Rusland og i de baltiske lande. Torshammere findes ofte i kvindegrave. Der var som sådan ikke noget bestemt maskulint tilknyttet torshammere i vikingetiden. De bliver snarere tolket som beskyttende amuletter end som et mandligt symbol.

- Det er amulettens beskyttende kraft, der tæller, og ofte ser vi torshammere og kristne kors optræde sammen og på den måde give dobbelt beskyttelse, siger Peter Pentz.

Han tvivler også på teorien om, at torshammere afspejler en særlig opblomstring af asatroen som modvægt til kristendommen, som bredte sig i 900-tallet. Troen på de nordiske guder og kristendommen gik hånd i hånd, mener Peter Pentz.

På Museum Lolland-Falster er arkæolog Anders Rasmussen ikke i tvivl om fundets betydning. Hammeren er fundet på en lokalitet, som museet ikke kendte i forvejen, og andre fund fra stedet tyder på, at der nær det nuværende Købelev har boet vikinger med en status ud over det sædvanlige.

Foruden torshammeren er der på stedet også fundet fragmenter af sølvnåle og en matrice til fremstilling af dragtspænder.

- Fundene viser, at der kan have ligget et værksted, hvor der er produceret smykker, og jeg vil ikke udelukke, at hammeren er fremstillet af en lokal håndværker, og runerne skrevet af en lokal mand eller kvinde, siger Anders Rasmussen.

Den lille torshammer er blot den anden genstand fra vikingetiden med runeinskriptioner, som er fundet på Lolland, og den er det seneste af en lang række spændende nye fund fra vikingetiden. For tiden modtager Museum Lolland-Falster mange genstande fra vikingetiden, hvilket skyldes et godt samarbejde med de lokale amatørarkæologer, som har indleveret fornemme dragtspænder fundet ved Våbensted, og de finder også mange arabiske sølvmønter, som datidens vikinger brugte flittigt.

- Takket være detektorfolkene kan vi bid for bid kortlægge vikingetidens bosættelser på Lolland-Falster, og vi kan se, at folk på de to øer dengang var lige så rige og velstående som andre dele af datidens Danmark, siger Anders Rasmussen.

Museum Lolland-Falster har ingen planer om at udgrave vikingepladsen ved Købelev, men vil i stedet sammen med finderen fortsætte detektorundersøgelserne på stedet.

Forrige artikel
Se relaterede artikler
To nye Verdensarvs-steder i Danmark
Danevirke er ældre end vi troede
Danmarks meste berømte ko fylder år