Menu
Forrige artikel Næste artikel

1. verdenskrig i billeder og 2. verdenskrig i billeder

Kategori: Bøger
Visninger: 905

Af David Høyer

Har man en rimelig erfaring med billedbøger eller ’coffea table’ bøger om ”2. verdenskrig”, så vil man sikkert nikke genkendende til fornemmelsen af, at man gang på gang ser de samme billeder eller billeder fra samme fotoserie. Vi skal altid se den samme udbrændte sovjetiske KV I kampvogn, de samme sovjetiske krigsfanger, det samme billede af Churchill, Roosevelt og Stalin på Jalta konferencen, det samme billede af Hitler der uddeler medaljer til Hitler Jugend drenge uden for førerbunkeren i Det Tredje Riges sidste dage. Emnet 2. verdenskrig føles udtjent, overeksponeret og til tider fremstår det som elendigt formidlet og en dårlig undskyldning for at tjene lidt ekstra håndører ind. MEN det må siges at have været en glædelig overraskelse at læse ”1. Verdenkrig i Billeder” af J.H.J. Andriessen og ”2. Verdenskrig i Billeder” af David Boyle. Begge bøger adskiller sig fra ’mainstreamen’ indenfor denne niche.

Det er karakteristisk for disse to store og tunge bøger, at de ikke bare er en anledning til at vise krigen i billeder. Begge forfattere har taget sig tid til at sætte sig ind i de to krige, de vil beskrive med deres billeder. Derfor får vi en god gennemgang af nøgletemaer i de to krige, kronologisk såvel som geografisk.  Der er gode detaljer og en alsidig anvendelse af billeder. Men karakteristisk og et væsentligt kvalitetstræk ved begge bøger er, at flertallet af de anvendte billeder ikke er taget fra den sædvanlige pulje af billeder, vi så ofte har set. Af de flere hundrede billeder, der optræder i bøgerne, er der dog et par genkendelige gengangere, men man kan næsten ikke komme uden om billeder som rejsningen af Stars and Stripes på Iwo Jima. Dette billede er så symbolsk, at det næsten ikke kan undgås i en billedserie om Stillehavskrigen.

Til trods for enkelte gengangere, så er det tydeligt, at begge forfattere besidder en fantastisk god fornemmelse for billedets magt. Billederne er derfor oftest ikke bare historisk informative. De er i høj grad også æstetiske, til trods for den gru de fremstiller. Billeder af skeletter i ellers intakte uniformer er mere sigende om døden i 1. Verdenskrigs ingenmandsland end en beskrivelse heraf.

Bøgerne er dermed ikke bare illustrerede historiebøger, de er nærmest også fotobøger, der vil kunne nydes af folk med begrænset interesse for Verdenskrigene. Især ”1. Verdenskrig i Billeder” har en fantastisk billedside. Selvom jeg ikke er nogen ekspert på emnet 1. verdenskrig, så må man sige at Andriessen forsøger at give et godt indblik i 1. verdenskrigs historie, til trods for at han ikke har meget plads at boltre sig på. Han påstår at have justeret teksten i forhold til de senere års forskning. Begge bøger styrkes også af det forhold, at forfatterne har forsøgt at skildre optakten til krigen. Andriessen tager os eksempelvis helt tilbage til Den Fransk-Tyske krig 1870-71. Vi kommer derfor på en større tour de force rundt i de begivenheder, der førte til 1. verdenskrig. Vi skal derfor faktisk helt frem til side 78, før krigen bryder ud, hvilket må siges at være ganske utraditionelt for billedfremstillinger af verdenskrigene. At Boyle lader krigen slippe løs på side 44 ændrer ikke på det forhold, at disse to udgivelser griber ”coffeatable” formidlingen anderledes an, og på flere niveauer bryder med et traditionelt mønster for disse ’krigen i billeder’ bøger, som markedet ellers er så overfyldt med.

Positivt er det også, at David Boyle indleder ”2. Verdenskrig i Billeder” med en kort gennemgang af krigsfotografens historie og forskellen i teknik fra 1. til 2. verdenskrig og sætter dermed læseren ind i de faldgruber, der nu en gang er i forhold til fotografiet. En del af 2. verdenskrigs billeder er opsatte billeder såsom eksempelvis Iwo Jima og rejsningen af Hammer og Segl på Rigsdagen i Berlin.

Men bøgerne er til trods af sine mange positive islæt ikke en fuldkommen positiv oplevelse. ”2. Verdenskrig i Billeder” har således en mængde stavefejl og årstals-unøjagtigheder, der skæmmer. Jeg mistænker stærkt forlaget for at have presset bøgerne igennem uden at have læst ordentligt korrektur. Det er selvfølgelig en fordyrende proces, som man sikkert i kampen om bogmarkedet vælger at se stort på. Men det er nu frustrerende at se, at Anschluss er sat til marts 1939, hvilket er et år efter at Tyskland rent faktisk annekterede Østrig. Ligeledes forholder jeg mig kritisk overfor en billedtekst, der beskriver billedet som ’Arktiske Forhold på Britisk Konvoj’. Man kan skimte den velkendte kontur af et ubådstårn, sandsynligvis en tysk type VII ubåd, og dækskanonen som besætningen er samlet omkring ligner umiskendeligt en tysk 88 mm dækskanon. Tøjhusmuseet har et eksemplar af en 88 mm tyske dækskanon, som jeg har anvendt til sammenligning. Irritationen breder sig, da oversætteren i mangel på bedre anvender den engelske betegnelse for ubådstårnet ’conning tower’.

Men dette er dog kun småting, der ikke væsentligt skæmmer to gode bud på billedbøger over 1. og 2. Verdenskrig.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Breve hjem
Julikrisen
Wienerbørn