Menu
Forrige artikel Næste artikel

Churchill. Statsmand og myte.

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 563

 

Af Jørgen Peder Clausager, arkivleder, Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn

Formentlig ved en tilfældighed er der i år en hel lille hausse i biografier af Winston Churchill: Tidligere på året udkom en dansk oversættelse af Martin Gilberts Churchill-biografi “Winston Churchill. Manden bag myten” (anmeldt af nærværende anmelder i Historie-Online i maj, se anmeldelsen på www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/mandenbagmyten.htm). Gilberts bog udkom imidlertid på engelsk allerede i 2000, mens nærværende bog er helt ny. Til gengæld er Gilbert’s bog noget større (573 sider) men også lidt dyrere (449 kr.) end Jørgen Sevaldsens. Spørgsmålet er da: har det danske publikum brug for to Churchill-biografier? Og hvis ikke: Hvilken af de to bøger skal man anbefale?

Lad det være sagt straks: De to bøger er ikke ens, og supplerer for så vidt hinanden udmærket!

Jørgen Sevaldsen (født 1942) er dansk, cand.mag. i historie og engelsk, og lektor på Institut for Engelsk, Romansk og Germansk ved Københavns Universitet, hvor han underviser i nyere britisk historie. Den faglige baggrund for bogen er således tip-top i orden: Den er baseret på et grundigt kendskab til litteraturen om Churchill, herunder hans egne bindstærke erindringsværker, sønnen Randolph Churchills og Martin Gilberts standard-biografi i otte bind som udkom i årene 1966-88, såvel som til den øvrige omfattende Churchill-litteratur. Men derudover har den for en dansk læser den store fordel, at den behandler sin hovedperson set fra en dansk vinkel; sammenhænge og forhold, der er selvfølgelige for den britiske læser men ukendt for de fleste danskere, er forklaret, og bogen behandler udførligt Winston Churchills relationer til Danmark; her kan nævnes de planer, han som marineminister under begge verdenskrige havde om at lade Royal Navy forcere de danske stræder for at optage en kamp mod Tyskland i Østersøen, hans - mildest talt anstrengte - forhold til Niels Bohr, og hans eneste danmarksbesøg i 1950.

Churchill blev indvalgt i det engelske underhus i år 1900 og sad der - med to års afbrydelse - til 1964. Sin første ministerpost fik han i 1906, og han gik af som premierminister i 1955. I og med at Jørgen Sevaldsen gør meget ud af at placere sin hovedperson i den historiske kontekst, er hans bog i mangt og meget blevet en engelsk politisk historie for denne periode - med tråde trukket såvel bagud som fremad; det er absolut en kvalitet ved bogen, omend baggrunden i visse passager males så bredt, at det næsten kan siges at sprænge biografiens rammer.

Jørgen Sevaldsen indleder sin bog med et charmerende kapitel, hvori han beskriver hvordan han selv har fattet interesse for Churchill; på det faglige plan begyndte det med, at han for en portion af Churchill-legatet (oprettet af WSC i 1950 for de penge, han fik med Sonning-prisen) i 1964/65 kunne studere britisk udenrigspolitik i det 20. århundrede ved London School of Economics - og her fik lejlighed til at overvære Churchills statsbegravelse i London i januar 1965. Sevaldsen er imidlertid ikke - hvilket han selv understreger - kommet til at nære den næsegruse beundring for sin hovedperson, som mange biografer kommer til i kraft af det nære samliv med den beskrevne; han kritiserer Churchill hvor der er noget at kritisere, f.eks. hans forsøg på at fastholde Indien som en del af det britiske imperium og hans optræden i forbindelse med Edvard VIII’s abdikation; men han viser sig som den gode historiker ved i alle tilfælde at måle Churchill med hans egen tids alen og ikke med nutidens. Sin største statsmandsgerning øvede Churchill naturligvis som krigsleder i 1940-41, da Storbritannien stod alene mod Nazityskland; men ellers er den Churchill, som Sevaldsen sympatiserer mest med, nok den unge progressive, socialliberale minister i de liberale regeringer i tiden op til 1. verdenskrig.

Man kan synes, at privatmanden Churchill ikke fylder ret meget i sammenligning med politikeren og skribenten Churchill; sagen er imidlertid nok, at politik og skribentvirksomhed var hans liv, så hvis biografien synes skævvredet, afspejler den en tilsvarende skævvridning i hovedpersonens liv. Hans hustru, Clementine, som han blev gift med i 1908, indstillede sig på dette, og støttede ham livet igennem i hans politiske gøremål, om end ikke altid ukritisk; men man får indtryk af, at hun var hans kærlige kritiker. Hans professionelle travlhed gik nok i højere grad ud over hans børn, som han ikke havde megen “kvalitetstid” sammen med i deres barndom; tre af hans fire børn fik da næppe heller noget lykkeligt liv, og specielt sønnen Randolph led nok under at være “en stor mands mindre søn”.

Jørgen Sevaldsens bog er velskrevet og veloplagt, og det er en fornøjelse at læse den. Billedsiden lever ikke op til tekstsiden - der er langt mellem illustrationerne, og nogle af dem står meget dårligt i trykket (især s. 46, 55 og 106; netop disse billeder er meget skarpere gengivet i den billedbiografi som Randolph Churchill og Helmut Gernsheim udgav i 1955). Den tætteste billeddækning vies Churchills danmarksbesøg i 1950, og disse billeder er heldigvis gode i gengivelsen.

Bogen er annoteret og forsynet med en selektiv, kommenteret bibliografi; den indeholder endvidere et tabelappendiks, hvori Storbritannien sammenlignes med de andre stormagter i perioden 1890-1938, og den afsluttes med et personnavneregister.

Bogen er utrolig velplejet, hvilket bidrager til fornøjelsen ved at læse den. Et par bittesmå fluer har anmelderen dog fanget. S. 30 oplyses, at Tyskland blev samlet i 1871 under kejser Wilhelm 2.; han blev imidlertid først kejser i 1888, det var bedstefaderen Wilhelm 1., som var kejser ved rigssamlingen. S. 221 tales om finske landafståelser ved “Det Kaspiske Næs”; det skal nok være Det Karelske Næs. S. 252 tales om “de britiske jager- og (især) hurricane-maskiners effektivitet”; Hawker Hurricane var en jager, men stod tilbage for den lidt nyere konstruktion Supermarine Spitfire i effektivitet når det gjaldt “dogfights” mod tyske jagerfly; derfor delte de to jagertyper gerne opgaverne under Battle of Britain imellem sig, sådan at Spitfire-flyene engagerede de tyske eskortejagere, mens Hurricane-flyene nedskød de mindre manøvredygtige bombefly. Det er i øvrigt sædvane at stave navne på flytyper med stort begyndelsesbogstav. S. 283 får den undrende læser at vide, at de tyske V2-raketter blev sat ind mod de engelske byer i september 1945 - da krigen i Europa havde været afsluttet i fire måneder. S. 233 er den norske by Namsos blevet til “Namsås”, og s. 273 er Dwight (D. Eisenhower) blevet til “Dwigth”. Det er imidlertid småtingsafdelingen.

Lad mig afslutningsvis vende tilbage til det i indledningen stillede spørgsmål:  Skal den danske læser, som kun vil læse én bog om Churchill, vælge oversættelsen af Martin Gilberts biografi eller Jørgen Sevaldsens biografi? - Jeg vil uden tøven anbefale Jørgen Sevaldsens, både p. g. a. dens mange kvaliteter og fordi den danske udgave af Martin Gilbert er utilstedeligt sjusket oversat. Men som nævnt supplerer de to biografier hinanden på adskillige punkter - og den virkelige Churchill-freak kan derfor med udbytte læse dem begge. Da han imidlertid må formodes at beherske engelsk, vil jeg foreslå ham at læse Gilbert på originalsproget!

 

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Nicolas-Henri Jardin - Den danske klassicismes fader
Den inderste fare
Bismarck. Jernkansleren. Europas statsmand