Vinterferie på Hovedgården
Ofringer i børnehøjde. Er du klar til at give slip på noget du har, til fordel for troen om, at du kan få noget der er endnu bedre?
Netop nu kan I opleve noget ganske særligt: verdens største samling af velbevarede moselig i vores udstilling Mosefolket.
Men hvad har børn i dag med mennesker fra jernalderen at gøre?
Overraskende meget! Mosefolket åbner et nænsomt og fascinerende vindue til vores fælles fortid og giver anledning til samtaler om mod, fællesskab, håb og det at give noget videre. I jernalderen ofrede man det, man holdt af, i tillid til, at det ville bringe noget godt med sig. Man gav – og man fik. En tanke, som også de yngste børn intuitivt forstår gennem leg, fortælling og sanser.
I udstillingen kan I se små animationsfilm, hvor moseligenes til tider voldsomme historier, nænsomt bliver vist og fortalt, så selv de mindste kan være med. I caféen kan børnene selv få fingrene i historien. Her har vi lavet en offermose og et kreativt værksted, hvor børnene investerer det måske mest værdifulde de har: deres opmærksomhed!

Se hjemmesiden Museum Silkeborg
[Historie-online.dk, den 4. februar 2026]