Menu
Forrige artikel

Skærbæktæpper

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 264

 

Nu kan du snart opleve den sønderjyske kultur vævet med uldtråd i den helt nye udstilling Skærbæktæpperne - Et vævet eventyr, på Kulturhistorie Tønder. Fra den 4. maj 2024 kan du nemlig se eller gense Skærbæktæpperne, som er intet mindre end ’glemt verdenskunst’.

Jugendstiltæpper fra Skærbæk Væveskole fra årene 1896-1919 skulle være med til at genoplive kunsthåndvævningen i Nordslesvig og blev samtidig et kunstnerisk nybrud indenfor jugendstilen. Kunstprojektet var dog også et tysk-nationalt projekt, der skulle fremme tyskheden i lokalområdet. I udstillingen kan du se museets samling af Skærbæktæpper og få historien om, hvordan kunst og nationalitet blev vævet sammen i uldtråd. 

På Kunstmuseet kan du opleve særudstillingen Gib dein Bestes! I udstillingen kan du blandt andet se de mange historiske knipleskrin fra Tønderegnen. Du kan blive klogere på særudstillingen i videoen her, når kunstneren Birke Gorm taler med Tønder Museums forhenværende museumsinspektør Elsemarie Dam-Jensen. 

[Historie-online.dk, den 24. april 2024]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Skive Museum genåbner
Ny udstilling om Tollundmanden
Fruens Bøge og verdensmesteren