Menu
Forrige artikel Næste artikel

Cecilie, Tyge og Jørgen fra Uraniborg

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 59

Af Karin Conradsen, arkivar, Vejle Byhistoriske Arkiv og Stadsarkiv

Vi har næppe set den sidste udgivelse i anledning af Renæssance-året med udgivelsen af denne bog, og det er klart, at der også skal være noget for børnene. Ligesom alle andre historiske perioder, er renæssancen jo også fyldt med dramaer og gode historier, som fortjener at blive fortalt, og vil man nå børnene, er det – med den rette pædagogik – utvivlsomt også muligt.

I bogen her tager forfatterne udgangspunkt i Tycho Brahe og hans familie på øen Hven. Børnene Cecilie, Tyge og Jørgen tager imod Chr. IV. Den kun 15-årige konge besøger øen, og det går naturligvis ikke ubemærket hen. Herfra udvikler historien sig i alle mulige retninger: Vi følger børnenes spadseretur hen over øen, besøger papirfabrikken, får en detaljeret gennemgang af Tycho Brahes borge på øen og meget, meget mere. Det er ikke en fortælling med store plots, men en blanding af fiktion og realdata, som tilsammen skal give et billede af livet i renæssancen.

Nu var Tycho Brahes familie jo bestemt ikke en helt almindelig familie. Og det kunne man måske godt indvende som et problem i bogen. Men bogen er lavet som lærebog, og det er jo oplagt at tage udgangspunkt i en familie, som man rent faktisk ved en masse om. Her skal også fremhæves, at der ikke blot et tale om en lærebog til historiefaget, men en der meget vel kan bruges i en emneuge med tværfaglige indgange til renæssancen. Der er stort set ikke det fagområde, der ikke kan dækkes af bogen: Der er selvfølgelig den historiske del og astronomien, men også kost og sociale forhold behandles, så man sagtens kunne arbejde videre og dybere med det.

Bogen er meget flot illustreret med flotte gengivelser af historisk materiale (kunst, kort o.l.) blandet med Charlotte Clantes hyggelige tegninger.

Undertegnede har læst bogen op for en syvårig, der hurtig blev fanget de flotte tegninger og især de historiske redegørelser for forskellige aspekter af livet på øen. Den kom ikke på højde med samme piges Harry Potter-fascination, men interessen var der, og familien som helhed fik åbnet øjnene for historie-bøger skrevet for børn. Det vil række ud over min kompetence at vurdere bogens kvalitet som undervisningsmateriale. F. eks. er det svært at vurdere, hvilken aldersgruppe materialet egentligt henvender sig til, men det ved en skolelærer selvfølgelig også meget mere om end en arkivar.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Sabotøren
Arkitektens Værktøjskasse
Aziru - Skæbnekniven