Menu
Forrige artikel Næste artikel

Historikeren Ludvig Holberg

Kategori: Bøger
Visninger: 580

Af Claus Møller Jacobsen, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet 

Selvom Ludvig Holberg (1684-1754) vel er i dag mest kendt for sine komedier, opfattede han sig selv som historiker og var ansat som professor i historie ved Københavns Universitet fra 1730. Ikke desto mindre er ny forskning i Holbergs historiske forfatterskab relativt sparsom. Bidrag til at udbedre denne mangel finder man i denne antologi, som indeholder 15 artikler skrevet af norske, svenske og danske forskere, der behandler udvalgte sider af Holbergs historiske forfatterskab. Antologien er forsynet med en oplysende indledning af Jørgen Magnus Sejersted.

Holbergs vigtigste inspirationskilde var den tyske naturretstænker Samuel Pufendorf. Det er velkendt, men tilføjes nye indsigter i flere af bidragene. Holbergs tidligste værk fra 1711 er tidligere blevet tolket som en eftersnakken af Pufendorf. Inga Henriette Undheim viser i sin analyse, at Holberg ikke slavisk følger sin inspirationskilde, men tilføjer en fortællende stil og en bredere fremstilling, der giver ham mulighed for at tilføje værket sin egen karakter. Mest interessant er Sebastian Olden-Jørgensens analyse af Holbergs statsopfattelse. Olden-Jørgensen går langt bredere til værks end en analyse af mulig inspiration fra Pufendorf, og analyserer Holbergs syn på staten i lyset af tidens politiske kultur. Holbergs statsopfattelse kom til udtryk i tidens moderne politiske sprog, naturretten, men tilføjedes også historiske og utilitaristiske elementer. Holberg var fortaler for enevælden, ikke fordi den var religiøst funderet, men fordi den var den bedste styreform til at sikre de værdier, som gjorde, at mennesker levede i et statssamfund: ydre sikkerhed, indre politisk stabilitet, retssikkerhed og meritokratisk lighed. 

Holbergs historieskrivning karakteriseres ved en luthersk-evangelisk grundtone. Holberg afviste ikke Guds aktive indgriben i historiens gang, men han knyttede den først og fremmest til bibelsk tid. Undtagelsen i den nyere historie var enevælden, som knyttedes til Gud, men ellers var det verdslige forklaringer på den historiske udvikling, Holberg bragte i spil. Det fremgår af både hans Kirkehistorie (1738) og hans Jødiske historie (1742), som analyseres af hhv. Rolv Jakobsen og Torgeir Skorgen. Denne konklusion synes at stå i delvis modsætning til Olden-Jørgensens, der finder, at Holberg nedprioriterer det religiøse element i sit syn på enevælden, men det skyldes nok primært inkonsekvenser i Holbergs forfatterskab. Holbergs religiøse tolerance behandles også her. Den gik langt i retning af trosfrihed for muslimer og jøder, mens pisken svingedes over katolikkerne, når de begik overgreb på andre i kristendommens navn. Tolerancen havde til gengæld sin grænse ved ateismen, som var ud over det acceptable. Under alle omstændigheder ville religiøs tvang kun føre til hykleri, og kunne derfor ikke bruges til noget.

Holberg er kendt som moralsk historieskriver. Holberg skrev både helte- og heltindehistorier, hvis indhold var eksempler på generelle værdier, som læseren kunne tage ved lære af. Historien som livets læremester var en udbredt måde at skrive historie på i 1700-tallet, og havde sine antikke forbilleder. Men hos Holberg finder ikke kun den rene, tidløse moralisering, men også eksempler på at han relativerer sine moralske domme i forhold til tid og den kulturelle kontekst, som personerne levede i. Det fremgår af Kristoffer Smidts bidrag til antologien.

Dette er ikke en introduktion eller et oversigtsværk, som behandler Holbergs historieskrivning. Selvom artiklerne i antologien kommer omkring de centrale historiske arbejder i Holbergs forfatterskab, er der heller ikke tale om fuldstændig gennemgang af disse. Her undersøges genrer, kildebrug, historiografiske sammenhænge og inspirationskilder, forholdet mellem tradition og fornyelse i dele af Holbergs samlede historiske forfatterskab. I stedet for en samlet karakteristik af Holberg som historiker, er der således tale mere afgrænsede bidrag til Holberg-forskningen med en række detaljerede punktstudier, der søger at forstå sider af Holbergs mangesidede værk, for fleres vedkommende i lyset af den historiske kontekst. Kvaliteten synes høj målt på en forskningsmæssig alen; formidlingsmæssigt er artiklerne til at forstå, men ukomplicerede er de ikke

Siden er oprettet 17-12-2014

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Sommarliv. Minnen, drömmar och materialitet.
Pas på papiret!
Steder i Europa