Menu
Forrige artikel Næste artikel

Fynske Årbøger 2014

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 189

Af Per Ole Schovsbo

Det er en årbog for et historisk samfund for de tidligere fynske amter, der havde to historiske samfund (Odense og Assens amter og Svendborg amt), hver med en årbog. I 1939 – for 75 år siden – blev de to slået sammen – derfor flertalsformen Fynske Årbøger. Selvom Fyns arkæologi og historie nok hører til kongerigets bedst undersøgte, er det påfaldende at både samfundets bestyrelse og årbogens redaktion er akademikere, ligesom et flertal af årbogens bidragydere. Tilmed eksponeres i rubrikkerne Fyn i Farver de statsanerkendte museer og organiserede arkiver mere, end man kan forvente af en lokalhistorisk (folkelig) årbog.  Foreningsmeddelelserne (vedtægter, årsberetning og regnskab) fylder da også kun meget lidt og Fyns mange private museer, samlinger og historiske foreninger omtales slet ikke. 

Museumsinspektør Linda Petersen skriver om Beværterne i 1800-tallet, der hørte til de få erhvervsgrupper, der i næringsloven af 1857 fik flere begrænsninger i deres næringsliv end tidligere. Det var imod lovens liberale sigte og Linda Petersens artikel giver derfor på baggrund af en generel indføring i beværternes historie og næringslovens virkning med vægt på de odenseanske, den nødvendige forklaring. Sagen var, at man havde omsorg for almenvellet ligesom i vore dage, hvor myndighederne med giftskatterne regulerer de usunde vaner som rygning og indtagelse af alkohol.

Lektor Lars Bisgaard fremlægger med stor autoritet optakten til en tidligere beskrevet fejde mellem Eske Bille, lensmand på Hagenskov sydøst for Assens, og en lokal selvejerbonde, Hans Andersen i Bukkerup, der også var herredsfoged, formentlig udnævnt af Kong Hans og senere af Christian 2. Det er medrivende skildring med stor indsigt i tidens politiske og retslige forhold, hvorfor det er ærgerligt først at få resten af historien i næste bind af Fynske Minder - men anmelderen har snydt og kan røbe at Eske Bille mister Hagenskov for en tid, men får lenet tilbage af Frederik 1. - som en følge af urolighederne i den sidste del af Christian 2.s regeringstid og Grevens Fejde.

Thorsten Kristian Fükking, Middelfart Museum, fortæller om modtagelsen i 2013 af en slidt rejsekuffert på museet med dokumenter og over 200 breve, der stammer fra en ung postassistent Anders Chr. Petersen fra Fyn og hans mislykkede forsøg på at skabe sig en tilværelse i Amerika i årene 1888-1894. Da han ikke kunne få arbejde allerede i 1888, meldte han sig som soldat i US Marine og vendte efter tjenestens afslutning tilbage til Danmark i 1894, stiftede familie og blev leder af en filial af Nordfynsk Cyklefabrik i Middelafart, hvor han døde i 1944, 75 år gammel. Et spændende eksempel på både en emigrant, der blev voksen i Amerika og fandt en fremtid i Danmark og et sjældent gennemarbejdet bidrag til udvandrerhistorien i 1880’erne. 

Arkivar Marianne Weigel, Glamsbjerg Lokalhistoriske Arkiv, fortæller om en husmandsrejse i 1923, beskrevet af Olaf Andersen (1875-1964) en af husmandsbevægelsens pionerer i en dagbog, der er kommet til veje i forbindelse med registreringen af Olaf Andersens arkiv.

Lisette Juhl Hansen skriver om jødiske flygtningebørn på Fyn, der kom til landet fra Tyskland efter nazisternes magtovertagelse i 1933. Forældrenes ønskede at redde børnene ved at sende dem til Palæstina via Danmark, men på grund af den tyske besættelse 1940-45 blev mange fanget og ved jødeaktionen i 1943 sendt til Theresienstadt - mens andre undslap til Sverige. En tankevækkende og veldokumenteret undersøgelse, der følger nogle få af de, der valgte at bosætte sig i Danmark efter krigen.

Arkivarerne Maj-Brit Lauritsen og Mette Seidelin fortæller til de slægtshistoriske læsere, hvordan man kan finde personalhistoriske oplysninger om soldaterne, der deltog i krigen i 1864. En såre vigtig almen artikel, der burde lægges ind på Statens Arkivers hjemmeside. Den hører ikke til i en lokalhistorisk Årbog.

Cand. mag. Marianne Weigel fortæller historien om Svendborg Amts Aarsskrift (1908-1938) og Aarbog for Odense og Assens Amter (1913-1938), der blev slået sammen til Fynske Årbøger for 75 år siden. Alle artiklerne fra de nævnte årbøger er lagt på nettet (www.histfyn.dk/årbøgerdigitalt.) til glæde for alle lokalhistorisk interesserede læsere!

Pernille Sonne beskriver i anledning af 200-året for de tre folkeskolelove (hhv. for almueskolerne på landet, i købstæderne og i København) Odense Købstads Skoler i reformperioden 1780-1814. Det er en meget velskrevet artikel, der kommer godt omkring købstædernes skolehistorie før 1814, der generelt er ret dårligt belyst.

Forfatteren Pia Sigmund giver eksempler på, hvorledes folkeskolelovene og lovene for Københavns Universitet (1788) og de højere skoler (latinskolerne og gymnasierne) fungerede ved at beskrive to højt begavede fynske drenges skolegang: den senere filolog Niels M. Petersen (1791-1862) og den senere sprogforsker Rasmus Rask (1787-1832). Artiklen fortæller meget bredt om den ældste almueskolelovgivning på landet kort tid efter konfirmationens indførelse i reformationsjubilæet 1736 med de pietistiske Luthers lille Katekismus og Pontoppidans Forklaring, Rytterskolerne fra 1721 og de private godsskoler der i slutningen af 1700-tallet efterhånden blev mere rationalistiske. Artiklen følger de to ekstremt velbegavede elevers skolegang på Odense Katedralskole (latinskole og gymnasium), dimission til Københavns Universitet, studier og senere virksomhed.

Knud Bjarne Gjesing afrunder årbogen med en artikel om Grundtvig, Kold og det Grundtvig-Koldske. Det er beretningen om de forskellige syn på de unges videreuddannelse på landet efter konfirmationen, hvor folkeskoleundervisningen var afsluttet. Det ene syn førte til de såkaldte højere bondeskoler, hvor de unge fik kompetencegivende undervisning bla. i husholdning, landbrug og i samfundsmæssige forhold i visse tilfælde med politiske undertoner. Det andet var inspireret af Grundtvigske tanker om højskolen for folkelig videnskabelighed og borgerlig uddannelse – af Flor kaldet folkehøjskolen.  Folkets egne livserfaringer skulle vække dem til at modtage faglig og kristelig oplysning/forkyndelse. Menneske først og kristen så. Folket forstået som tilknytningsforholdet mellem mennesker, der er formet af fælles sprog, historie, kultur og fædreland. Chresten Kold påtager sig opgaven at organisere den grundtvigske skole og udvikle det levende ords pædagogik, som han fortæller i sin berømte tale til Vennemødet 1866. Kold var ikke pietist men grundtvigianer, er Gjesings konklusion efter en forrygende gennemgang af Grundtvigs skoletanker og Kolds skoleprojekter.

...

Siden er oprettet 06-01-2015

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Fattiggårde på landet i Sønderjylland.
Fortællinger fra Selleberg
Med arbejdet som rettesnor